Et RUC-ægteskab er slut

Share

Klaus Schulte har haft sine op- og nedture gennem sin 38 års lange karriere på RUC. Af gode tider huskes bl.a. projektet ”Den mentale bro”  –  af dårlige fordums diskussioner om universitetets nedlæggelse. Han er ikke vemodig over afskeden med flammen, som også er blevet ældre. 

Den altid engagerede Klaus Schulte holdt sin sidste forelæsning på RUC efter 38 år lige før hans afskedsreception. Den catchy titel: Andet indflyvningsforsøg på falderebet: Fra West-Berlin til Roskilde - via Nuuk, Bjerges, Ørkors og Röso. Noget om det frigørende potentiale ved visse kulturmøder. Foto: Louise Akselsen.

Den altid engagerede Klaus Schulte holdt sin sidste forelæsning på RUC efter 38 år lige før hans afskedsreception. Den catchy titel: Andet indflyvningsforsøg på falderebet:
Fra West-Berlin til Roskilde  –  via Nuuk, Bjerges, Ørkors og Röso. Noget om det frigørende potentiale ved visse kulturmøder. Foto: Louise Akselsen.

Den 28. februar 2014 sluttede et langt og stormfuldt forhold på Marbjerg Mark. Lektor Klaus Schulte sagde  denne dag endeligt farvel til sin arbejdsplads igennem 38 år. Det er ikke uden grund, at han uden opfordring refererer til RUC som et sted, han har været gift med. Simpelthen.

”Nu er det jo sådan med rigtig lange ægteskaber, at der kommer en form for rutine og slitage. Så indtil videre har jeg det fint med, at vi nu tilsyneladende er gået fra hinanden. Det er jo heldigvis ikke sådan, at det er en skilsmisse i røg og damp, tværtimod. Jeg forestiller mig, at jeg kan mødes med madammen engang imellem.”

Sådan beskriver lektoren sit lange ægteskab med RUC. Han startede som adjunkt i 1975 og rundede karrieren af med en afskedsforelæsning på RUC i ledtog med en af sine tidligere studerende Annemette Nyborg Lauritsen. Hun hørte til den anden generation af studerende på Kultur- og sprogmødestudier, Klaus Schultes hjertebarn. Han var specialevejleder for hende, og han husker deres samarbejde som en af de rigtig gode oplevelser som lektor og underviser på RUC:

”Det var et ganske vidunderligt arbejde, hvor jeg blev en helvedes masse klogere. Det blev et rigtig fint speciale. Hende er jeg rigtig stolt af.”

De varme føleleser er gengældt.

”Fra Klaus kan man forvente sig lidt af hvert. Det er trist, at kommende studerende ikke kan komme til at opleve en så entusiastisk vejleder som Klaus,” fortæller Annemette Nyborg Lauritsen, som nu er ph.d. og adjunkt på universitetet i Nuuk.

Det er jo heldigvis ikke sådan, at det er en skilsmisse i røg og damp, tværtimod. Jeg forestiller mig, at jeg kan mødes med madammen engang imellem.

Det lader også til, at hun er langt fra den eneste med relation til RUC, der holder af Klaus Schulte. Omkring 50 mennesker er mødt op for at høre hans sidste ord som forelæser, og han hilser på og krammer de fleste fremmødte.

Men trods de varme bekendtskaber, er Klaus Schulte ikke ked af at skulle forlade RUC, som både har givet ham gode oplevelser og udfordringer, store stridigheder og alvorlige bekymringer.

Fra adjunkt til studieleder

Da Klaus Schulte startede som adjunkt i 1975, kom han direkte fra det tyske Freie Universität Berlin, og straks blev han ikke kun vejleder på Tysk, men også den humanistiske basisuddannelse. Det var spændende, men også noget af en udfordring at skulle vejlede i øst og vest, også når han endnu ikke talte dansk:

”Det var lidt voldsomt, når man skulle vejlede i alt muligt fra børnehaver på Cuba til jugoslaviske gæstearbejdere på stålvalseværket i Frederiksværk, og jeg ved ikke hvad. Men det gik, og jeg fik muligheden for at kvalificere mig meget bredt. Selvfølgelig med en fare for så at komme til at vide noget om alt muligt forskelligt, som man ikke rigtigt går i dybden med. Det er nok også en pris, som jeg har betalt – så blev det ikke til den helt store forskerkarriere med murstensstykke afhandlinger.”

Den unge adjunkt kom dog hurtigt efter det danske og holdt allerede i 1975 sit første oplæg på dansk. Det knoklede han på i ugevis, og det gik glimrende, indtil han inddrog historier om Biblen og kom til at sige ”Jesus ved krydset” frem for ”Jesus ved korset”:

”I flere måneder efter kunne jeg møde nogen, og de råbte ”Ah, der kommer Jesus ved krydset!” Det var glade dage,” mindes Klaus Schulte med et smil om læben.

Og så gik det hurtigt. Allerede i foråret 1976 kom han til at sidde i studienævnet på den humanistiske basisuddannelse. Her var han senere studienævnsformand i et par omgange og til sidst studieleder i fire og et halvt år.

Etableringen af HIB

Noget af det, der for Klaus Schulte fyldte meget gennem årene var oprettelsen og udviklingen af Den humanistisk-internationale basisuddannelse. Han arbejdede i slutningen af 1980’erne med internationalisering, på samme tid som Erasmusprogrammet blev oprettet:

”Man fik pludselig øjnene op for, at der var en verden udenfor Marbjerg Mark. Så var der nogle kloge kollegaer, der fik en idé om at starte en international basisuddannelse, HIB, som jeg var med til at bugsere gennem studienævnet. Der var meget ambitiøse forestillinger om, at det skulle være en flersproglig uddannelse. Men efter nogle år måtte man konstatere, at det egentlig var endt med at være en næsten udelukkende engelsksproget uddannelse.”

HIB blev dog en stor succes. Der var mange studerende, fremragende projekter og både de studerende og lærerene havde stor glæde af studieophold i udlandet og udveksling med udenlandske kolleger. Godt nok kæmpede man med det administrative i mange år, og ifølge Klaus Schulte var RUC på det administrative område, til at begynde med, slet ikke gearet til at kunne indgå i det internationale arbejde. Og da det langt om længe, ikke mindst takket være Anne Keinke, HIB-gruppens sekretær og hendes kollegaer i HIB-husene, faldt i hak, begyndte diskussionen om, hvorvidt HIB egentlig bare var HAB på engelsk.

”HIB havde udviklet sig meget i retningen af HAB, bare på engelsk. Og så kunne det ellers være hip som hap,” griner Klaus Schulte.

Grundlæggerne af en helt ny kandidatuddannelse

Diskussionen udviklede sig. Klaus Schulte, hans kollega Karen Risager og en gruppe af otte-ti studerende fra HIB, som hurtigt fik tildelt navnet ”The Founding Mothers”, begyndte at se muligheder i et nyt kandidatstudiu, nemlig kulturstudier. Det udsprang i løbet af en snak mellem Klaus Schulte og hans to studiekonsulenter, hvor den ene kom med en fremragende idé:

”På et tidspunkt siger Susanne (Susanne Jakobsen, red.), jamen hvis vi ikke kan få HIB som kulturstudier, hvorfor laver vi så ikke et kandidatfag? Det var sådan, idéen om Kulturstudier blev undfanget. Det var nok akademisk og menneskeligt og på alle mulige andre måder den mest spændende periode i min tid på RUC. De tre år fra 1997 til 2000 hvor vi gudhjælpemig startede Kultur- og sprogmødestudier. Og det var aldrig gået uden The Founding Mothers,” fortæller Klaus Schulte.

Det var da også The Founding Mothers, der organiserede en meningsmåling på RUC for at vise, at uddannelsen kunne få tilslutning. Det var nemlig ikke alle, der straks kunne se forslaget som en lige god idé:

”Det blev et virkelig blodigt slagsmål. Mange mente, at det var at uddanne folk til arbejdsløshed. Andre var bange for rekrutteringsgrundlaget for deres egne fag. Og vi fik ikke engang lov til at kalde det Kulturstudier, som vi ville.”

Gennem meningsmålingen kunne de finde frem til, hvor mange der ville vælge uddannelsen, hvis de havde muligheden. Tallet var højt, og konsistoriet, den gang universitetets højeste organ, vedtog, at faget skulle etableres, så længe ordene ”sprog” og ”kulturmøde” indgik i navnet. Efter mange timers forhandlinger endte navnet med at blive Kultur- og Sprogmødestudier, og det viste sig at blive en meget stor succes.

Læs om den nylige kritik af netop Kultur- og sprogmødestudier

Den mentale bro

De sidste år af ægteskabet med RUC begyndte Klaus Schulte at interessere sig meget for de potentielle konsekvenser af en fast forbindelse under Femern-bæltet for udviklingen af det dansk-tyske forhold. Det første projekt blev kaldt ”Den mentale bro”. Projekterne Belt Science og RegioSKILL fulgte efter, hvor forhenværende rektor Henrik Toft Jensen og lektor Finn Sommer var førstemænd.

Formålet er at bygge bro mellem danske og tyske aktører, øge kvalificering og samarbejdskompetencer i erhvervslivet i Region Sjælland og det østlige Holstein. Det var for Klaus Schulte et fantastisk spændende og udfordrende arbejdsområde, som blev rammen omkring et glimrende samarbejde med en række kolleger.

Frygter for RUC’s fremtid

Forholdene har ændret sig meget fra Klaus Schultes start på RUC til den dag i dag, alt lige fra RUC’s størrelse til menneskene omkring det og måden at gå til projektarbejdet på:

”Det er to totalt forskellige institutioner. Der er ikke alene mange flere bygninger, men først og fremmest andre styreformer og såmænd også helt andre studerende og andre kolleger. Dengang var vi næsten alle sammen nyuddannede akademikere, der lige var blevet ansat.”

Det har heller ikke kun været fryd og gammen at arbejde på RUC i alle disse år. Det lægger Klaus Schulte ikke skjul på. Især var tiden efter 1975 med diskussioner om RUC’s lukning eller ej en tur op ad bakke:

”Der har været masser af trælse ting med evindelige studiereformer. Alt frem til anden tredjedel af 1980’erne, hvor det først begyndte at gå opad igen, var en virkelig hård periode. Der var selvfølgelig også vidunderlige øjeblikke, hvor det lykkedes at forhindre en større katastrofe. Det var en fantastisk sejr at se, at det blev forhindret, at RUC blev lukket i 76, hvor kun én stemme i Folketinget gjorde forskellen.”

Og eks-lektoren frygter da også for RUC’s fremtid:

”Sådan som firmaet kører nu  –  det er ikke godt. Og jeg har mine betænkeligheder. Jeg frygter alvorligt, at RUC kan ende som en institution, der kun producerer bachelorer. Jeg tror, vi får svært ved at holde på vore egne kandidater og får måske endnu sværere ved at tiltrække kandidater udefra. Men jeg er glad for, at det ikke behøver at være mine umiddelbare bekymringer mere.”

Trods bekymringerne håber Klaus Schulte alligevel på, at RUC og den nyudklækkede rektor får vind i sejlende:

”Jeg ønsker RUC’s nye rektor al held og lykke og tæft og klarsyn til det, som hun får brug for.”

Klaus Schulte forlader altså samlivet med RUC med blandede følelser og minder, og han har i den grad efterladt sine spor hos madammen. Både han og RUC har det godt, og de kommer nok til at mødes igen i ny og næ  –  måske er det i virkeligheden det, der udgør en lykkelig skilsmisse.

Til selve receptionen var humøret højt, ikke vemodigt. Der blev holdt taler og uddelt farvelgaver. Foto: Privat.

Til selve receptionen var humøret højt, ikke vemodigt. Der blev holdt taler og uddelt farvelgaver. Foto: Privat.

Fakta

Klaus Schultes karriere

  • Født i 1946.
  • 1971: Uddannet i Germanistik (hovedsagelig tysk litteratur- og kulturhistorie), filosofi og almen sammenlignende litteraturvidenskab ved Freie Universität Berlin.
  • 1971-1975: Arbejdede som deltidslærer og projektansat forsker på Freie Univerität Berlin.
  • 1. juli 1975: Ansat som adjunkt og siden på RUC og blev vejleder på Tysk og den humanistiske basisuddannelse.
  • Holdt i november 1975 sit første oplæg på dansk. Sproget kendte han ikke til, da han startede på RUC.
  • Kom i foråret 1976 ind at sidde i studienævnet på Den humanistiske basisuddannelse. Her var han studieleder i 4,5 år.
  • Begyndte i afslutningen af 1980’erne at arbejde med internationalisering, og nogle år efter blev HIB (Den humanistisk-internationale basisuddannelse) etableret.
  • Fra 1997 til 2000 var Klaus Schulte medvirkende til at opstarte uddannelsen Kultur- og Sprogmødestudier. Her underviste han i både dansk og engelsk og også tysk, hvis der var behov for det.
  • Blev i 2002 vejleder for Annemette Nyborg Lauritsen, hvilket førte til et rigtig godt samarbejde.
  • Omkring år 2006 blev Schultes stilling delt mellem tysk og kulturfag, og da en kollega går på pension, overtager Klaus Schulte en stor del af litteraturhistorie i tysk.
  • Begyndte i 2009 at interesse sig for de potentielle konsekvenser af en fast forbindelse over Femern-bæltet for udviklingen af det dansk-tyske forhold. Herudaf udsprang projektet ”Den mentale bro” i 2010; han har siden været med i projekterne ”BeltScience” og ”RegioSKILL”.

Klaus Schulte har desuden, som medlem af selskabet for eksilforskning, gennem årene forsket en del i og publiceret om tysk antifascistisk eksillitteratur og tyske Hitlerflygtninge i Danmark. I forbindelse hermed har han i 2004 stået for førsteudgivelsen på dansk af nogle fortællinger af Anna Seghers, hvor han også har ageret tysksproget sparringspartner for oversætteren Hans Christian Fink. I forlængelse heraf har han i de senere år interesseret sig nærmere for det forhold, at man som læser forstår mest om en tekst, hvis man enten selv oversætter den eller sammenligner forskellige i forvejen eksisterende oversættelser af denne test til samme eller til forskellige sprog. Det gælder både videnskabelige og skønlitterære tekster. Intet under, at han synes, at oprettelsen af en særlig fremmedsprogsprofil i den nye HUM-BACH studieordning og ideen om at etablere et HUM-BACH-hus i Berlin er ”liiige hvad der skal til”.

Speak Your Mind

*