Farvel, og velkommen tilbage Ib

Share

Fredag den 28. marts tog RUC varm afsked med Ib Poulsen som RUC’s rektor. Der blev dog ikke kun set tilbage på de sidste fem år, men også frem, da han fortsætter som forsker og underviser på universitetet. 

farvelib680Samtidig med at det vælter ind med gæster i de lidt for trange lokaler, så bliver de første fadøl langet over baren i etagen nedenunder. Afskedsreceptionen for afgående rektor Ib Poulsen er nemlig ikke blevet ”gemt af vejen” på et af RUC’s mange institutter eller administrative bygninger, men foregår derimod på 1. sal i studenterhuset. Så mens det hyggeligt dekorerede festlokale hastigt bliver fyldt med gæster, bliver fredagsbaren neden under også fyldt. Signalet er klart: Her er alle velkomne  –  ingen skal føle sig udenfor.

”Her er godt nok ikke meget plads” nævner en kvinde, der har stået i kø for overhovedet at komme op af trappen.

”Men det er også typisk Ib at holde det her ikke?  .. Det skal ikke være så selvhøjtideligt” fortsætter hun til sin sidemakker.

Selvhøjtidelig kan man i hvert fald ikke kalde dagens oppyntning. Lokalet er fint dekoreret med balloner i alle farver, der svæver rundt blandt pindemadder og gæster med forskellige billeder af yngre udgaver af Ib Poulsen påmonteret. Man ser både billeder af ”Mors lille Ib” og ”Den Café Cool Ib”. Hyggen og det gode humør står højt på programmet, med et glimt af selvironi.

RUC er ikke et sted for sarte sjæle … Der bliver ikke lagt fingre imellem, når man diskuterer!

–  Ib Poulsen

En ting er dog sikker: Der findes næppe en mere passende bygning på RUC til et arrangement som dette. Studenterhuset er måske den mest markant fysiske præg, Ib Poulsen fik sat på RUC i sin tid som rektor. Man mærker dog hurtigt, at vi har at gøre med en mand, der satte sit personlige præg på universitet på mange andre måder. Dette vidner især den lange række af talere, der nærmest alle som en kommer ind på Ib Poulsens evne og vilje til at samarbejde, samt de mange gæster om.

En brobygger

Der er mange talere fra RUC internt til receptionen lige fra bestyrelsesformand Christian Nissen til Studenterrådets formand, Drude Rohde. Men en række markante personligheder, der ikke har deres daglige gang på campus, tager også ordet. Roskildes borgmester Joy Mogensen kalder i sin tale Ib Poulsen for ”en brobygger mellem kulturer” og fremhæver de tættere bånd, der er kommet mellem Roskilde by og Roskilde Universitet i hans tid som rektor. RUC er med Ib Poulsen i spidsen blevet en mere synlig del af bybilledet og lokalmiljøet i Roskilde  –  noget der tidligere har manglet.

Hovedpersonen var tydeligt rørt over de mange taler. Foto: Per Lau Knudsen.

Hovedpersonen var tydeligt rørt over de mange taler. Foto: Per Lau Knudsen.

KU’s rektor Ralf Hemmingsen takker for samarbejdet og særligt for den tålmodighed, Ib Poulsen har måtte udvise som ene repræsentant for humaniora i et rektorkollegie, som ellers består af naturvidenskabeligt uddannede. Men det når aldrig rigtigt at blive for selvhøjtideligt med de mange taler, da der også er plads til at grine over de humoristiske indslag. RUC Koret ruller et piano ind, og spiller en udgave af Pharrell’s sommerhit ”Happy” og særligt institutleder Martin Bayer har humoren som fokus i sin tale.

Selvom Ib Poulsen stopper som rektor, så forlader han os ikke helt på RUC. Tværtimod, så vender han tilbage til ”det han egentlig kom hertil for lave”, nemlig forskningen. Dette har sat Martin Bayer, institutleder på CUID, i den sjove position, at han fra den 1. april kan kalde sig for Ib Poulsens chef. I den anledning er Martin Bayer glad for, at han forlader ”Vatikanet”, som han omtaler RUC’s administrative bygning 30, for at han kan blive re-akademiseret. Til lejligheden overrækker han Ib Poulsen en gul radio-kasket, ”da jeg ikke kunne få fat i en laurbærkrans” som han siger med reference til en gave, man mere traditionelt ville forbinde med en afgående rektor.

Da det endelig bliver tid til at høre dagens hovedperson selv tale, er han tydeligvis rørt og overvældet over de mange pæne ord. Men dog ikke mere rørt, end at han alligevel indleder sin tale med en lille stikpille: ”RUC er ikke et sted for sarte sjæle … Der bliver ikke lagt fingre imellem, når man diskuterer!”

Stikpillen leveres med et kærligt glimt i øjet. Selv er han særligt stolt over at have været med til at guide RUC tilbage mod kerneydelserne  –  forskning og uddannelse med en skarp profil  –  samt studenterhuset som et forsøg på at forbedre livet på campus. Han virker ikke som en mand, der fortryder noget. Tværtimod virker han enormt afklaret og glad over at kunne vende tilbage til forskningen.

Hvor var de studerende?

Midt i al denne festlighed og de flotte taler kan man undrende spørge sig selv: Hvor bliver alle de studerende af? Der er jo fredagsbar og brætspilsweekend i studenterhuset, så selvfølgelig er de der et sted  –  mon de kommer op og hilser på deres afgående rektor?

Svaret får man ved at kigge ud af vinduet, da det bragende solskin har lokket nærmest samtlige studerende, der stadig opholder sig på RUC ud på plænen foran studenterhuset. Der bliver hygget med brætspil, mens en ung studerende kniber øjnene sammen på grund af solen, mens han tager en tår af sin øl  –  akkurat det liv som Ib Poulsen har håbet på at skabe på campus.

Mon ikke de fleste af de studerende får lov til at hilse på deres afgåede rektor, når han kommer ned i studenterhuset for at få fyldt noget gratis kaffe i den ”takke-kop”, han fik foræret af studenterhusets ledelse?

Per 1. april er den nye rektor Hanne Leth Andersen.

En af de sidste dage ved roret. Foto: Per Lau Knudsen.

En af de sidste dage ved roret. Foto: Per Lau Knudsen.

Speak Your Mind

*