Rektorinterviewet I: Om tænding på rektorstillingen og RUC’s største udfordringer

Share

RUC’s nye rektor holder i dag sin officielle tiltrædelsesforelæsning. RUSK bringer i den anledning første del af et langt interview, hvor vi stillede hende både vores egnes og jeres spørgsmål. I dag om selve udnævnelsen og RUC’s udfordringer

RUC. Årsrapport. Rektoratet.Den nyudnævnte, men endnu ikke tiltrådte rektor tager imod med både “bonjour” og “merci”. Hendes livslange forelskelse i alting fransk fornægter sig ikke. Men Hanne Leth Andersen synes dog heller ikke vi skal spilde tiden med smalltalk. Hendes kalender var tætpakket før udnævnelsen, og den er ikke blevet mere rummelig efter. Det har f.eks. taget et par uger at finde halvanden time til RUSK.

Så derfor, uden yderligere ståhej: Vores spørgsmål og Hanne Leth Andersens svar.

Hvorfor valgte du at søge den ledige stilling som RUC’s rektor?

”Fordi jeg synes, at RUC er enormt spændende, og fordi jeg kendte til udfordringerne  –  jeg har jo siddet og set på jobbet i tre og et halvt år. Jeg har også været med til at gøre en masse ting som prorektor, synes jeg  –  primært omkring uddannelse, med at få samlet vore bacheloruddannelser og senest er vi ved at få samlet vore kandidatuddannelser. Jeg har bidraget til at skabe lidt mere samling på strukturen omkring ph.d.-uddannelserne. Jeg har været med til at se på uddannelseskvalitet og kvalitetssystem. Jeg har samlet lidt op på det internationale.

Og jeg ser fortsat rigtigt mange udfordringer, men jeg ser også et potentiale til at løse dem på en rigtigt stærk måde. Jeg kan jo se, at der er et enormt godt hold og mange gode mennesker på RUC, man kan løse dem sammen med.

Så derfor så jeg opgaven meget klart, og den ansporer mig  –  den tænder mig. Den er spændende, og jeg kan se, der er redskaber til at løse den. Men jeg kan også se, at opgaven er kompleks. RUC er ekstremt kompleks  –  og der må jeg sige: Det appellerer også til mig. Det synes jeg er sjovt.”

RUC er ekstremt kompleks  –  og der må jeg sige: Det appellerer også til mig. Det synes jeg er sjovt.

Da debatten gik på RUC-gangene om, hvem der mon ville blive den nye rektor, opsnappede jeg flere gange dit navn, men der var også flere, der samtidigt indvendte, at du måske ikke ville søge, fordi du ville være ked af at opgive undervisningsområdet, hvilket traditionelt ligger under prorektor, mens rektor tager sig af forskning. Hvor meget har det spørgsmål rent faktisk fyldt?

”Jamen, jeg kommer ikke til at slippe undervisningen. Det har jeg også modtaget rigtigt mange mails og henvendelser om  –  folk håber helt tydeligt, at jeg bliver ved med at tage mig af uddannelsesområdet, fordi det jo er mit speciale. Jeg havde ganske rigtigt overvejet det. Det betyder så også, at det bliver en prorektorstilling for forskning. Og så kommer jeg selvfølgelig som rektor til at have det generelle overblik”.

Brug for tydeliggørelse

Okay. Er det set før, eller er det en ny konstellation?

”Det er set før. Jeg tror, det var meget vigtigt, da jeg selv blev ansat som prorektor, at det netop var en fra uddannelsesområdet, fordi man ønskede at opruste og tydeliggøre sig med sine uddannelser  –  og det er i og for sig stadig et behov: RUC har brug for at tydeliggøre sig! Så derfor var det helt tydeligt, hvad jeg især skulle kunne.

Men en prorektorstilling var jo i gamle dage en person, der skulle kunne træde ind for rektor i alle sager, og det skal han eller hun jo sådan set stadig kunne. Universiteterne kunne så vægte særlige kompetencer, som man ønskede at profilere, og det er også grunden til, at nogle universiteter har flere prorektorer  –  en for hvert område og nogle gange en til. På CBS kalder man det dekaner  –  de har f.eks. en uddannelsesdekan, forskningsdekan o.s.v.  –  og så derefter kommer institutlederne. Så det er ikke så usædvanligt. Og det er meget oplagt at gøre her. Det, synes folk, giver god mening, og det synes jeg også.

Men jeg ser helhedsmæssigt på det. Jeg ser ikke uddannelse uden forskning, og jeg ser ikke forskning uden uddannelse. Aldrig! Jeg savner af samme grund, at der er mere sammenhæng mellem forskning og uddannelse på RUC  –  og mellem struktureringen af uddannelserne og institutterne. Det hænger ikke så godt sammen.

Jeg synes simpelthen, der er for meget intern konkurrence mellem institutter og uddannelser.”

Læs også den nu tilbagetrådte rektors blog om samme emne

Ja, det skal den nye kombi-struktur løsne op på, ikke?

“Jo, den nye kombi-struktur gør noget  –  men kun hvis vi bruger den som et redskab til at at gøre noget: Hvis vi sætter de mennesker sammen, der har noget fælles faglighed, selv om de er på hver deres institut, og får dem til at tænke uddannelse sammen.”

Hvad er særligt rucsk?

Du har en fortid på både SDU og KU og AU og CBS, og nu har du så været på RUC i tre og et halvt år. Kan du pege på noget, der gør RUC til noget særligt ikke bare i forhold til de fire andre universiteter, du har været på, men i hele uddannelseslandskabet?

”Noget, der i hvert fald er særligt ved RUC, er størrelsen. Det er meget påfaldende. CBS er også et lille universitet, men RUC har faktisk mange færre studerende end CBS. Størrelsen gør os meget sjovere fordi vi er mange flere, der kender hinanden. Det er lige som et fakultet på AU eller KU, men det er et fakultet, der er endnu mere mangfoldigt, og det gør dagligdagen ret spændende. Der går mennesker rundt med meget forskellige faglige hoveder og skal få det til at fungere med hinanden i en fælles uddannelsesstruktur. Det, at vi har en fælles uddannelsesstruktur, der principielt hedder kombinationsuddannelser, og at vi har et fælles læringsideal, der hedder projektarbejde  –  det gør RUC helt speciel. Der findes ikke noget lignende  –  heller ikke i Aalborg.

Flere medier skrev om Hanne Leth Andersen i forbindelse med hendes udnævnelse, bl.a. Magisterbladet, der kaldte hende en 'stjerneakademiker'.

Flere medier skrev om Hanne Leth Andersen i forbindelse med hendes udnævnelse, bl.a. Magisterbladet, der kaldte hende en ’stjerneakademiker’.

Det gør det til et helt unikt sted at lege med, hvis man interesserer sig for uddannelse  –  forskningsbaseret uddannelse! Jeg bliver nødt til at sige det hver gang, for det giver ikke sig selv.

Man kan så meget, når man er nået så langt. De andre er nødt til at begynde med at sige, ”Hvad skal vores læringsstrategi være?” Det var jeg bl.a. med til på CBS.”

Der er jo mange, der peger på lige præcis projekt- og gruppearbejdet som RUC’s særkende  –  det de kan holde op, når alt andet fejler. Men alle de andre universiteter har også gruppearbejde nu  –  det har de jo bl.a. lært af RUC. Er der så fare for, at RUC drukner lidt?

”Jeg tror, du har ret i, at mange kommende studerende tænker, at RUC nok ikke er speciel mere, fordi de netop hører, at alle andre også har projektarbejde, men så må jeg sige, at så er vi nødt til at blive lidt skarpere på, at det ikke er det samme. Det ved jeg, der har været de andre steder: Der er ingen steder, der har gruppedannelse. Der er ingen steder, hvor 50 procent af studieordningens ECTS-point faktisk er afsat studenterstyret projektarbejde i grupper. Hvor de studerende styrer deres uddannelse.

Det er også derfor, jeg siger, at de ikke nødvendigvis behøver at kunne vælge alle mulige fag, for så bliver de for selvstyrende. Universiteterne skal også tage ansvar for, hvad deres studerende gør, men indenfor de rammer er de ekstremt selvkørende, og de får vejledning på det niveau, de er på. På den måde er det en læringsstil, der tilgodeser den enkelte studerende meget  –  især når vi sikrer, at det for hver enkelt vejleder er godt. Den gode vejleder danner sig et overblik over, hvor godt gruppen samlet står, og så løfter hun den. Hvis du står som underviser for 100 eller 200 studerende i et auditorium, så kan du ikke tage den enkelte studerende og løfte hende et sted hen. Du finder en eller anden midte, og så underviser du. Du prøver at involvere dem, men du kan ikke ramme dem på samme måde. På den måde er den deltagerstyrede uddannelse et fantastisk pædagogisk redskab, som du ikke finder nogle andre steder. Det er i øvrigt også uhyggeligt dyrt, fordi man er tættere på vejlederen.”

Jeg tror, du har ret i, at mange kommende studerende tænker, at RUC nok ikke er speciel mere, fordi de netop hører, at alle andre også har projektarbejde, men så må jeg sige, at så er vi nødt til at blive lidt skarpere på, at det ikke er det samme.

Vi har det, men får ikke fortalt det

“Så hvis man ellers får vejledningstimer nok og føler, at ens vejleder er disponibel og giver ordentlig sparring, så får de studerende et fantastisk læringsunivers forærende. Dét kan man ikke bare indføre andre steder. Vi har det i vores studieordninger  –  det ligger der hvert semester  –  og derfor kommer de også ud med nogle kompetencer. Men hvis de ikke ved det  –  hvis de er usikre på det og f.eks. tager et projektlederkursus bagefter  –  så har vi godt nok ikke levet op til det, vi skulle. Det er derfor, jeg siger, at vi har det, men vi kan åbenbart ikke finde ud af at fortælle det.”

Ja, det er da især et problem, hvis I ikke kan få budskabet ud til dem, der overvejer, hvilket universitet de skal vælge. Hvad skal der gøres for at råde bod på det?

”Jamen, vi skal sikre os, at vi får tydeliggjort for hver eneste studerende og hver eneste af os alle sammen, hvad det er, vi gør i fællesskab, i stedet for at fokusere på det vi er uenige om. Det er jo relativt banalt. Det handler ikke om, at vi skal lave os om  –  vi skal ikke skrive nye studieordninger, vi skal ikke droppe vores projektarbejde  –  men vi skal gøre det så godt, at det er tydeligt, at det er specielt.

Jeg vidste heller ikke, hvad der gjorde RUC specielt, da jeg kom hertil. Jeg tænkte også: ”RUC er jo ikke længere unik med projektarbejde. RUC er ikke længere unik på tværfaglighed”. Men når man er på RUC, så opdager man, at vi er unikke på projektarbejde. På tværfaglighed tror jeg, vi er det mindre, men vi har en længere erfaring med det helt tilbage fra, da RUC startede som et aflastningsuniversitet for KU med en række fag, der tilfældigvis  –  men selvfølgelig på grund af de stærke aktører, der dannede RUC og bl.a. tænkte på tofaglighed  –  er blevet stærke på samarbejde. Den erfaring er heller ikke tydelig nok ude i landskabet.

Så vi må i fællesskab blive skarpere på, hvad det er for typer af tværfaglighed, vi har at byde på. Det ligger også i det koncept, vi arbejder med med kombi-uddannelser nu. Vi siger, at hvis hvert fag har fem eller seks eller syv eller otte fag, de kombinerer med, så bliver de nødt tilhave tænkt nøje over tværfagligheden med dem  –  og det er der, vi siger, at så tag hellere fem end otte, hvis I ikke orker at sætte jer ind i den tværfaglighed med alle otte. Det betyder, at vi kan begynde at eksplicitere, det vi gør, i stedet for bare at lade de studerende shoppe rundt.

Læs Hanne Leth Andersens blog om netop den nye kombistruktur 

De tre største udfordringer

Der er en af de studerende, der gerne vil have dit bud på RUC’s tre største udfordringer, og hvordan du vil tage fat i dem. Hvad er dit svar på det?

”Hmmm. Det er svært at kondensere, men det er jo for det første at få genskabt den lidt skarpere profil, vi lige har snakket om. Hvis man skal sammenfatte en udfordring, så er det at få slebet profilen, og det er ikke så nemt lige at slibe sin profil, for det kræver jo, at vi kigger på, hvor den er er uslebet  –  at vi kigger på hvor kombinationsfagene ligner hinanden for meget, hvor kombinationerne bliver for uklare til aftagerne, hvor de RUC-studerende ikke oplever, at deres arbejdsform er skarp nok, eller at der ikke er sammenhæng nok mellem basis og viderebygning.

Vi er nødt til at være mere tydelige på det, der er unikt for RUC, og derfor kan det jo ikke hjælpe noget, at vi så har travlt med at sige, at noget kun gælder for det fag, hvor vi selv er. Derfor er der nødt til at være vilje til at prøve at forstå hinanden, og det oplever jeg også, hver gang jeg sidder i en mindre gruppe med en repræsentant fra hvert studie. Men det tager altid noget tid.

Hvis den store udfordringer at få slebet profilen, så er den store udfordring for at få gjort det, at vi lærer at forstå hinanden og det faktum at vi alle sammen er her af en årsag bedre. ”

Campus kommer let til at fremstå som en svaghed, men jeg synes simpelthen, det er alt for lidt visionært at se sådan på det. Med lidt fantasi kan det blive rigtigt godt.

Det var to. Hvad er den tredje?

”Der må jeg nok hellere tage campus. Jeg synes, vi skal have en fælles indsats for at få gjort campus mere levende. Det er vi i gang med gennem Studenterhuset, med Hub Trekroner og hele campusplanen, men den store udfordring er at komme ud og finde nogle legekammerater, nogle fonde, der vil være med til virkelig at løfte det.

Vores campus er både vores svaghed og vores styrke. Lige nu opleves det som en svaghed, men jeg ser det som en potentielt enorm styrke.”

Hvorfor?

”Fordi her er meget plads. Der er nogle, der bor inde i byen på nogle meget dyre kvadratmeter, og de kan simpelthen ikke fylde lige så meget. Sammenligner du f.eks. med Aalborg Univesitet i Sydhavnen, så kan de næsten ikke være der. De er ved at falde ud i havnen. Prøv at se hvor meget plads, vi har. Hvis vi kan få nogle til at investere i at gøre bygningerne bedre og sjovere, måske bygge noget mere, måske bygge nogle væksthuse til samarbejde med eksterne partnere i form af virksomheder og iværksættere, så har vi simpelthen så mange kvadratmeter at lege på.”

Og svagheden giver sig selv: Der er lige en halv time ind til byen.

”Der er tyve minutter! Der er ikke mere tyve minutter i et meget sjovt tog. Jeg kører selv i bil, så jeg har 25 minutter. Det opleves som en svaghed, men DTU ligger ikke længere ude, og der har jeg indtryk af, at der er lidt mere liv. Vi skal bruge pladsen til f.eks. at have en studenterdreven cafe, et studenterdrevet cykelværksted  –  det har de internationale studerende gerne villet lave eller noget helt tredje.

Så campus kommer let til at fremstå som en svaghed, men jeg synes simpelthen, det er alt for lidt visionært at se sådan på det. Med lidt fantasi kan det blive rigtigt godt”.

Jeg hæfter mig ved, at du tror så meget på det. Diskussionen om, at der måske er gang i den herude i august-september og måske lidt i februar-marts, men resten af tiden er RUC fuldstændig død, er jo oldgammel. Hvorfor skulle du kunne ændre på det?

”Man kan næsten ikke tillade sig at sige, at der er masser af plads. De studerende synes jo knap nok, de kan være her under gruppedannelsen. Det er jo absurd, at vi har fire dage, hvor vi knap kan være her, og så resten af året har vi faktisk alt for meget plads. Det skal være sådan, at det er fedt at komme herud, og det kræver så, at bygningerne lige bliver shinet lidt op. Det er vi  –  heldigvis  –  i gang med. Og der er også lyspunkter. Her forleden havde vi frankofoni-festival, og der var vildt mange mennesker herude. Der var cafeer fra elle de frankofone lande, og der var mindst 200 mennesker til buffeten bagefter.”

”Det er jo sådan nogle events, vi har masser af plads til, og det var derfor, det fungerede så godt. Det lagde jeg jo mærke til. Og da jeg tog hjem, bemærkede jeg også, at der var rigtigt meget liv i Studenterhuset. Og så tænkte jeg: Kan man ikke have nogle flere at sådan nogle absurde foreninger? Nu synes jeg jo ikke, fransk er helt absurd, men lidt (ler). Så kan man mødes herude og rigtigt nørde. CBS har det også blandt deres studerende  –  sjove og mærkelige studenterforeninger, der bruger de lokaler, vi har, til at lave noget og også tiltrækker nogle folk fra Roskilde eller virksomheder eller noget tredje. Vi skal tilbyde os som nogen, der gerne lægger plads til. De studerende kan også trække virksomheder, NGO’er og så videre til i deres studietid i kraft af det fleksible projektarbejde. Mens andre skal tage deres 30 ECTS strengt styret af universitetet, så kan de bare sige, ”Jamen , jeg laver et projekt om det her. Jeg bruger fagets metode, jeg har en god vejleder, og jeg laver det til noget fedt.”

”Jeg tror på campuslivet. Jeg tror på alt muligt i kraft af projektarbejde. Fordi der er frit slag, så længe man holder sig indenfor universitetets krav til det faglige niveau.”

Læs om flere udfordringer og “metodisk udflippethed” som RUC’s spidskompetence i interviewets del to. 

Ny rektor: Blå Bog

Hanne Leth Andersen er født den 9. april 1962 i Svendborg.

Efter en sproglig studentereksamen på Svendborg Gymnasium i 19821 lagde hun grundlaget for sin livslange forelskelse i fransk med et års ophold på det franske gymnasium Lycée Camille Saint Saëns i Rouen, hvor hun samtidig var undervisningsassistent på dansk på Université de Rouen.

Derefter gik uddannelsesvejen videre til en kandidatgrad i fransk sprog og litteratur på SDU i 1986, som hun efter tre år hvor hun bl.a. underviste ved International Education Center i Svendborg (International Baccalaureate) supplerede med en magistergrad i romansk filologi på KU 1990. Og i 1997 landede hun en ph.d. i fransk sprog, også på KU, naturligvis med endnu en afstikker til Frankrig, nærmere bestemt Université d’Aix en Provence.

Allerede året inden hun fik den officielle ph.d.-titel blev hun ansat som adjunkt i fransk på AU, i 1999 blev hun forfremmet til lektor og studieleder samme sted, og så gik det stærkt opad på den akademiske rangstige. I 2002 blev hun udnævnt til prodekan med ansvar for uddannelse på AU’s Humanistiske Fakultet, i 2004 blev hun leder af Center for Undervisningsudvikling samme sted, i 2007 blev hun udnævnt til professor i sprogdidaktik og universitetspædagogik, og i 2009 skiftede hun scene til CBS, hvor hun fik titel af professor i universitetspædagogik og kommunikation samt direktør for CBS Learning Lab.

Og så i 2010 blev hun udnævnt til prorektor på RUC, hvilket hun knap fem år senere har vekslet til det lidt finere rektor.

Privat har hun to sønner og har fortsat den frankofile og frankofone lidenskab med både film, bøger og musik.

Speak Your Mind

*