Hum-studerende er for dårlige til at møde op til undervisning

Share

De studerende efterspørger mere undervisning. Men de dukker ikke op til de ekstra kurser, der tilbydes. I hvert fald ikke til progressionskurserne. 

undervisning680De første tre semestre får de studerende på Den Humanistiske Bacheloruddannelse tilbudt såkaldte progressionskurser, hvilket på første semester omhandler projektteknik, andet semester metode og tredje semester videnskabsteori.

Det er en viden, der forventes af de studerende at have, når de kommer ud på deres overbygningsfag.
Tanja Jensen og Trine Østerkjerhuus går begge på tredje semester og har nu været igennem tre progressionskurser. De har netop afsluttet kurset i videnskabsteori, hvor der ikke har været stor deltagelse. I slutningen er kurset var der nemlig kun omkring en fjerdedel af de tilmeldte studerende, der mødte op.

Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der havde opfattelsen af, at det første progressionskursus var en sludder for en sladder. Og så er motivation bare dalet siden.

– Studerende Trine Østerkjerhuus

Det samme har lektorerne Pernille Rosengaard Eisenhardt og Allan Westerling oplevet. De har henholdsvis undervist i metodekurset Tekst & Tegn og Subjektivitet & Læring:
”Der var størst fremmøde i starten, hvor det maksimale nok har været 50 fremmødte. På det sidste kursus jeg holdt, startede fremmødet på omkring 30, og så dryssede folk af i løbet af dagen, så der endte med at være 20,” fortæller Allan Westerling.
Men det handler ikke nødvendigvis om kvaliteten af kurset. Sidst blev der nemlig kun købt omkring 150 kompendier ud af de 600 studerende, der stod til at deltage i metodekurset. Det tyder altså på, at de studerende fra starten beslutter sig for ikke at ville følge kurset.

Lægger ud med lav kvalitet

Hvad er så årsagen til, at de studerende ikke møder op til progressionskurserne?

Det kan der være flere grunde til. En stor del af forklaringen kan ligge i, at de studerendes første progressionskursus i projektteknik har været af meget lav kvalitet:
”Jeg tror ikke, at jeg var den eneste, der havde opfattelsen af, at det første progressionskursus var en sludder for en sladder. Og så er motivation bare dalet siden,” fortæller Trine Østerkjerhuus.
Tanja Jensen tilføjer:
”Der var mange, der følte, at projektteknik ikke havde fyldt så stor en del under eksamen, så mange troede nok det samme om de efterfølgende kurser. Og hvorfor skal man så møde op?”

Læs mere om konflikten om undervisningstimer versus selvstudier

Allan Westerling har faktisk samme opfattelse:
”Kurset i projektteknik blev udråbt til at være en fiasko, og det har skabt en lav forventning til fremtidens kurser, og derfor kommer folk ikke. Men vi havde været rundt i alle huse og reklamere for det her kursus, så det var tydeligt for de studerende, at det efterfølgende kursus var anderledes.”

Studenterrådets repræsentant i Universitetsbestyrelsen, Sidsel Gro Bang Jensen, ser forventningsafstemning som en vigtig del i at motivere de studerende. Hun mener, at det er vigtigt at få klargjort fra starten, hvilke mål og forventninger der er til de studerende, og hvad de skal kunne, når kurset er afsluttet.

Allan Westerling er helt enig, men han mener også, at det er det, de har gjort:
”Vi fortæller dem, at de får nogle praktiske værktøjer, som i nogle tilfælde vil kunne bruges i projektet, og for alle vil det være et led i deres almene humanistiske dannelse.”

Men de studerende kan have svært ved at se relevansen i kurset, hvis det ikke skal bruges her og nu. Som Pernille Rosengaard Eisenhardt udtrykker, er de studerende meget pragmatiske og har en masse andet at se til ved siden af studiet. Så hvis kurset ikke er vigtigt for dem lige nu, kan de ikke se nogen grund til at møde op.

Derfor handler det også i høj grad om de studerendes prioriteringer.

Karaktergivning er ikke løsningen

Men hvordan tiltrækkes de studerende så?

Det har været omdiskuteret meget. Fremmødepligt, karaktergivning, feedback, lokaleændring eller ny undervisningsform?
Allan Westerling ser ikke fremmødepligt som en god løsning. Det er ikke fedt at undervise studerende, der ikke har forberedt sig og ikke hører efter, men som kun møder op for at få et fremmøde  –  kryds:

”For at sige det groft, så vil jeg hellere have, at de bliver skilt fra og ikke tvinges til at deltage. For det går ud over de studerende, der faktisk gerne vil. Det er også det, der er fedt som underviser, at man møder studerende, som graver sig ned i stoffet, stiller spørgsmål og presser en,” siger han.
Han ser heller ikke karaktergivning som en løsning, og Sidsel Gro Bang Jensen er enig. Hun mener derimod, at god feedback er vejen frem:
”Jeg foretrækker, at underviseren bruger tid på at give brugbar feedback. Det vigtige er, at man lærer noget. Jeg synes ikke, at jeg lærer noget af et 7-tal. Jeg lærer noget, hvis jeg får nogle bud på, hvad jeg kan gøre bedre.”

Et tredje bud på at motivere de studerende er lokaleændring. Allan Westerling fortæller, at de som undervisere stræber efter at få en dialogbaseret undervisning, men det er fuldstændig umuligt i et auditorium:
”Selvom man ikke tænker over det, så bliver ens krop nærmest præprogrammeret til, at man nu skal være passiv. Og så skaber det en form for utryghed, at der sidder så mange mennesker bag en, som man ikke kan se. Det er simpelthen dræbende,” sukker han.
Allan Westerling fortæller, at de nu forsøger at ændre undervisningsformen til workshops i husene, hvilket er en måde at gøre undervisningen mere konkret og relevant på. Her skal de arbejde sammen gruppevis om at lave en poster, hvor de skal reflektere over den anvendte metode i deres eget projekt.
Og igen pointeres RUC’s beliggenhed som hæmmende for de studerendes motivation, både af Sidsel Gro Bang Jensen og Allan Westerling. Der er lang vej fra København til RUC, hvis man ikke ser nogen mening i at dukke op til progressionskurserne.

Rektoratet vil samarbejde

Prorektor Hanne Leth understreger, at det her ikke skal være en kamp mellem universitetet og de studerende, men at der skal være en dialog:
”Vi skal ikke stå og kritisere hinanden i hver sin lejr, det er der ingen, der får noget ud af. Der skal en samtale til.”
Gennem en dialog er det muligt at finde frem til, hvorfor de studerende ikke møder op, og hvad der så skal ændres på. Hanne Leth finder det vigtigt at lægge op til samarbejde, både når det gælder det enkelte undervisningsforløb og den samlede uddannelse.

Rektoratet vil altså gerne samarbejde med de studerende.

Speak Your Mind

*