Phd-blog: Om livet som skriveblo(g)keret

Share

Det er ikke nødvendigvis let at være phd-studerende. Der er pres på  –  primært fra en selv  –  for at levere noget unikt. Og tiden går hurtigt med alt andet end forskning. Johan Pelck Olsen vil fremover dele op- og nedture med RUSK.

phd-comic680Så lykkedes det endelig. Efter megen tøven og adskillige rykkere fra redaktøren kommer her mit første blog-indlæg om livet som PhD-studerende. Og hvorfor skulle det så tage så længe? Måske skyldes det en grundlæggende præmis i tilværelsen for rigtigt mange PhD-studende. En tilstand der både i overført og bogstavelig forstand kan beskrives som en skriveblokering. Hvordan det kommer til udtryk  og  –  forhåbentlig  –  kan omgås kommer jeg her med et bud på.

Grundstenen til min videnskabelige karriere blev lagt 14 dage efter jeg havde afsluttet mit speciale. Der var jeg nemlig tilbage på kontoret, nu med titlen af forsker-lærling og med en fast indkomst noget over SU-niveau. Alt i alt en drømmeposition: At få mulighed for at lave en helflugter og bruge resultaterne fra specialet til at få en flyvende start som forsker. Nu skulle de bedste resultater bare lige skrives sammen til en artikel eller to og så var der jo stadig tre år til at finde nye og spændende områder at udforske.

Læs om Johan Pelck Olsens møde med Informations Medieskole for phd-studerende

Jeg kan snart se tilbage på mit første år som PhD-studerende; behøver jeg sige at det ikke just var sådan det gik? At mine bidrag til det videnskabelige samfund begrænser sig til dengang jeg lavede kaffe til deltagerne på en mindre konference lidt udenfor Holbæk?

Webcomics og kaffepauser

Jeg har hørt lignende beretninger fra andre i min situation: Jobbet som PhD-studerende giver en enorm frihed og næsten ubegrænsede muligheder. På trods (eller på grund?) af dette er det langt fra ligetil at tilrettelægge en målrettet og resultatorienteret hverdag. Lang tid går med at fundere: Hvad er egentlig det mest interessante? Hvordan belyser jeg det bedst muligt? Og de resultater jeg trods alt har opnået  –  hvordan sætter jeg dem ind i den helt rigtige videnskabelige kontekst? Det er alt sammen spørgsmål, der er hamrende svære at svare på. Af frygt for at træde forkert, er det derfor oplagt at bruge tiden på webcomics og kaffepauser, kun afbrudt af jævnlige hulkende sammenbrud over følelsen af utilstrækkelighed. Ikke alle finder, at førnævnte konstituerer en meningsfuld hverdag, så hvad gør en (angiveligt) klog?

Phd-studerende aka lorteforsker Mie Frid skriver også om sit phd-liv

Tja, en start kunne være at tage en dyb indånding. Min vejleder (og før ham Voltaire) siger tit, at ”det bedste” nogen gange er ”det godes” værste fjende. Det kan med andre ord være en god idé at sætte nobelprisambitionerne på pause, og i stedet identificere problemstillinger, der er overkommelige uden at være overfladiske, relevante uden at være revolutionerende.

Jeg er ikke i tvivl om, at PhD-studerende alle dage vil kæmpe med at leve op til kravene om undervisningsaktivitet, kursusdeltagelse, administrative pligter og (når der er 5 minutter i overskud) lejlighedsvis forskning. Ikke desto mindre tror jeg på, at Voltaires fine ord kan tjene som en rettesnor i hverdagen. Derfor satte jeg mig ned og skrev dette indlæg. Det er muligvis ikke relevant for alle og det er helt givet ikke indsigt på orakel-niveau. Men det er kort og konkret og overstået sideløbende med mails og kaffepause. Hvis flere opgaver kunne løses sådan tror jeg hverdagen ville blive lettere, så derfor har jeg truffet en beslutning: Jeg vil i fremtiden lade bloggen her være en lakmus-prøve på min hverdags beskaffenhed. En reminder om, at det er bedre at få lavet ting færdigt end at opfinde dybe tallerkner, der aldrig forlader tegnebrættet. Jeg kan ikke love, at der kommer mange indlæg, og orakel-indsigterne kommer I nok til at vente længe på. Men jeg kan love, at det bliver skrevet fra hoften, om noget der oprigtigt interesserer mig  –  og at jeg drikker kaffe og tjekker mails, mens jeg skriver.

Om bloggeren

Johan Pelck Olsen er PhD-studerende på RUC og Novozymes, cand.scient i kemi og molekylærbiologi fra Roskilde Universitet. Hans forskning er rettet mod at udvikle nye og effektive enzymer til produktion af 2. generations bioethanol. Det vil sige bæredygtigt biobrændstof, der er baseret på planteaffald i stedet for (som det er tilfældet i dag) på fødevarer.

Twitter: @JohanPelckOlsen

resab.ruc.dk

Speak Your Mind

*