Gensyn med Informations Medieskole: Prøv at gøre det, som om du var en stand-up komiker

Share

I oktober rapporterede RUSK fra den første undervisningsgang på Informations Medieskole. Vi vendte tilbage til det afsluttende modul, hvor en skuespiller underviste i præsentationsteknik. Nu skal de unge ’eksperter’ stå på egne ben. 

Medieskole680

Gør det som en franskmand! Gør det som en stand-up-komiker! Ph.d.-studerende som Johan Olsen fra RUC blev sat på uvante prøver i forbindelse med sidste undervisningsgang i Informations Medieskole. Foto: Sandra Bothmann.

”Jeg elsker dig, jeg elsker dig, jeg elsker dig”.

Kærlighedserklæringerne lyder sagte som et ekko igen og igen i kantinen på dagbladet Information. Umiddelbart skulle man ikke tro, at dette har noget at gøre med forskning og ekspertudtalelser. De unge ph.d.-studerende går rundt imellem hinanden, og ind imellem stopper de op og siger de tre små ord til en medstuderende på holdet. Det er alt sammen del af en øvelse, som Natsja Arcel har sat forskerne til på det sjette og sidste modul af Informations Medieskole. Dagens tema er præsentationsteknik.

”Jeg elsker dig”-øvelsen skal få de ph.d.-studerende til at åbne op for nogle andre måder at kommunikere på, end de er vant til, når de præsenterer deres forskning. Som et supplement til de lange foredrag med tilhørende powerpoint i stor-sale på universiteterne.

Medieskolen er en del af PhdCup, som finder sted hvert år, og afholdes af Information. PhdCup er en konkurrence, hvor forskere kan deltage med deres afsluttede ph.d.-projekt. Man vinder ikke på validitet eller resultater. Derimod er det parametre som storytelling og fremførelse, panelet af anerkendte forskere og mediefolk lægger vægten på. PhdCup og Medieskolen har til formål at tiltrække nye eksperter samtidig med at journalisterne på Information får adgang til den nyeste viden. Ifølge Chefredaktør Christian Jensen brander det samtidig Information som en ”universitetsavis”, der lægger vægt på at bringe videnskabeligt stof ind i debatten.

Første besøg: Unge forskere begynder på medieskole

Som en stand-up komiker

I ”klassen” kommer de unge forskere op foran resten af de studerende og holder et oplæg. De har alle forberedt at skulle fortælle om deres ph.d. projekt i fem minutter og bliver nu bedt om at afholde det på forskellige måder.

”Prøv at sige det som om du var franskmand”.

Ordene kommer fra skuespiller Nastja Arcel. Den studerende, en ung pige, skifter straks fra at have været en seriøs ph.d. studerende til at fægte med armene og tale med fransk accent. ”Prøv at lave det, som om du var stand-up komiker”.

Hun skifter igen væremåde og denne gang til at gå frem og tilbage med en usynlig mikrofon i hånden, mens hun i et hurtigt tempo lirer sit ph.d. oplæg af, som var det jokes. Der bliver grinet i lokalet, og bagefter bliver det diskuteret, hvad øvelsen gav den unge studine.

Lige så snart de kom i gang, så kunne de jo godt alle de ting. De ku’ sagtens sige som Obama eller som en stand-up komiker. Det er bare uvant, og så skal man lige vænne sig til det.

– Skuespiller Nastja Arcel.

”Vi danskere er så ordentlige og pæne, når vi holder oplæg. Fx er franskmændene lidt mere passionerede og temperamentsfulde, når de taler,” siger en mandlig ph.d.-studerende fra medicin på Københavns Universitet.

”Måske kunne vi godt lære at være lidt mere franske,” bliver der konkluderet.

Nastja Arcel håber, at dette sidste modul kan give de unge forskere nogle andre syn på, hvad mundtlig kommunikation er. Hun mener, skuespilkunsten kan hjælpe med at løsne op for nogle faste traditioner og vaner blandt forskere, som udtaler sig i medierne.

”Jeg er sikker på, at der er mange forskere der har lyst til at bruge lidt mere humor og bruge lidt flere billeder  –  og tale hverdagssprog. Men det er som om, der er en konsensus om, at hvis man er en seriøs forsker, så skal man se meget alvorlig ud og tale med en monoton stemme,” siger Nastja Arcel.

Nastja Arcel er dog meget fortrøstningsfuld, når hun kigger på de unge forskere, hun havde på kursus i dag.

”Jeg kunne godt mærke lidt modstand i starten. Folk skulle se mig an. ”Hvem er nu den mærkelige dame, og hvorfor skal jeg føle kærlighed og tænke som et træ? Ikk’? Men lige så snart de kom i gang, så kunne de jo godt alle de ting. De ku’ sagtens sige som Obama eller som en stand-up komiker. Det er bare uvant, og så skal man lige vænne sig til det,” siger hun.

Justerede forventninger og ambitioner

Der var også plads til netværking, vaniliekranse og almindelig hygge, da den mere eller mindre formelle undervisning var slut. Foto: Sandra Bothmann.

Der var også plads til networking, vaniljekranse og almindelig hygge, da den mere eller mindre formelle undervisning var slut. Foto: Sandra Bothmann.

Efter undervisningen er der vaniljekranse, sandwichs og røde sodavand til de studerende. Snakken går lystigt, og alle får sagt ”god jul” og ”tak for denne gang” til hinanden.

Og mener de unge forskere så selv, at de nu er klædt på til at møde pressen som ny-ordineret ”ekspert”? Ved Medieskolens første modul talte RUSK med Johan Olsen der er ph.d.-studerende på Naturvidenskab på RUC. Han ville gerne være ”en fagligt funderet stemme”. Efter det sidste modul mener han ikke, han er nærmere sit oprindelige mål, men at det har ændret sig.

”Jeg har måske mere fået justeret mine forventninger og fundet ud af, hvad medieverden egentlig er for en størrelse. Og også hvilken rolle jeg skal spille i medieverden – om nogen overhovedet,” konstaterer han.

Han mener dog stadig, han har fået en masse ud af at deltage på Medieskolen. Både fra deres faste underviser Søren Schulz Jørgensen og de eksterne oplægsholdere og minikurser, som bl.a. tæller en ekskursion til DR Byen, hvor de studerende prøvede at udtale sig foran et kamera.

”Jeg synes, det har været rigtigt spændende. Jeg tror, jeg vil have svært ved at sige konkrete ting, jeg har lært. Men jeg synes, jeg har fået anledning til at tænke over en masse ting. Fx hvad det kræver at et nyhedsmedie gider bruge tid på at høre på en. Det kræver noget aktualitet,” forklarer Johan Olsen, og tilføjer:

”Måske har jeg indset, at hvis jeg skal blande mig i debatten, så ville jeg skulle gå på kompromis med mig selv og min forskning. For det er jo meget styret af en dagsorden og nogle emner, du ville skulle udtale dig om.”

Han siger, at hvis han skulle blive kontaktet af en journalist, vil han gøre, hvad han kan for at kunne kommentere på noget, for det føler han sig rustet til nu. Men han vil ikke opsøge det selv.

”Jeg ville vide nu, hvordan jeg skulle forberede mig på at tale med en journalist  –  selvom jeg ikke lige har fået gjort det til nu,” siger han grinende.

Stor tilslutning til Medieskolen

Arrangør Maja Hechmann Finn fortæller, at der har været stort fremmøde blandt de studerende, og at det er hendes indtryk, at alle har fået noget ud af det.

”De tilbagemeldinger, vi har fået fra de studerende, har været rigtig positive. Så jeg anser klart  Medieskolen som en succes. Nogle af de studerende har faktisk allerede udtalt sig til medier, efter de er startet her,” siger en veltilfreds Maja.

Medieskolen optager nye hold af ph.d. studerende til foråret, og nogle universiteter giver fem ECTS for kurset. PhdCup løber af stablen til foråret, og her kræves det, at man har afsluttet sit ph.d.-projekt.

Læs mere om optagelse på Medieskolen her, og deltagelse i PhdCup her.

 


Speak Your Mind

*