ESOF sætter fokus på videnskabens rolle i vort samfund

Share

Hvordan kan man lokke ca. 38.000 Københavnere til at bevæge sig ud til videnskabsfestivalen Science in the City? Hvem gjorde sig bemærkede til ESOF? Og er der overhovedet plads til humaniora og samfundsvidenskab, når naturvidenskab sætter dagsordenen? RUSK har set nærmere på sagen.

Der blev serveret bæredygtig øl, mens DTU-folket fortalte om deres eksperimenter i deres store telt. Foto: ESOF2014

Der blev serveret bæredygtig øl, mens DTU-folket fortalte om deres eksperimenter i deres store telt. Foto: ESOF2014

Her er alt fra børnefamilier, afslappet klædt i sommershorts og med barnevogn, til asiatiske forskere med familien på slæb. En journalist, smart klædt i jakkesæt og slips, forsøger med hastige skridt at komme igennem et hav af skolebørn, alt imens han er intenst optaget af en samtale i sin mobiltelefon. Studerende fra KU står klædt i hvide kitler på en scene og underholder en mindre horde af yngre børn med et scienceshow om kvælstof, mens forældrene drikker kaffe og i øvrigt også følger ivrigt med. Rammen er Carlsberg byen, hvor de bevarede og rå industribyninger står i skarp kontrast til den flotte arkitektur der i lige så høj præger kvarteret. Men det er først og fremmest den store mangfoldighed  –  og endnu større kontrast  –  blandt de mange besøgende som springer én i øjnene.

Inde på selve konferenceområdet i TAP1 hallen hersker der en helt anderledes ro  –  men under den rolige overflade lurer der også her masser af aktivitet. Her er lukket for offentligheden, så her er kun adgang for talere, journalister, udstillere eller betalende gæster; der har givet et sted imellem 750kr og 3000kr for at deltage i konferencen, afhængigt af diverse rabatordninger.

ESOF blev sparket i gang af partikel-fysikere fra CERN

Det betyder, at her er glimrende mulighed for at networke, og for at møde kolleger man måske kun har kommunikeret over nettet med. Alle de større danske universiteter har deres egne stande, men også flere firmaer og udenlandske institutioner er repræsenterede. Her kan man møde og snakke med folk fra EU-kommissionens videnskabsafdeling, spise en is og høre om situationen på Grønland, få hjælp til at søge om legater fra Novo Nordisk fonden eller tage sig et velfortjent hvil i nogle af de bløde lædersofaer.

Der kommer hele tiden chancer, og RUC er i forhold til sin størrelse med rigtig mange steder. Men vi kan aldrig blive udadvendte nok

Hvor gemmer RUC sig?

Man skal dog lede ganske målbevidst for at finde Roskilde Universitet på konferencen. Mens KU, DTU og Aarhus Universitet i meget høj grad har profileret sig igennem store telte med shows og boder til Science in the City festivallen, og konstant har 2-3 mand stående i deres boder i TAP1 hallen, så har RUC blot én stand i det ene hjørne af konferenceområdet. En stand, som de vel at mærke har valgt ikke at holde bemandet. Derudover har RUC heller ikke markeret sig ved at deltage i videnskabsfestivallen, så universitetets eneste tilstedeværelse har været meget begrænset til enkelte af de over 120 forskellige foredrag og paneldebatter på konferencens program.

Læs også: RUC glimrer ved sit fravær på den største forskningskonference på dansk jord nogensinde

RUCs rektor Hanne Leth Andersen beklager det manglende engagement på det der med rette kan kaldes det største videnskabelige arrangement på dansk jord nogensinde:

”Med en stand kan man se, at RUC findes, og man kunne læse om nogle centrale projekter. Vi vurderede, at det var bedre end slet ikke at være der. Men vi ville gerne have været mere massivt til stede, og det er meget beklageligt, at vi ikke har været det. Det skyldtes som jeg tidligere har forklaret en administrativ fejl, og jeg har indskærpet at procedurerne revurderes, så det ikke kan ske igen.”

Et repræsentativt øjebliksbillede fra RUC's stand på ESOF2014. Foto: Simon Freiesleben.

Et repræsentativt øjebliksbillede fra RUC’s stand på ESOF2014. Foto: Simon Freiesleben.

Man kan dog stille spørgsmålet, om RUC virkelig har råd til ikke at være med i større grad? For hvornår kommer der en chance for at deltage i et projekt af ESOF’s størrelse og karakter igen? Hanne Leth Andersen mener dog ikke, at RUC risikerer at komme til at stå helt alene uden for og kigge ind:

Fuld gang i det øvrige konferencegulv. Foto: EOF2014.

Fuld gang i det øvrige konferencegulv. Foto: EOF2014.

“Der kommer hele tiden chancer, og RUC er i forhold til sin størrelse med rigtig mange steder. Men vi kan aldrig blive udadvendte nok. Næste semester kommer vi til at fokusere på RUC som mødested og inviterer en række eksterne samarbejdspartnere, nye og eksisterende, til møder og debatter på RUC.”

Naturvidenskabelig dominans?

Det er dog ikke kun RUC, som har haft svært ved at markere sig under ESOF2014  –  også humaniora og samfundsvidenskab skal man lige lede efter i mylderet af naturvidenskabelige og teknologiske nyskabelser, der skal vises frem. Det gør sig i højere grad gældende på Science in the City, da science shows med eksplosioner og flydende kvælstof er evige publikumsklassikere.

Derfor er DTU’s megatelt med navnet ”House of Future Technology” også en af de helt store succeser iblandt publikum i alle aldersgrupper. Her kan man både opleve robotter, blive genskabt som en virtuel avatar, høre om hvordan cigaretskodder kan bruges som en ressource – og for lige at understrege, at det altså stadig er en festival, kan man få en fadøl, mens man hører om DTU’s arbejde med at udvikle enzymer, der sparer energi i bryggeriprocessen. I alt var der omkring 30-40 frivillige og medarbejdere fra DTU på Science in the City-festivallen.

Det er jo gået op for mange,, at vi nu har en masse tekniske løsninger, men at vi faktisk mangler de sociale løsninger der er nødvendige for at implementere dem korrekt

Professor Hans Rosling fra svenske Karolinske Institutet gør statistik spændende  -  for en fyldt sal. Foto: ESOF2014.

Professor Hans Rosling fra svenske Karolinske Institutet gør statistik spændende – for en fyldt sal. Foto: ESOF2014.

Også Aarhus Universitet satte i høj grad fokus på naturvidenskab og teknologi i deres telt med navnet ”Taste, Touch, Try”. Her kunne man opleve en robot, der reagerede på tale, og som kunne danse  –  til stor glæde for mange børn. Københavns Universitet inviterede med deres ”City Campus” ikke kun til science shows og kreativ madleg med de fødevarevidenskabs studerende – men havde rent faktisk også en installation, der hørte mere hjemme i de blødere fagdiscipliner. ”Breaking and Entering” var en interaktiv installation, som satte fokus på, hvordan samfund og teknologi interagerer, og som var et samarbejde mellem så forskellige fag som IT, design, kommunikation, filosofi og samfundsvidenskab.

På selve konferencen dominerede naturvidenskab og teknologi også programmet – men dog i en noget mindre grad. Konferencens mange foredrag var inddelt i 8 overordnede kategorier. Her er det klart at en kategori som ”Learning in the 21st Century” lagde mere op til en humanistisk diskussion, mens ”Green Economy” og ”The Healthy Society” temaerne lænede sig mere op af den teknologiske eller økonomiske side.

Det er dog overordentligt vanskeligt at dele ESOF’s store program op i naturvidenskabelige discipliner, da størstedelen af deres ”Science Sessions” faktisk inddrog forskere fra vidt forskellige videnskabelige discipliner. Eksempelvis kunne man høre både antropologer, bioetikere og sundhedsforskere diskutere fremtiden for ”neuro-enhancement”  –  forskning i hvorvidt vi kan optimere vor hjerner ved hjælp af piller og ny teknologi. Ved en anden session kunne man høre en historiker, en sociolog og en antropolog diskutere, hvordan samfundsvidenskab og humaniora kan samarbejde med naturvidenskab for at bekæmpe naturkatastrofer.

Et sted, hvor man dog tydeligt kunne spore en overvægt af naturvidenskab, er i den absolutte top af programmet. ESOF’s hovednavne om man vil, for at blive i festival-jargonen. Blandt de otte plenar-talere og ni ’keynote’ talere som talte både prisvindende astrofysikere, biokemikere, kvantefysikere og forskere i is-fysik, men forbavsende få fra de blødere fagdiscipliner som humaniora og samfundsvidenskab.

Sociale løsninger på teknologiske problemer – ikke omvendt

RUSK fik fat på Maja Horst, institutleder for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og kvinden bag deres ’Breaking and Entering’-udstilling, til en diskussion om humanioras plads på sådan en Science festival, og hvordan man i grunden formidler viden.

”Sådan en science festival som den her er jo traditionelt set de naturvidenskabelige fags legeplads, og det er der flere årsager til. Vi har jo på humaniora og samfundsfag ikke haft de samme rekrutteringsvanskeligheder som de naturvidenskabelige fag. Der mangler jo ikke ligefrem humaniorastuderende. Samtidig har de i flere år haft legitimeringsproblemer  –  eksempelvis i form af kontroversielle teknologier som gensplejsning, genmodificerede afgrøder og så videre. Det legitimeringsproblem har vi ikke haft på samme måde på humaniora. ”

Samtidig kan en anden side af forklaringen bag humanioras relativt lille tilstedeværelse på ESOF og Science in the City begrundes med den enorme mængde af formidling, vi møder hver dag, som reelt er humanistisk funderet.

”Humaniora har jo på den anden side enormt mange formidlingsinstitutioner i form af museer og tidsskrifter. Når vi humanister og samfundsvidenskabelige kommunikerer og formidler, så har vi ofte en tradition for at gøre det meget sprogligt  –  og det ville jeg gerne i denne sammenhæng prøve at bryde lidt med. Her har vi jo eksperimenteret med design og installationer til at få folk til at tage del i en debat om vores samfund”.

Maja Horst anerkender dog også, at det kan være vanskeligt at trække helt så mange mennesker til en installation, som kræver, at man lige sænker farten lidt og reflekterer over sit forhold til teknologi i hverdagen. Der kommer ikke helt så mange besøgende som til de populære science shows, og det er ikke alle, der går i dybden med hele installationen og de mange former for interaktion, der er mulig. Men hvis bare der er ét eller andet, som fanger folks opmærksomhed og får dem til at reflektere, så er Maja Horst glad.

”Det er jo gået op for mange,, at vi nu har en masse tekniske løsninger, men at vi faktisk mangler de sociale løsninger der er nødvendige for at implementere dem korrekt. Der er flere eksempler, man kunne tage op, lige fra udbredelsen af el-biler, til klimaforandringer og folkesundhed. Hvordan får vi kommunikeret og formidlet de tekniske løsninger godt nok, til at de rent faktisk får en bred udbredelse. Det mener jeg er noget af det vigtigste humaniora og samfundsvidenskab kan bidrage med i vor dage.”

Alt imens vi var midt i interviewet, blev Maja Horsts opmærksomhed pludselig fanget af tre drenge, der lettere hårdhændet var i gang med at udforske hendes installation. Hun smiler dog, da den ene dreng som er kommet til at vælte nogle genstande, hurtigt rejser dem op igen.

”Det er okay. Jeg blev bare lige nødt til at se, at de ikke ødelagde noget  –  men de udforsker vidst bare.”

Fysik og lasershow på rething-udstillingen. Foto: ESOF2014.

Fysik og lasershow på rething-udstillingen. Foto: ESOF2014.

Fakta

Hvad er ESOF

EuroScience Open Forum 2014 er en tilbagevendende forskningskonference, som afholdes hvert andet år. Konferencen går på omgang mellem europæiske lande, og kan i år fejre sit 10 års jubilæum i København, hvor mere end 4500 forskere, journalister, politikere, entreprenører og borgere fra mere end 75 lande mødes for at diskutere det nyeste inden for moderne forskning.

Der er 120 forelæsninger og debatter, alle med en varighed på omtrent 75 minutter. Der er seks Nobelpris-vindere blandt de mange talere og forelæsere på konferencen, der skal forsøge at forklare, hvordan netop deres forskningsfelt kan bidrage til at skabe fremtidens samfund. Derudover er der fire ”Hot Science Sessions”, der tackler nogle af de videnskabelige emner og problemstillinger, som er meget i omdiskuterede for tiden  –  f.eks. om hvorvidt E-cigaretter reelt er et sundere alternativ til de normale smøger.

Samtidig har konferencen i høj grad også karakter af at være en form for karrieremesse og markedsplads, hvor universiteter og firmaer med store forskningsafdelinger forsøger at markere sig og tiltrække topforskere fra hele verden. Samtidig er der mulighed for at komme på ”picnic” med en professor  –  tiltænkt som en mulighed for unge forskere og PhD studerende for at komme tæt på og lære fra nogle af forskerverdens absolutte elite.

Endelig er konferencen omgivet af en populærvidenskabelig festival  –  Science in the City  –  som forventes at trække op mod 30.000 mennesker ud til det gamle bryggeri for at få glæde af de mange gratis og spændende oplevelser. Festivallen samarbejder med over 85 organisationer, som er rejst hertil fra hele landet og 19 andre nationer. Festivallen har flere hundrede arrangementer i løbet af ugen  –  både for de store og små. Prøv blandt andet DTU’s bæredygtige øl, kom til gastronomisk legestue med de fødevarevidenskabs studerende fra KU, eller bliv klogere på fransk kultur med det Franske Institut.

Se hele programmet for festivalen her 

Speak Your Mind

*