RUC-studerende vinder Justitsministeriets prisopgave

Share

Det kan betale sig at gøre noget ud af sit speciale. De to nu forhenværende RUC-studerende Anna Barbara Gregersen og Tine Jørgensen har netop vundet Justitsministeriets årlige prisopgave med deres speciale på Institut for Samfund og Globalisering.

Justitsministeriets chefkonsulent og hovedansvarlig for forskningsudvalget, dr.jur. Britta Kyvsgaard, og professor Gorm Toftegaard, Aarhus Universitet, der er næstformand i Justitsministeriets forskningsudvalg sammen med prisvinderne Anna Barbara Gregersen og Tine Jørgensen, der begge har læst Forvaltning på RUC. Foto: Justitsministeriet.

Justitsministeriets chefkonsulent og hovedansvarlig for forskningsudvalget, dr.jur. Britta Kyvsgaard, og professor Gorm Toftegaard, Aarhus Universitet, der er næstformand i Justitsministeriets forskningsudvalg sammen med prisvinderne Anna Barbara Gregersen og Tine Jørgensen, der begge har læst Forvaltning på RUC. Foto: Justitsministeriet.

Da Anna Barbara Gregersen og Tine Jørgensen skulle skrive deres speciale i Forvaltning på RUC, valgte de at undersøge, hvilke faktorer der har indflydelse på effekten af satspuljen til ’Helhedsorienterede gadeplansindsatser’ fra 2010. Mere specifikt kiggede de på hvordan effekten havde været i Sønderborg Kommune.

Det færdige speciale ’Fra Pulje til Gadeplan. Et implementeringsstudie af en kriminalpræventiv indsats i Sønderborg Kommune’ indbragte ikke kun de studerende to 12-taller men også en opfordring til at deltage i Justitsministeriets årlige prisopgave, der i år havde temaet “lighed for loven”. Som sagt så gjort  –  og i går modtog de så officielt nyheden om at de havde vundet. Og med prisen følger 25.000 kroner.

I Forvaltningsspecialet når de to bl.a. frem til, at puljefinansiering af kriminalpræventive projekter har både fordele og ulemper.

”Puljer er gode til at afprøve nye metoder i de kriminalpræventive indsatser, men puljeinstrumentet er også meget kortsigtet i forhold til at løse store sociale problemer, som ungdomskriminalitet må siges at være,” siger Anna Barbara Gregersen i en pressemeddelelse.

Dette er et fornemt eksempel på, hvad kandidater fra Institut for Samfund og Globalisering kan.

– Professsor Lisbet Christoffersen.

Hun arbejder i dag som konsulent for tryghed og kriminalitetsforebyggelse i Ishøj Kommune, mens Tine Jørgensen er projektleder i værestedet ‘Gang i Gaden’, Settlementet på Vesterbro.

Deres specialevejleder og professor (MSO) Lisbet Christoffersen er stolt af de to studerende, både på deres og universitetets vegne.

”Dette er et fornemt eksempel på, hvad kandidater fra Institut for Samfund og Globalisering kan: etablere grundlæggende kendskab til et empirisk felt og belyse dette felt med relevante teoretiske briller og metodiske greb. Her ovenikøbet et empirisk felt – kriminalitetsbekæmpelse – hvor de studerende har skullet kombinere grundlæggende undervisning i offentlig ret og retssociologi med politologiske og sociologiske metoder for at forstå, begribe og analysere, hvad der går for sig,” siger hun.

Læs mere om prisen og specialet på Justitsministeriets hjemmeside

Speak Your Mind

*