Lektor klager over ledelsesmobning

Share

Institut for Samfund og Globalisering fik den laveste score i den seneste trivselsundersøgelse på RUC. Måske har institutlederen en rolle i det. Det indikerer lektor Mogens Buch-Hansens beretning i hvert fald.

kvadratroden340

Der er trange kår på nogle af RUC’s institutgange. Foto: Uffe Weng.

Først fik han dette ultimatum: Skriv og få udgivet tre forskningsartikler indenfor et halvt år eller bliv fyret.

Da det lykkedes, fik han et nyt: Skriv en til og få den udgivet eller bliv fyret.

Da det også lykkedes, fik han pludselig at vide, at de tre første artikler kun talte som en, fordi de var baseret på samme feltarbejde - og at han altså fortsat manglede at skrive en.

Og så gav lektor på Institut for Samfund og Globalisering, Mogens Buch-Hansen, op.

»Jeg magtede ikke mere. Jeg blev tvunget til at indgå en frivillig fratrædelse‚« siger Mogens Buch-Hansen til Information, der tirsdag den 1. april bragte en større artikel om den mangeårige konflikt mellem ham og institutleder Gorm Rye Olsen.

Institutlederen afviser i samme artikel at udtale sig om konkrete personalesager, men han forsikrer, at samtlige videnskabelige medarbejdere bliver udsat for de samme krav til deres forskningspublikation.

Det normale produktionskrav på instituttet er én publiceret artikel om året, og her var 66-årige Mogens Buch-Hansen ganske rigtigt kommet bagud, bl.a. på grund af skilsmisse og en tilvænningsperiode i forhold til det han kalder de nye produktionsnormer, der var trådt i kraft i en periode, hvor han var ansat af DANIDA i Tanzania.

Enevældige konger

Information har også været i kontakt med en række andre forskere på Institut for Samfund og Globalisering, og de fortæller alle om en meget temperamentsfuld leder, der bruger trusler, verbale overfald og selektive krav til forskningsproduktionen for at presse de ansatte, som han gerne vil af med. De gør dog også alle opmærksomme på, at problematikken ikke er afgrænset til hverken Institut for Samfund og Globalisering eller RUC. Problemets kerne er universiteternes hierarkiske styreform, der gør det tæt på umuligt for en kritiseret leder at blive fyret eller degraderet.

»Den universitetslov gør det enormt svært at komme af med en dårlig leder, hvis ikke nogen ovenfra holder dem i ørerne,« som lektor Birger Linde, der er en af få forskere fra Institut for Samfund og Globalisering, der har indvilget i at stå frem med navn, siger.

Det udsagn bakkes op af Dansk Magisterforening.

Jeg magtede ikke mere. Jeg blev tvunget til at indgå en frivillig fratrædelse.

En anden forsker, der ønsker at være anonym, sætter det overfor avisen endnu mere på spidsen:

»På RUC er hver institutleder enevældig konge over sit institut. Der er kun rådgivende kollegiale organer, ingen reel medbestemmelse. Når man har en kolerisk institutleder, kan han se sig sur på enkeltpersoner - som oftest uden nogen grund, som er synlig for andre - og derpå på ganske monoman vis forfølge den pågældende. Kollegerne dukker hovedet og passer deres eget for ikke at risikere selv at komme i søgelyset.«

Det er lige præcis den større historie, der har fået Mogens Buch-Hansen til at gå til Information.

»Oprindeligt følte jeg mig uretfærdigt behandlet og vred over at blive skubbet ud. Nu, hvor konflikten er kommet på afstand, er vreden dæmpet, men erstattet af en mere generel bekymring for universitetet som vidensinstitution, hvor det her bare er et eksempel,« konstaterer han.

Afvisninger

Gorm Rye Olsen afviser, at hans lederstil har noget med de dårlige evalueringer medarbejderne på instituttet har afgivet i forbindelse RUC’s seneste såkaldte trivselsundersøgelse, hvor instituttet scorede lavest af alle, når det kom til både forholdet mellem kolleger og forholdet mellem leder og medarbejder.

“Den store frustration går på samarbejdet mellem fællesadministrationen og instituttet. Det har ikke noget med tingene internt på instituttet at gøre,« udtaler han afviser og afviser også nogensinde at have hørt, at nogle medarbejdere føler sig utrygge ved ham.

Det sidste ord får Mogens Buch-Hansen, der er ansat på RUV indtil til sommer og fortsat arbejder på sit forskningsprojekt i Vietnam - dog uden at sætte sin ben i Institut for Samfund og Globalisering.

»Det er ikke nogen rar eller værdig måde at slutte på. Jeg var med til at starte Internationale Udviklingsstudier. Så kommer der en enerådig leder og ødelægger det, man har været med til at bygge op, og smider én ud. Det glemmer man ikke. Det giver nogle ridser. Hele mit liv har været i universitetsverdenen, afbrudt af et par perioder i den praktiske verden. Så gør det da ondt at se, at man i den grad er ved at ødelægge universitetet,« siger Mogens Buch-Hansen til Information.

Læs hele artiklen her

 

Speak Your Mind

*