Rusvejledere vier dag og nat i august måned til nye studerende

Share

Rusformænd, lakajer og rusvejledere sætter hele august måned af til at give de kommende studerende en uforglemmelig studiestart. Forberedelsen bliver også uforglemmelig for rusteamet selv, selvom den er usandsynlig hård.

Rusvejlederne flytter bogstaveligt talt ind på RUC i august. Og de går ikke så meget op i at holde orden  -  fokus er på studiestart og fest. Foto: Louise Akselsen.

Rusvejlederne flytter bogstaveligt talt ind på RUC i august. Og de går ikke så meget op i at holde orden  –  fokus er på studiestart og fest. Foto: Louise Akselsen.

De arbejder om dagen og fester om aftenen. Og her holder de ikke engang fri, for så brainstormes der, stilles spørgsmål og gives gode råd. De arbejder altså i døgndrift, og det bliver ikke til megen søvn. Der er tale om den flok af studerende, som ofrer august måned og mere til for at imødekomme de nye studerende på den bedst mulige måde  –  både formænd, lakajer og rusvejledere. RUSK tog på besøg på campus på en helt almindelig hverdag for at følge forberedelserne.

Epicenteret for studiestartsforberedelserne er Studenterhuset, der huser alle lakajer og rusformænd, og de har godt gang i snakken. Der er en masse, der skal ordnes. Om tre dage skal slaget stå  –  dér ankommer 1.759 nye studerende til Marbjerg Mark.

”Jeg stod op klokken otte i morges, hvor mit første møde startede. Der er ingen ende på det her,” griner Nicola Kirchhübel, dette års rusformand i samarbejde med Emil Folke Schneider.

Som medformand arbejder Nicola Kirchhübel nemlig dagen lang med alt fra kontakten med servicesektionen og administrationen, til dag-til-dag hjælp og vejledning til rusvejlernede. Nicola og Emil blev ansat som rusformænd af Studenterrådet i november 2013, og de har siden før den tid været i gang med forberedelserne til de nye studerende i august 2014. Planlægningen starter altså nærmest, når foregående års rusperiode er overstået.

Rusvejledningen er en virkelig vigtig del af at starte på universitetet. Specielt på RUC. Det er vigtigt at få et husfællesskab.

–  Rusvejleder Louise Graabæk

”Vi har en vision for vores rusvejledere, så allerede i efteråret planlægger vi de seminarer, der afholdes i forårssemestret. Derudover bruger vi de første måneder på at ansætte lakajer, der vil være en del af teamet, og på at arrangere hvad der skal ske, når de nye studerende møder op,” fortæller Nicola Kirchhübel.

Det er et hårdt arbejde, hvor der ikke er meget fritid:

”Jeg har aldrig pause. Jeg arbejder altid, og det er til tider ret hårdt. Hvis folk har brug for hjælp, selvom klokken er ti om aftenen, og vi er til fest, så skal jeg stadig være nærværende. Og jeg vil jo virkelig gerne hjælpe; det er det, jeg elsker ved jobbet.”

Rusformænd med visioner

Medformanden er den første internationale af slagsen på RUC. Hun har boet i Danmark i otte år og har lært at tale dansk. Interviewet foregår dog på engelsk.

”Jeg har levet her længe nok til at forstå dansk, så jeg kan kommunikere med administrationen og rusteamet. Og det er nok det, der har holdt andre internationale studerende tilbage, fordi du bliver nødt til at forstå en del dansk for at kunne arbejde sammen med så mange mennesker.”

Nicola er den ene af dette års to rusformænd. Og hun er den første der ikke er dansk. Foto: Studenterrådet.

Nicola Kirchhübel er den ene af dette års to rusformænd. Og hun er den første, der ikke er dansk. Foto: Studenterrådet.

Forrige år var Nicola Kirchhübel rusvejleder, sidste år var hun lakaj, og det var her, hun mødte Emil Folke Schneider:

”Her fandt vi ud af, at vi havde de samme visioner, og at vi ville skabe den bedste rusvejledning nogensinde,” smiler den hårdtarbejdende medformand, som beskriver rusvejlederne som meget glade og åbentsindede.

Og det lader da også til, at rusformændene har skabt de perfekte rammer for rusvejlederne. Under Nicola Kirchhübels rundvisning på campus giver flere af rusvejlederne udtryk for, at de har en uforglemmelig tid sammen og hygger sig trods det hårde arbejde:

”Man har det så sjovt med sin gruppe! Vi griner virkelig meget og laver sjov med hinanden hele tiden,” fortæller andetårsstuderende Louise Graabæk, som skal være rusvejleder på Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse.

Rusvejledningen består altså ikke kun af hårdt arbejde, men også i den grad af godt socialt samvær:

”Vi laver mad sammen hver aften, hvor holdene skiftes til at arrangere fest. Vi har én hviledag i ugen, og ellers er der fest hver aften. Men man bestemmer jo selv, hvor meget man vil være med,” siger Louise Graabæk.

Det er dog ikke altid helt let at sige nej, hvilket kan resultere i få timers søvn om natten inden en dag fyldt med arbejde:

”Jeg havde lige tre dage i træk med fire timers søvn. Det værste ved rusvejledningen er, at der ikke er nok timer i døgnet, så man er ret træt hele tiden. Men man vil jo gerne være med til det hele.”

Derfor har rusvejlederne indflettet sovetid i løbet af dagen, så de ikke går helt ned på søvnmangel, og det også er muligt at passe et deltidsjob ved siden af rusvejledningen. Grupperummene bærer dog i høj grad præg af, at der ikke bruges meget tid på oprydning, da de er fyldt op til randen med madrasser, sengetøj, tasker, tøj og diverse andet.

De studerende skal føle sig hjemme

Både Nicola Kirchhübel og Louise Graabæk ser rusvejledningen som en utrolig vigtig del af studiet, og det er også derfor, at de begge har valgt at være en del af det:

”Rusvejlederne er de første, de studerende møder, når de starter på RUC. Derfor er det vigtigt, at rusvejlederne tager godt imod dem og viser dem, at det her er et godt sted at være. Jeg elsker campus, det er mit andet hjem, og jeg vil gerne have de studerende til at føle det samme. At de hører til her,” siger Nicola Kirchhübel.

Louise Graabæk er enig:

”Jeg synes rusvejledningen er en virkelig vigtig del af at starte på universitetet. Specielt på RUC. Det er vigtigt at få et husfællesskab.”

Jeg har aldrig pause.

–  Rusformand Nicola Kirchhübel

I foråret mødes de kommende rusvejledere på et russeminar, hvor de møder hinanden, får information om rusvejledningen og opdeles i hold, og i maj måned forpligter de sig endeligt til at være rusvejledere. Rusgrupperne består af 10 til 15 personer, og hvert hold er tilknyttet et kommende hus med nye studerende. Samlet er rusvejlederne i år 190 personer. Der er ingen begrænsning på, hvor mange der kan være rusvejledere, men rusvejlederne skal deltage i rusvejlederuddannelsen i løbet af foråret og vise, at de tager det alvorligt. De kan ikke bare møde op i august og være rusvejledere  –  de skal virkelig ville det.

Hvis rusvejlederne siger ja til at være med, flytter de ud på RUC fra august. De forskellige rusgrupper bor i de huse, de skal tage imod. Her bruger de et par uger på at forberede sig, og de bliver boende i al den tid, de nye studerendes rusperiode varer. Rusvejlederne flytter således først tilbage til deres egne hjem, når deres egne studier starter.

Og det er først i begyndelsen af september…

NB: Denne artikel er rettet siden publicering. Vi havde misforstået ‘lakajernes’ rolle. Rusformandskabet insisterede også, på at man ikke kan beskrive rusvejledernes engagement som et ‘job’ eller dem som ‘medarbejdere’, hvorfor det er ændret. Og endelig er det blevet tilføjet, at Nicola Kirchhübel talte engelsk under interviewet med hende. RUSK har oversat det til dansk.

Fakta

Rus-hierarkiet

Rusformændene har det øverste ansvar for studiestartsforløbet, men planlægger det i samarbejde med især lakajerne, men også rusvejlederne. De er ansat af Studenterrådet.

Lakajerne er hovedsageligt tidligere rusvejledere, der har valgt at tage endnu mere ansvar for rusvejledningens udførelse og organisering. Trods det lidt misvisende kaldenavn, har de altså ganske meget ansvar for rusvejledningen.

Rusvejlederne er dem der fører alle ideerne og den praktiske studiestart ud i livet.

Dagene er fyldt med møder, nogle bare med en eller to andre, andre med en hel flok andre rusvejledere. Foto: Louise Akselsen.

Dagene er fyldt med møder, nogle bare med en eller to andre, andre med en hel flok andre rusvejledere. Foto: Louise Akselsen.

Lakajer på arbejde. Lakaj er et andet ord for dem der er en del af rusvejledningen første år. Næste år avancerer de til at være rigtige rusvejledere. Foto: Louise Akselsen.

‘Lakajer’ på arbejde. Lakajer ne står for uddannelsen af rusvejlederne . Foto: Louise Akselsen.

Comments

  1. En udemærket artikel, vil bare lige sige at lakajer ikke er første års rusvejledere eller avancerer til at blive “rigtige rusvejledere” de er med til at uddanne rusvejlederne og er oftest folk der har været rusvejleder flere gange før.

  2. Hej Rene. Vi havde simpelthen misforstået lakajens rolle. Har ændret artiklen nu. Tak for din besked.
    Vh Rasmus

  3. Jeg vil gerne påpege at artiklen stadig er misvisende.
    “Der er tale om rusvejledere – både de ansvarlige formænd og menige lakajer – ..”

  4. Bedre nu?

Speak Your Mind

*