Debat: Lad os droppe diskursen omkring fremdriftreformen

Share

Hvis omkring 85 procent af de studerende på landets universiteter allerede i dag bruger mere, end nomineringen tillader, på at færdiggøre deres uddannelse, kan man spørge sig selv, om det i virkeligheden er systemet og universitetsformen, den er gal med, og ikke alle de studerende. Det gør Sofie V. Jensen, der læser på Pædagogik og uddannelsesstudier og Global studies, i hvert fald.

De mange tusinde studerende bevægede sig i klassisk demonstrationsoptog gennem Indre København med endestation på Vor Frue Plads. Foto: Marcel Mirzaei-Fard.

Tusinder af studerende demonstrerede mod fremdriftsreformen i København  –  bl.a. over mellem linjerne at blive kaldt dovne. Foto: Marcel Mirzaei-Fard.

Diskursen om ’den dovne studerende’ i forbindelse med ’fremdriftreformen’ er forfejlet, entydig og mangler dybde. Hvis 85 % af alle de studerende på de videregående uddannelser allerede bliver forsinket på deres uddanneler, er det så ikke reelt at diskutere hvorvidt 5 år overhovedet er nok tid for de studerende til at skulle leve op til de krav der bliver stillet fra det globale arbejdsmarked og erhvervslivet. Måske har de danske studerende faktisk brug for at studieforlænge for at blive dygtige indenfor de nuværende institutionelle rammer  –  eller måske skulle man se på hvorledes man, fra institutionernes side kan gøre det nemmere at gennemføre på nomineret tid, uden at man samtidig stavnsbinder de studerende til en struktur der trækker minderne tilbage mod folkeskolens stramt tilrettelagte og ufleksible skoleskema.

En vigtigt del af pensum på RUC’s uddannelse i Pædagogik og uddannelsesstudier er kritisk uddannelsesteori. Disse teorier handler om at sætte fokus på, og kritisere, de institutionelle rammer og systemet i stedet for altid at have fokus på aktøren og dennes fejl og mangler. En simpel struktur/aktør problematik med fokus på ovenstående vil være anvendelig i den nuværende debat om ’fremdriftreformen’ og normeringer, for at nuancere debatten. Fremfor det ensidede fokus på den enkelte studerendes manglende vilje, kompetencer, potentiale eller klynken burde der i stedet været et øget fokus på de institutionelle rammer der bliver sat for de studerendes uddannelsesforløb. I den forbindelse er der én ting der har undret mig gevaldigt. Hvor er alle mine dygtige professor og undervisere i debatten. Hvor var personalet fra pædagogik og uddannelsesstuder til blokaden på RUC i onsdags? Hvor er i, eksperterne… jer der ellers plejer at føre an med kvalificerede analyser og teorier i den offentlige debat. Hvor er i, i denne debat?

Måske mit, og andre studerendes, nødråb om opbakning og støtte på sin vis bliver besvaret i det daglige ude på studierne. Ude på RUC er der mange mindre pæne ting at sige om regeringens såkaldte ’fremdriftreform’. Vi, de studerende høre dem udtalt blandt hinanden, men også i høj grad af de ansatte i administrationen, rektoratet og professorerne på møder, i undervisningen og i samtalerne på gangene. Desværre er disse ’mindre pæne ting’ kun for enkelte øre at høre og dette vækker min store undren. Hvorfor ytre universiteterne sig ikke i højere grad offentligt om deres kritik af reformen? Det er min erfaring at grunden hertil, simpelthen er baseret på en reel udtalt frygt for at miste ’goodwill’ fra ministeren og derved risikere at blive straffet i andre sammenhænge mht. til f.eks. bevillinger og støtte. RUC bliver allerede set på med kritiske øjne bl.a. grundet vores anderledes struktur, og fordi vi ikke klare os så godt ifølge nogle kvantitative målinger. Der bliver simpelthen lavet en risikovurdering om at hvis man stiller sig for kritisk overfor ministeriet vil det kunne have skadende konsekvenser for RUC og dermed for de ansatte og de studerendes vilkår. Systemkritik er altså ikke længere en mulighed for en af landets, historisk set, mest kritiske uddannelsesinstitutioner  –  det er et problem der er værd at sætte fokus på!

I den forbindelse er der én ting der har undret mig gevaldigt. Hvor er alle mine dygtige professor og undervisere i debatten. Hvor var personalet fra pædagogik og uddannelsesstuder til blokaden på RUC i onsdags? Hvor er i, eksperterne… jer der ellers plejer at føre an med kvalificerede analyser og teorier i den offentlige debat. Hvor er i, i denne debat?

Som universitetsstuderende står man i disse dage overfor en kamp mod nogle af de mest drastiske forringelser af selve fundamentet i universitetet  –  nemlig ansvaret for egen læring og dygtiggørelse. Derudover vil ’fremdriftreformen’ medføre en lang række andre konsekvenser, som ikke bliver en del af den offentlige debat med mindre eksperterne kommer på banen. Får vi ikke nuanceret debatten mister den, såvel som de studerendes sag, simpelthen legitimitet.

Debatøren ønsker eksperterne  -  sine egne undervisere bl.a.  -  på banen i diskussionen af fremdriftsreformen.

Debatøren ønsker eksperterne – sine egne undervisere bl.a. – på banen i diskussionen af fremdriftsreformen.

Der tegner sig et klart billede af at man fra regeringens side ikke ønsker at lytte til  –  og ikke værdsætter den viden som forskere og andre eksperter sider inde med når det kommer til de videregående uddannelsers tilrettelæggelse.  Gør man det ikke muligt for universiteterne og andre interessenter at stille sig kritisk overfor- og ytre sig, på vegne af en professionel vurdering, omkring reformens ødelæggende konsekvenser, så er der noget rivende galt med ytringsfriheden i Danmark!

Hermed også et hint med en vognstang til de danske medier om at droppe den populistiske diskurs og søge en seriøs og kritisk vinkling på problemstillingerne!

Speak Your Mind

*