Ph.d.-blog: Sort skærm

Share

RUSKs ph.d.-blogger Mie Birgitte Frid skriver om det fortravlede liv og om en ph.d.-hjerne i undtagelsestilstand.

Hjerne var måske ikke-fungerende, men sommeren blev trods alt nydt. Privatfoto.

Hjerne var måske ikke-fungerende, men sommeren blev trods alt nydt. Privatfoto.

Det blev forår og sommer som så mange gange før, uden jeg rigtig opfattede det. Tiden flyver, og dagene afløser hinanden i en uendelig række, og det handler bare om at hænge i og ikke miste hverken greb eller overblik.

Lykkeedderkoppen Frederik. Privatfoto.

Lykkeedderkoppen Frederik. Privatfoto.

Foråret førte mange gode ting med sig, og sommeren fulgte trop. Jeg mistænker min lykke-edderkop Frederik for at være indblandet. Han er vældigt stille, bor i min lavendel og jeg har haft siden han var en helt lille korsedderkop. Derfor sidder jeg nu med: ny lejlighed (slut med at sove på sofaen, slut med at vaske op i hånden, slut med at vaske på vaskeri, slut med bøvl og besvær; start på istandsættelse, nedtagning af tapet, maling, opsætning af køkken); artikel submittet; ny kærlighed og endnu mere kærlighed i vente til januar, hvor jeg skal være moster J

Min hjerne har meldt alt udsolgt, ligesom Roskilde.

På papiret lyder det hele jo stokrosenrødt idyllisk, men hold nu k***, sort-skærm er vist mere betegnede. Jeg er træt som et alderdoms-hjem (og ja jeg er gammel, men ikke gammel), helt uden hukommelse eller overblik. Min hjerne har meldt alt udsolgt, ligesom Roskilde, og min hukommelse og intellekt er meldt savnet og desværre endnu ikke indleveret på et hittegods-kontor et sted. Jeg har sågar været til lægen og fået taget blodprøver! Jesus. Men der simpelthen være noget galt med mig, når jeg glemmer at have tilmeldt mig et kursus, pure nægter nogensinde at have tilmeldt mig det, og derfor nægter at dukke op, på trods af gentagende påmindelser om kursusstart.

Til sidst søger jeg min mailboks igennem og ganske rigtigt har jeg tilmeldt mig kurset og mailet ”t.o.” til min vejleder. Flot!

Udfald vil forekomme

Hukommelsen er helt blank, kun hyletone og black-out på den indre nethinde. Hvem har stjålet min hjerne? Jeg mistænker mental-overload og vil derfor benytte lejligheden til at undskylde overfor alt og alle som jeg har glemt og fortsat vil glemme indtil hjernen er blevet re-settet. Jeg påtænker opdatering engang i starten af 2015, indtil da vil udfald og ustabilitet forekomme i udtalt grad. Godt jeg ikke har betalt abonnement for det lort, total ubrugelig lorte-forsker-hjerne.

Læs også: Om at drikke finsprit

Nåh men, det positive er vel, at jeg stadig ved hvad jeg hedder, ikke har glemt at hente Robert i vuggeren, og har en uvis alder (har glemt hvor gammel jeg er, men så kan jeg jo bare digte). Jeg tænker tit; er det det hele værd at udsætte sig selv for, bare for at lave en ph.d.? Svaret kommer nok først på den anden side, og indtil da, bliver jeg på denne totale ”dark-side” krydser fingre og håber det bedste.

Naivt? Muligvis.

Livet? Ja.

Ph.d.-kontor øjeblikke efter afleveret artikel. Privatfoto.

Ph.d.-kontor øjeblikke efter afleveret artikel. Privatfoto.

 

Om bloggeren

Mie Birgitte Frid er Cand.scient. med speciale i cellebiologi og skriver på en sammenfinansieret ph.d. i molekylærbiologi på NSM og i Region Sjælland, Den Regionale Klinisk Mikrobiologiske Afdeling på Slagelse Sygehus. Hun er også gæsteforsker på Statens Serum Institut.

Arbejdsområde: Clostridium difficile diagnostik og epidemiologi.

Speak Your Mind

*