Phd-blog I: Fra frustration til tryghed

Share

Man har tre år til at skrive en phd-afhandling. RUSK’s nyeste phd-blogger havde på ét år INTET skrevet. Men så begyndte han at skrive om alt, og alt for meget. Det virkede. Læs her første del af tre blogs, hvor han fortæller om sine frustrationer metoden. der  –  forhåbentlig  –  reddede ham.

Bloggerens eget artwork. Måske et sindsbillede?

Bloggerens eget artwork. Måske et sindsbillede?

Dette er et trøsteindlæg møntet på enhver frustreret phd-studerende. Stik imod hvordan du har det nu, vil jeg nemlig hævde, at du kan gå fra bestialsk skrivefrustration til en lyserød sindstilstand, hvor det at være foruden sine kæreste skriveredskaber i 10 minutter føles som havde man glemt sin nyfødte datter i barnevognen uden for Føtex. For mit vedkommende har det været en træningsproces på 45 måneder, hvor jeg har øvet mig i at erkende, at jeg er en ret så middelmådig skribent og anerkende, at det er en følelse man kan arbejde med. Da jeg først erkendte det, begyndte skriveriet faktisk at glide i olie.

Du er allerede i gang

Sidder du med dit primære afhandlingsdokument gemt bag Facebook, DR.dk og din email-indbakke, så ønsker jeg dig tillykke. Det eneste du nu mangler er at multitaske til din afhandling, hælde hovedet på skrå og stirre opgivende med tørre, ublinkende øjne mens spyttet langsomt samler sig i den ene mundvig. Du er faktisk oven i købet kommet så langt, at der ikke kan være alt for længe til at hjernetumulten ophører, og du begynder at føle dig komfortabel med at lade fingrene være førerhunde for dine tanker.

En gødningsproces

magnus340De første 24 måneder af min Ph.D-proces havde jeg ingenting skrevet. Ingen “fancy” tidsskriftpublikationer, blot nogle få produkter til seminarer, workshops og konferencer, som hjalp mig med at øve mig i at formidle viden. Desværre er en Ph.D også træning i at føle mangel på progression – en følelse man er tvunget til at vænne sig til at håndtere. Presset på at producere var højt. En typisk monografi fylder ca. 200 sider og indeholder 90% ordgødning, 5% akademisk fyld og 5% reelt, fornuftigt indhold. Det lyder måske hårdt at kalde det gødning, men hvis du nogensinde har fundet en gammel studenteropgave eller artikel frem af gemmerne og læst den vil du nikke genkendende til at det sagtens kunne være skrevet skarpere. Det lugter faktisk ikke helt godt.

Indtil da sad jeg fast med udsigten til at skulle skrive en stor, tyk bog fuld af gødning, eller gylle på vulgært dansk. Men det var jo kun udsigten. Jeg sad faktisk kun med såsæd og frodig muld der efter endt proces igennem koens maver igen ville ende med gylle og til sidst som egentlig brugbar gødning. Det er nemlig først efter den monografiske afhandling er forsvaret at den kan bruges som gødning til 5-6 gode artikler.

En celsius-grad af gangen indtil det glider langsomt

Man siger at den nemmeste måde at koge en levende frø på er ved at varme vandet op én grad ad gangen. Hvis du skruer op på fuld knald så hopper den ud af gryden og finder et andet sted hen, formodentligt koldere.

Magnus er ikke den eneste phd-studerende med skriveblo(g)kering

At skrive et 200 sidsers gødningsværk er en hård proces, for den mentale udsigt er at gå fra 0 til 200 grader indbildsk hurtigt. Det er det i al fald for hjernen når den visualiserer målstregen. Meget skal altså skrives, men typisk er det kun 2 sætninger ud af 2 siders tekst der reelt kan bruges. Jeg kunne i sidste ende ikke undgå at havne på bunden med ankeret om halsen og erkende at jeg var en tåbe der intet vidste. Det skabte et væsentligt pres i mit hovede, da jeg så at papiret var tomt. Især da udsigten til indlevering nærmede sig 12 måneder og ikke de oprindelige 36 som jeg startede med at have stipendium til.

Uanset hvad så prøvede jeg dog at lade være med at skrue for højt op for varmen. Det var en af grundene til at jeg langsomt kunne glide ankeret af halsen igen…

Læs om Magnus’ skrivemetode i morgen: Det handler om at vaske guld ud af gylle…

Om bloggeren

Magnus R.P. Hansen er Ph.D.-studerende på Informatik på RUC (Institut for Kommunikation, Virksomhedsstudier og Informationsteknologi) og har spenderet det meste af sin praktiske forskning i Region Sjællands paramediciner-ambulancer, hvor han har været med til at evaluere nye elektroniske ambulancejournaler i samspil med brugerne.

Hans teoretiske forskning bidrager til forståelsen af, hvordan brugernes forventninger til it-produktet ændrer sig i takt med it-udviklingsprocessen. Det har nemlig store konsekvenser for om brugerne accepterer det nye it-produkt og som it-leverandør er det nødvendigt at imødekomme disse forventninger gennem redesign af produkt og proces.

Han har indleveret sin afhandling hele to gange, første gang inden for deadline og så én gang til 5 måneder senere. Så må den jo blive dobbelt så god, siger han.

Mens han venter på bedømmelsesudvalgets dom spenderer han tiden med at undervise som studieadjunktvikar på RUCs Informatik-linje og Master i Projektledelse og Procesforbedring, og hygger sig med at skrive på sin private blog www.academicmadman.com som lige er gået i luften.

Comments

  1. Thank you for the good writeup. It in reality was once a leisure account it.
    Glance complex to more delivered agreeable from you!

    However, how could wwe keep up a correspondence?

Speak Your Mind

*