Studiestart 2014: Bacon varmer ikke

Share

Dagstemperaturen er afgørende for, hvor sjovt det er, at være pakket ind i bacon. Det ved Andreas Wolff alt om. Han var det for tredje år i træk på dagens Marbjerg Mark Show.

bacon680-4De fleste griner, men der er dem, som bare stirrer i vantro, mens de går forbi. Seancen varer kun nogle få minutter  –  som de fleste indslag under Marbjerg Mark Show, der markerer første dag på RUC for de nye studerende  –  men den baconsvøbte mand på grill plejer at blive hængende i ‘russernes’ hukommelse. Rusk brugte en pause mellem to hold på at snakke med både ‘bacon-manden’, der lyder det borgerlige navn Andreas Wolff, og hans sidekick, den griseudklædte Stefan Prowt Larsen.

Men først skal sidstnævnte lige tygge af munden. Han spiser den røgede, men ikke stegte bacon, af Andreas Wolffs krop, hver gang et hold passerer. Han foregiver at nyde det  –  “aiii, det er godt det her bacon. Vil I smage? Nårh nej, det ville jo være kannibalisme”  –  men sandheden er en anden.

“Det er rimeligt klamt”, konstaterer han.

Ja, du må undskylde, men det er lidt svært at tale med bacon om munden.

De to er endt her på deres post lige ved Journalistik ad noget forskellige måder. ‘Grisen’ blev hyret så sent som i fredags, til endnu en rusvejlederfest på campus:

“Hey, du har et grisekostume ikke, var det er der spurgte. Og så var det aftalt.

bacon680-3

Bacon-manden er til gengæld en genganger.

“Det er vel tredje år jeg ligger her”, lyder det lettere utydeligt fra grillen, der i år udgøres af et bord med et utændt bål under, fordi grillen blev væk.

Bacon er godt

“Ja, du må undskylde, men det er lidt svært at tale med bacon om munden”, uddyber han.

Og så ryster han helt tydeligt over hele kroppen. Han fryser- Rus-vejret var ikke det bedste i år.

“Det er meget sjovt, men jeg synes det er lidt koldt”, lyder det ydmygt fra bordet.

Omvendt skal det heller ikke være 30 grader. Så kan man nemlig ikke ånde igennem grisefedtet. 20 grader og overskyet er sandynligvis det mest foretrukne vejrlig.

50 pakker bacon har det taget at dække Andreas Wollf fra knæ til pande. Og så spiser Stefan Prowt Larsen vel en pakke eller to i løbet af showet.

Læs også: Rusvejlederne vier dag og nat i august måned til nye studerende

Før RUSK går videre giver vi de to en muligyhed for at dele eventuelle vise ord med læserne:

“Jeg vil opfordre folk til at stege deres bacon, før de spiser det”, lyder det fra Andreas Wolff.

“Hmm … vise ord? Bacon er godt!”, konkluderer Stefan Prowt Larsen.

Dette er en forsmag på den store forkromede Marbjerg Mark Show-reportage. Følg med her!

bacon680-2

Speak Your Mind

*