Ugen speciale: Tillid og samarbejde er nye ’it’-ord i den offentlige sektor

Share

Tillid til frontmedarbejdernes faglighed er den nye styringslogik i kommunerne, der tidligere var præget af flere fastsatte standarder. Men SOSU-hjælperne i Slagelse ændrer de ikke praksis hen over en natten, viser Mikkel Schwabs speciale.

hjemmehjælp680

Frihed under ansvar. Det tager tid for hjemmehjælperne at vænne sig til, at de selv skal vurdere hvad borgeren har mest brug for. Det er det mest opsigtsvækkende nye i Mikkel Schwabs speciale.

Mikkel Schwab, kandidat i Forvaltning fra RUC, har i sit speciale ’Den offentlige sektor under forandring’ undersøgt, hvordan styringslogikkerne i den offentlige sektor i øjeblikket bevæger sig fra en såkaldt New Public Management tankegang mod en såkaldt Samarbejdsdreven Innovationslogik.

Styringen i den offentlige sektor har siden 1980’erne været præget af idéen om, at fastsatte standarder for ydelser og en høj grad af kontrol med medarbejderne kan indfri målet om en effektiv offentlig sektor.

”New Public Management har traditionelt arbejdet meget med kasser. Man har haft et rationelt styrringslag, hvor tingene skal passe ind i de her kasser, og det begynder man at bløde op nu”, forklarer specialeforfatteren.

I stedet vinder den samarbejdsdrevne innovationslogik indpas. Målet om at opnå flere og bedre ydelser for færre midler har ikke forandret sig fra den tidligere styringslogik, men man tror i højere grad på individuelle løsninger til den enkelte borger, og på at den slags løsninger skal findes i frontmedarbejdernes arbejde med borgeren.

Ugens speciale: Singlen  –  et unikum i dansk journalistik

”Derfor arbejder man med at sætte fagligheden fri, og lader medarbejderne finde løsningerne”, forklarer Mikkel Schwab.

Heraf kommer innovationsbegrebet.

En virkelighed at hænge teorien op på

innovation340

Specialeskribenten. Foto: Privatfoto.

Specialeskribenten konstaterede hurtigt, at begreberne, han jonglerede med, behøvede en empirisk virkelighed.

”Det fede opstår, når man kommer ud og bruger sin faglighed på virkelige mennesker af kød og blod. Ellers er forvaltningsteori ikke meget værd”, siger han.

Hans teoretiske begrebsramme blev da også rystet i mødet med hjemmeplejen:

”Når man går ud og møder virkeligheden, finder man ud af, at man ikke vidste det hele i forvejen”, erkender han smilende.

I virkeligheden repræsenterer teorierne mere idealtyper, og som forsker må man også tage højde for kontekstbestemte faktorer som slører billedet.

Derfor er specialet bygget op om en case fra Slagelse Kommunes hjemmepleje, hvor der er sket en række forandringer, som ud fra en samarbejdsdreven innovationslogik sætter krav til, at medarbejderne i højere grad vurdere deres indsatser fra borger til borger. De forventninger udspringer af en ny rehabiliterende indsats i hjemmeplejen, hvor SOSU-hjælperne forventes at være en del af arbejdet med at gøre borgeren helt eller delvist selvhjulpen i hverdagen.

Svært at omstille sig til den nye styringslogik

Specialet tegner billedet af en medarbejdergruppe, som ikke ensidigt har optaget den nye logik i Slagelse Kommunes hjemmepleje.

”Jeg fandt først og fremmest nogle medarbejdere, som hænger enormt meget i en logik om, at de er vant til at få at vide, hvad de skal gøre ned til mindste detalje. Og det er New Public Management regimet i en nøddeskal”, fortæller Mikkel Schwab.

AIDE A DOMICILE

Før var der en tjekliste, som hjemmehjælperne bare skulle følge. Nu skal de selv vurdere, hvad der er brug for i borgernes hjem. Og det administrationsskifte er det svært at vænne sig til.

Det ses for eksempel, når en SOSU-hjælper forklarer, at hun ikke uden videre kan bidrage til, at en borger bliver bedre til at klare sig selv:

”Det står vist ikke i min kompetenceting, at jeg vil kunne udrette det (…) Jeg kan ikke rigtig se, at det skal være en hjælper, der skal udsættes for de problemer. Hun skal passe sit arbejde, og sørge for de ting der skal laves hos den dame der. Hun skal ikke sættes i en diskussion omkring de ting, damen kan og ikke kan. Hjælperen ved ikke, hvad der sker med damens muskler osv. (…) Der må være nogle længere oppe ad rangstigen, der kan komme og sige: ’sådan og sådan skal det være’”.

Medarbejderen efterspørger standarder, som hun kan følge i sit arbejde, og fralægger sig ansvaret for at bringe sin faglighed i spil overfor den enkelte borger. Mikkel Schwab analyserer medarbejderens mening som udtryk for en New Public Management-logik.

Han udtrykker forståelse overfor, at SOSU-hjælperne ikke med det første bringer deres faglighed og sig selv i spil i tilstrækkelig grad:

”Det er skide svært, fordi som lederen siger: ’Vi har brugt de sidste ti år på at banke ind i dem, at de ikke skal tænke selv, nu skal vi til at have vendt det hele igen’”, forklarer han.

Ét er altså, at forvaltningsapparatet i den offentlige sektor i større grad end tidligere dyrker idéen om tillid og samarbejde som middel til en vellykket offentlig sektor baseret på innovative løsninger. Noget andet er efterlevelse af logikken i frontmedarbejdernes daglige arbejdsgange.

Den rigtige vej frem

For den nyudklækkede cand.scient.adm. hersker der dog ingen tvivl om, at den samarbejdsdrevne innovationslogik er vejen frem for den offentlige sektor, hvis man i fremtiden skal sikre ydelser af højeste kvalitet.

Det er jo et skoleeksempel på, hvad der ikke er godt som politiker; at man, uden at kende den ældre nede på Søvej 17, sidder og regulerer på, hvad ham og hjemmehjælperen skal lave, når de er sammen. Det er noget mærkeligt noget.

”Når medarbejderne begynder at bevæge sig derudaf, så betyder det, at de begynder at se sig selv som en del af en organisation; de er ikke kun den ældres medarbejder, og de begynder at identificere sig med organisationens værdier og mål”, forklarer specialeskribenten, og peger på, at det får medarbejderne til at tage ansvar og handle efter kommunens – og dermed også borgerens – bedste.
”Man viser medarbejderne tillid. Man lader være med at regulere deres processer, og så fokuserer man på deres resultater i stedet for”, konstaterer Mikkel Schwab.

Ugens speciale: Kropsidealer er ikke fedt for de overvægtige

Han mener ikke, at det er politikernes job at foretage faglige vurderinger, som det skete under de seneste finanslovsforhandlinger på Christiansborg, hvor ældres krav på to ugentlige bade var centralt i debatten:

”Det er jo et skoleeksempel på, hvad der ikke er godt som politiker; at man, uden at kende den ældre nede på Søvej 17, sidder og regulerer på, hvad ham og hjemmehjælperen skal lave, når de er sammen. Det er noget mærkeligt noget”.

I stedet er det politikernes job at fokusere på de resultater, som medarbejderne skal nå frem til i samarbejde med borgerne. Hvad angår alt det faglige stof, skal man vise tillid til medarbejderne:

”Det kræver det for, at de kan føle sig som en del af organisationen. Ellers er organisationen bare noget, som laver en køreliste for dem”, understreger Mikkel Schwab.

Læs specialet her

forside-innovation680

Speak Your Mind

*