RUC tildelt lille del af forskningsmidler

Share

Lige før sommerferien uddelte Det Frie Forskningsråd 820 mio. kroner. RUC hev 22,3 mio. hjem  –  svarende til 2,7 procent.

Rikke Andreasen, der forsker i intimitet på nye medier, modtog som eneste RUC-forsker et Sapere Aude-stipendium, der uddeles til landets bedste forskere, da Det frie Forskningsråd senest uddelte midler. Foto: Privat.

Rikke Andreasen, der forsker i intimitet på nye medier, modtog som eneste RUC-forsker et Sapere Aude-stipendium, der uddeles til landets bedste forskere, da Det frie Forskningsråd senest uddelte midler. Stipendiet var til gengæld på næsten syv mio. kroner. Foto: Privat.

Vil man forske i Danmark er det svært, nogle ville sige umuligt, at komme udenom midler fra Det Frie Forskningsråd. Rådet, der sorterer under Uddannelses- og Forskningsministeriet, finansierer forskning for mere end en milliard kroner hvert år, og sidder således på størstedelen af alle de forskningsmidler, der kan søges i Danmark.

Og det er et faktum, at RUC og RUC’s forskere ikke er specielt gode til at trænge igennem til Det Frie Forskningsråd (DFF). Sidste gang, rådet uddelte penge, var lige før sommeren, hvor topforskerbevillingerne kaldet Sapere Aude samt ‘almindelige’ forskningsprojekter blev finansieret. I alt 820 millioner kroner blev sendt afsted, og blot 22,3 millioner endte i Trekroner, fordelt på fire forskningsprojekter. Det svarer til 2,7 procent.

Ser man på rådets årsopgørelse for 2013 er billedet det samme. Ud af i alt 1,23 mia. uddelte kroner tilfaldt blot 26 mio RUC, svarende til 2 procent.

Jeg synes, vi kan forvente mere af os selv, og det er jeg overbevist om, at omgivelserne også gør.

–  Prorektor Peter Kjær

Til sammenligning fik den suveræne topscorer, Københavns Universitet (KU), 455 millioner kroner i 2013  –  eller 17,5 gange mere end RUC. I al retfærdighed er KU også et væsentligt større universitet, men langt fra 17 gange større. RUC har f.eks. 1.200 ansatte, mens KU har knap 8 gange flere: 9.300.

Rasmus Kleis Nielsen fik helt uden om DFF 500.000 kroner til sin forskning

DTU, der har næsten lige så mange studerende som RUC, men væsentligt flere forskere, blev tildelt 162 mio. eller 14 procent.

Til gengæld var CBS, der er et markant større universitet, lige så dårlige til at rejse penge, mens Aalborg Universitet, der er næsten tre gange større end RUC, kun satte sig på fem procent af DFF 2013-midler.

Forvent mere

RUC’s nytiltrådte prorektor Peter Kjær har forskning som sit ansvarsområde. Med blot ti dage på posten kan han dårligt gøres ansvarlig for den utilfredsstillende pengehøst i forhold til eksterne forskningsmidler, men han kender situationen udmærket. Det var nemlig det samme på CBS, hvor han kommer fra en stilling som institutleder.

“Jeg kan ikke påstå, at tallene overrasker mig. Men jeg synes, vi kan forvente mere af os selv, og det er jeg overbevist om, at omgivelserne også gør”, konstaterer han.

Læs om Peter Kjærs forskningsvisioner for RUC i hans blog

kjær340

Den nye prorektor, Peter Kjær, har flere ideer til, hvordan RUC i fremtiden kan få rejst flere penge til forskning. Foto: RUC Kommunikation.

Som den nye prorektor ser det, er der især to grunde til at RUC ikke får flere rejst flere penge. For det første kan universitets generelle tværfaglighed have det vanskeligt i rådene, der typisk er domineret af monofaglige traditioner. Det problem har CBS i øvrigt også. Og for det andet bliver RUC’s to største fagområder, humaniora og samfundsvidenskab, sjældent tildelt de store summer som naturvidenskabelige fag, der er så stærke på både KU, AU og DTU.

Hvor Peter Kjær ikke kan tages til indtægt for RUC’s forskerfinansiering hidtil, kan man med rette spørge ham, hvad han agter at gøre for at forbedre den fremover. Her har han flere ideer. Han er for det første helt med på, at forskningsrådene som DFF fortsat vil være den mest sandsynlige vej til flere ressourcer, men han peger også på nye muligheder, især de førnævnte EU, der faktisk er meget bedre gearet til tværfaglige forskningsprojekter, men også private fonde som Trygfonden.

EU er ganske rigtigt den anden helt store magtfaktor, når det kommer til forskningsmidler. Sidste år uddelte unionen mere end 60 mia. kroner til flere tusind forskningsprojekter i de 28 medlemslande. I alt fik danske forskningsprojekter i 2013 tildelt 374,2 millioner euro, og af dem havnede blot 2,3 mio. på RUC. Det svarer til cirka 0,75 procent. Det har ph.d.-studenten Alfred Birkegaard tidligere her på siderne kaldt for “en forsvindende lille del”.

“Vi skal simpelthen kigge bredere”, konkluderer Peter Kjær.

Rektoratet vilogså løfte

Rektoratet skal dog også kigge indad:

“Siger vi, at vi skal være mere ambitiøse kan vi ikke bare vælte det over på den enkelte forsker, der skal finde tid til at søge penge ved siden af alle de andre opgaver, de har. Som ledelse skal vi på en eller anden måde gøre det lettere og mere attraktivt at søge penge, og vi skal også finde ressourcer til at gøre ansøgningerne bedre – stressteste dem. Og vi skal følge op på afslag, så det går bedre næste gang. Alle inititiativer skal støttes”.

Charlotte Højholt fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning fik 6,25 mio. kroner til sit forskningsprojekt om børns inklusion i skolen. Foto: Privat.

Charlotte Højholt fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning fik 6,25 mio. kroner til sit forskningsprojekt om børns inklusion i skolen. Foto: Privat.

Udfordringen, er som altid på RUC, at de ekstra resourcer bliver svære at finde. RUC oprettede en forskningsstøtte-enhed for et par år siden, men som slet ikke har de samme ressourcer som tilsvarende enheder på f.eks. KU eller AU.

“Vores opgave er at bruge de få ressourcer vi har smartere”, siger Peter Kjær,

Om opgaven så kan løses, vil vi se, når prorektoren har haft længere tid i stolen.

Læs også om RUC’s manglende tilstedeværelse på forskereventet ESOF2014

 

Speak Your Mind

*