Skodspeciale: Bulgarsk studerende vil reducere antallet af cigaretskodder på RUC

Share

Rosen Lozev har længe været træt af at se en tilsvinet natur rundt omkring i Danmark, hvilket blandt andet er resultatet af, at folk smider cigaretskod alverdens steder. Gennem sin kandidatafhandling på RUC fik han - trods vejledernes skepsis - muligheden for at undersøge, hvor stort problemet egentlig er. Han brugte området omkring RUC’s kantine som genstandsfelt, og resultaterne chokerede ham.

Skodarbejde: Rosen Venkov har brugt mange timer på metodisk at gennemgå bede, græsplæner, stier, veje og skraldespande for skod. Foto: Rosen Venkov.

Skodarbejde: Rosen Venkov har brugt mange timer på metodisk at gennemgå bede, græsplæner, stier, veje og skraldespande for skod. Foto: Rosen Lozev.

4.749.

Så mange cigaretskod samlede Rosen Lozev op, da han den 10. november 2013 brugte 16 timer på at tælle alle de færdigrøgne cigaretter, der lå rundt omkring RUC’s kantine i en radius på fem meter fra væggen. Samtidig lå der kun 638 skod i skraldespandene i området, som han også tømte og gennemgik metodisk.

Præcis en uge efter gentog Rosen Lezov optællingen i nøjagtig samme område. Denne gang opsamlede han hele 2.109 skod på jorden og 258 i skraldespandene. På bare en uge var der altså blevet smidt over 2300 cigaretskod rundt omkring kantinen, hvoraf kun 11 procent var havnet i skraldespandene.

”Jeg var chokeret. Jeg havde regnet med at finde mange cigaretskod, men det her var mere, end hvad jeg havde forventet,” konstaterer Rosen Lezov om optællingen.

Og undersøgelsen bliver mere interessant. Rosen Lezov lavede nemlig også en oversigt over, i hvilke områder han opsamlede flest cigaretskod. Det viste sig at være lige omkring skraldespandene. Rygere smider altså ikke skod på jorden, fordi de mangler en skraldespand til dem.

Store konsekvenser for miljø og arbejdskraft

Rosen Lozev kommer fra Bulgarien. Han har boet i Danmark i otte år og studerer på RUC på sit femte år. Her går han på TekSam (Technological and Socio-economic Planning). Han har længe været interesseret i miljøet, og det irriterer ham at se rygere smide cigaretskod overalt:

”I de grønne områder har du ikke et sted at sidde, uden cigaretskod flydende omkring dig,” fortæller han.

Det pynter ikke ligefrem på naturen. Og ikke nok med det. De smidte cigaretskod have store konsekvenser for miljøet:

”Cigaretskod er giftige, og de kan ikke nedbrydes. Giftstofferne forbliver i naturen, også selvom de fjernes. Det går blandt andet ud over fisk, fugle og grønt og i sidste ende os selv, fordi det ender i vores mad. I varmere lande er cigaretskod tilmed den langt største årsag til, at områder bryder i brand,” fortæller Rosen Lezov.

De henkastede skod koster også RUC masser af penge  –  især fordi der kun er én person, der egentlig er ansat som gartner, til at rengøre RUC.

”Der er kun mig til at gøre rent på campus. Jeg har engang imellem lidt svært ved at følge med, og jeg får ikke lavet meget gartnerarbejde. Derfor er jeg til tider nødt til at hyre ekstra hjælp udefra” fortæller gartneren Tue Sørensen.

Tue Sørensen bruger altså rigtig meget tid på at rydde op efter folk, og det er alt fra papbægre, pizzabakker, kondomer og cigaretskod.

”Jeg undrer mig tit over, hvad det egentlig er, der foregår herude. Sammenlagt bruger jeg tre hele dage i ugen på bare at samle skrald op,” fortæller han.

Heller ikke Studenterhuset har været helt tilfredse med svineriet på campus, fortæller dets formand Theis Lykkegaard. Ifølge Tue Sørensen har de købt cigaretskod-tårne ind for intet mindre end 40.000 kroner, som de studerende åbenlyst ikke bruger. Og når de ikke gør det, får Studenterhuset også ekstraudgifter.

”Studenterhuset har måttet betale regninger på 3000 kroner, fordi de studerende har smidt så mange skodder, at gartneren to gange har været nødsaget til at kalde ekstra personale til hjælp,” oplyser Theis Lykkegaard.

De penge kunne han sagtens have brugt på studenteraktiviteter.

Keep RUC Clean

Bare i omkring kantinen bliver der hver uge smidt omkring 2.000 skod ifølge Rosen Lozevs optællinger. Foto: Rosen Lozev.

Bare i omkring kantinen bliver der hver uge smidt omkring 2.000 skod ifølge Rosen Lozevs optællinger. Foto: Rosen Lozev.

For at sætte større fokus på problemerne med cigaretskod specifikt og skrald generelt, har Rosen Lozev startet en kampagne kaldet ‘Keep RUC Clean’, som kan følges på Facebook. Målet med kampagnen er først og fremmest at rejse opmærksomhed omkring problemet og dernæst at få et campus frit for cigaretskod  –  eller i hvert fald en reducering i antallet.

Gennem kampagnen forsøger han at få folk til at indse, hvor stort problemet er, og han håber på at kunne ændre på folks adfærd:

”Det er virkelig svært at bevise for folk, at cigaretskod har negative konsekvenser for miljøet. Ikke engang mine vejledere kunne se problemet i det. Så for det første skal jeg vise, at der er et problem. For hvordan kan folk ændre deres adfærd, hvis de ikke ved, hvor stort et problem det er?”

En af kampagnens tiltag var at indsamle cigaretskod på Jordens Dag den 22. april 2014. Otte frivillige mødte op, og de opsamlede 3236 cigaretskod på bare én time. Antallet er dog ikke det vigtigste for Rosen Lezov:

”Det er ikke så vigtigt, hvor mange cigaretskod vi samler. Det vigtige er, at vi spreder budskabet.”

Kampagnen vil rigtig folde sig ud i løbet af maj måned, hvor Rosen Lezov vil forsøge at lave posters, mere attraktive skraldespande og en stor cigaret-tube fyldt med samlede cigaretskod for at visualisere problemet.

Ni millioner skod om dagen

Rosen Lezov mener, at vanen med at smide cigaretskod og skrald generelt er et kulturelt problem, som især ses i Danmark:

”Nabolandene har slet ikke så meget skrald flydende,” fortæller han efter at have rejst rundt i mange europæiske lande.

Det bekræfter netværksorganisationen Hold Danmark Rent. Ifølge dem smider danskerne hver dag ni millioner cigaretskod i naturen, hvilket på årsplan bliver til cirka tre milliarder skod. Udregningerne er lavet efter en australsk metode, hvor det vurderes, at 50 procent af alle købte cigaretter ryges udendørs, og 60 procent af dem ender som gadeskod. Hold Danmark Rent har dog valgt at forhøje antallet af de cigaretter, der ryges udenfor, til 75 procent:

”Det har været nødvendigt at sætte tallet op, efter det i Danmark blev forbudt at ryge indenfor. Derefter er der sket en væsentlig stigning i cigaretskod på gaden,” fortæller Tina Dyrberg Johansen fra Hold Danmark Rent.

Desuden viser undersøgelsen, at antallet af private hjem, hvor man ikke længere må ryge, er steget med 60 procent.

Jeg var chokeret. Jeg havde regnet med at finde mange cigaretskod, men det her var mere, end hvad jeg havde forventet.

I 2009 lavede Hold Danmark Rent desuden en undersøgelse, der viste, at cigaretskod i gennemsnit udgør 32 procent af det affald, der samles op. I andre kommuner, heriblandt København og Esbjerg, viser det sig dog, at cigaretskod udgør hele 70 procent.

Tina Dyrberg Johansen er, ligesom Rosen Lezov og Tue Sørensen, ikke imponeret over det høje antal cigaretskod på gaderne:

”Jeg synes, det er uhensigtsmæssigt. Det ser ikke godt ud, det koster mange penge at få fjernet, og det tager mange år at bryde ned.”

Overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse deler samme synspunkt.

”Cigaretskod er meget længe om at blive brudt ned. De indeholder mange giftige stoffer, som blandt andet er kræftfremkaldende, og de bliver spredt ud i naturen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om de så i sidste ende ender i vores grundvand,” siger hun.

Hun fortæller desuden, at Kræftens Bekæmpelse har gjort sig mange overvejelser omkring, hvad der kan gøres for at komme problemet til livs:

”Vi følger meget med i, hvad man gør i andre lande. Nogle steder er det eksempelvis blevet forbudt og koster en bøde at smide cigaretskod på gaden, men det er der vist ingen planer om i Danmark.”

Inge Haunstrup Clemmensen fortæller også, at der arbejdes i at producere cigaretpakker, hvori skoddene kan gemmes, og det har også været på tale at indføre pant på cigaretfiltre.

Derudover spørger Kræftens Bekæmpelse en gang om året hele den danske befolkning, hvad deres tanker omkring problemet er, og mange mener, at kampagner vil være løsningen.

”Der bør komme flere oplysninger til rygere om, hvor meget cigaretskod forurener naturen. Mange tror, at når skoddet ikke er større, har det ikke en stor betydning,” fortæller Inge Haustrup Clemmensen.

Rosen Lezov har også et par bud på, hvad samfundet kan gøre for at ændre på danskernes adfærd:

”Start i børnehaven, så børnene lærer fra de er helt små, at de ikke bør smide skrald på jorden. Man kunne også på uddannelsesinstitutionerne indføre obligatoriske kurser, eventuel som en del af rusperioden. På den måde kan vi forhåbentligt reducere mængden af affald, og alle vil kunne nyde deres skole,” lyder det fra den miljøbevidste.

Og som han siger:

”Hvis alle gør det, vil du også gøre det.”

Den grafiske fremstilling fra første optællingsdag. Bemærk, hvordan der er flest skod på jorden lige omkring de opstillede skraldespande.

Den grafiske fremstilling fra første optællingsdag. Bemærk, hvordan der er flest skod på jorden lige omkring de opstillede skraldespande.

En uge senere var mere end 2.000 nye skod blevet smidt.

En uge senere var mere end 2.000 nye skod blevet smidt.

Hvad mener du om skoddene  –  og de rygere der smider dem? Giv din mening til kende herunder.

Comments

  1. Lærke says:

    Hej
    Er det muligt at læse dette speciale? Jeg skal nemlig måske igang med noget af det samme

    Hilsen Lærke

Speak Your Mind

*