RUC-Risk på Roskilde: Da Universitetsdirektøren kom forbi

Share

I RUC-Risk lejren udkæmpes på spillepladen et blodigt slag om, hvem der kan erobre RUC’s campus. Samtidig må krigsherrerne stå ret overfor den egentlige magtfaktor  –  universitetsdirektørens kontrolvisit  –  som bestemt ikke er nemt at forudsige

Der er Ferbet branca og dåse'l på spillepladen, men engagementet er IKKE dalet. Foto: Oliver Nygaard.

Der er Fernet branca og dåsebajere på spillepladen, men engagementet er IKKE dalet af den grund. Foto: Oliver Alexander Nyberg.

En blodig krig raser på Roskilde Universitet. I sydvest lurer Johans frygtindgydende imperium, der har opslugt institutterne PAES, NSM og ISG. Mod øst holder krigsherren Melanie ENSPAC og dele af CBIT og CUID i et jerngreb. De to sidstnævnte institutter må hun dele med barbaren Natascha, der har forskanset sig i det iskolde nord  –  et ufremkommeligt territorium, der ifølge sagnet skulle huse CBIT’s ledelse og sekretariat.

Et telegram sendes over slagmarken. Det er et tilbud om alliance  –  en krigslist, der skal destabilisere det vestlige imperium.

”Tar du ikke lige ham dér, så kan vi herremeget lave flanke?”, lyder den dystre forespørgsel.

Desværre er alliancer temmeligt upålidelige i RUC-Risk, der dybest set er en RUC’et variant af det, for nogle, måske mere velkendte Druk-Risk. Spillepladen er et kæmpestort kort af træ over RUC’s campus, og det er suppleret med rigelige mængder øl, vodka og den evindelige flaske med Ferne Menta, som ikke vil lade RUSKs udsendte være i fred. I RUC-Risk lejren har spillet fået det bærende tema, og det fungerer dermed som lokkemad til at få nysgerrige tættere på.

Læs også: RUC på Roskilde  –  dagen efter

Lige nu er det bare lejrens egne beboere, der spiller. Det er RUSK’s egen udsendtes skyld. Han gjorde sig utilgængelig og gik glip af det planlagte spil dagen forinden, hvor lejren rykkede ud i mellemgangen og inviterede andre festivalgæster til at spille.

Dårlig kommunikation

Pludselig går et højlydt ”AARJ” igennem lejren. Universitetsdirektøren har tilsyneladende brændt dem af. Studenterrådets spioner holder lejren opdateret med direktørens bevægelser, men de har allerede fået én fejlkommunikation om, at han skulle være kommet i går, og nu tyder alt på, at de går glip af besøget for anden gang.

”Han er gået over i Vest, men han har været i de to andre lejre”, siger Rasmus Pedersen idet han læser op fra sin telefon.

Han kom forbi til sidst! Foto: Oliver Alexander Nyberg.

Han kom forbi til sidst! Foto: Oliver Alexander Nyberg.

Det med ringe kommunikation har været et andet bærende tema i lejren. Det mener i hvert fald Kasper Freiman, der læser datalogi og matematik, og som sammen med Rasmus Pedersen har arrangeret RUC-Risk.

”Der var dårlig kommunikation med Studenterrådet om, hvad det egentlig skulle indebære”, fortæller Kasper Freiman og fortsætter:

”Vi fik først at vide to uger før Roskilde, at vi havde fået pengene. Senere ville de have os til at lave større events, men på det tidspunkt var vi travle med vores projektskrivning”

Kasper Freiman synes selv, at lejren er en succes, men han ved ikke, om den også er det set med Studenterrådets øjne. For eksempel har RUC-Risk lejren ikke skulle bruge i nærheden af de 25.000 kr, der maksimalt kunne bevilges til hver lejr.

”Vi har ikke engang brugt så mange penge, som vi fik bevilliget. De 10.000 vi fik, var langt over det beløb, vi havde ansøgt om”, siger Kasper Freiman.

Fåmælt direktør

Og så står Universitetsdirektør Peter Lauritzen pludselig alligevel ved indgangen til RUC-Risk lejren. Han hilser, stikker hænderne i lommen og vover sig hen til spillepladen, hvor slaget om universitetets campus for lidt siden endte i et godt gammeldags uafgjort.

”Er der mange, der har spillet?”, vil Peter Lauritzen vide.

Joh, det mener lejrens beboere, at der er, men Peter Lauritzen kommer, ligesom RUSK, for sent til et større event i går, hvor han kunne have fået syn for sagen.

”Hvorfor har I ikke ens t-shirts på?”, spørger Peter Lauritzen med henvisning til de t-shirts med RUC tema, som lejrens beboere har fået pålagt at bære.

Til det lyder svaret, at det simpelthen er for varmt til t-shirts i bomuld, men til gengæld fremviser en besøgende CBS’er glad, at hun faktisk bærer en noget tilklippet version af t-shirten, der bestemt må siges at være blevet langt mere luftig.

Peter Lauritzen snakker videre med lejren i en hyggelig og afslappet tone, men overfor RUSK vil han ikke ud med, om han samlet set er tilfreds med RUC’s Roskilde-lejre.

”Jeg vil tænkte mere over det. I hvert fald et par af de camps, jeg har set, kan godt give mening”, siger han.

Da RUC i år har sponsoreret tre event-camps på Roskilde Festival, regner RUSK sig forsigtigt frem til, at Peter Lauritzen i år må have set én RUC-lejr, der ikke giver mening, men det lykkedes ikke at hive mere information ud af ham. Han henviser i stedet til, at der bliver lavet en opfølgende evaluering på forløbet efter festivalens afslutning, og han udtrykker en vis interesse i at finde ud af, hvad RUC konkret har fået ud af sin investering.

”Vi skal have en fornemmelse af, om det gør noget, det her. Det er jo trods alt skattepenge, vi bruger”, siger han.

Peter Lauritzen understreger dog, at han foreløbigt ikke retter en kritik mod lejrene.

”Jeg er som sådan ikke kritisk”, erklærer han og tilføjer:

”De studerende er enormt engagerede i det her. Om det er pengene værd, kræver mere eftertanke, men det er sjovt at se på”

Et billede af en taber? Foto_ Oliver Alexander Nyberg.

Kasper Freiman var en af folkene bag årets RUC RISK-lejr. Foto: Oliver Alexander Nyberg.

Speak Your Mind

*