Thomas Piketty – moderne geni eller opblæst modefænomen?

Share

Den liberale tænketank CEPOS inviterede den 24. juni til et gå-hjem møde, hvor tre danske topøkonomer diskuterede den kontroversielle franske økonom Thomas Piketty. RUC var repræsenteret af Jesper Jespersen, professor i økonomi.

RUCF's økonimiprofessor repræsenterede det røde segment til debatten om Piketty. Foto: CEPOS.

RUCF’s økonimiprofessor repræsenterede det røde segment til debatten om Piketty. Foto: CEPOS.

”Når man nu har inviteret mig til at deltage i dette arrangement, så er det fordi, man har en forventning om at jeg – i modsætning til de to andre – vil være positivt stemt over for Piketty. Og det vil jeg så også være. ”

RUC’s professor i økonomi, Jesper Jespersen, fik det proppede auditorium til at smågrine med denne kække indledning, da han indtog sceneni det store Christian Hansens Auditorium på Center for Sundhed og Samfund på KU.

Det forventningsfulde publikum var mødt talstærkt op for at høre tre danske økonomer  –  inviteret af den liberale tænketank CEPOS- præsentere hver deres forskellige syn på de seneste års mest debatterede økonom. De to andre var CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen og David Dreyer Lassen, professor i økonomi ved Københavns Universitet. Debatten skulle gerne give svar på spørgsmål som ’hvem er Thomas Piketty?’, ’hvad går hans teori ud på?’, og ’Kan vi overhovedet bruge det til noget?’

Bogen i centrum for det hele  -  her gennembladret af Otto Brøns-Petersen fra CEPOS. Foto: CEPOS.

Bogen i centrum for det hele – her gennembladret af Otto Brøns-Petersen fra CEPOS. Foto: CEPOS.

Det er et sjældent syn, at et stort og tungt teoretisk værk om økonomi fanger offentlighedens interesse. Ikke desto mindre er det lykkedes for den franske økonom Thomas Piketty, der med sin skarpe kritik af moderne kapitalisme er blevet sammenlignet med en moderne Karl Marx. Hans værk ”Kapital i det 21. århundrede” maler et dystert billede af, hvordan velstanden i højere og højere grad bliver koncentreret omkring den rige elite – med demokratisk ulighed og større risici for økonomisk sammenbrud som følge.

Med mindet om finanskrisen i 2008 dugfrisk i erindringen blev bogen revet ned af hylderne med en uhørt iver for et tungt fagværk, da den udkom i foråret. Den 700 sider lange bog vippede ganske overraskende læsernes mere klassiske sommerfavorit ”50 Shades of Grey” af tronen på listen over shopping portalen Amazon.com’s bedst sælgende bøger, tidligere på året. Mange har dog stillet sig kritisk over for hans mere radikale løsningsforslag  –  f.eks. at den rigeste procentdel af samfundet bør betale 80 procent i skat.

Bogen har skabt stor debat og offentlig interesse omkring kapitalisme og finans i hele den vestlige verden, og Thomas Piketty er blevet genstand for lige dele hyldest og skepsis. Den store offentlige interesse var tydelig at se i den overvældende interesse for CEPOS’ gå-hjem møde om den kontroversielle franske økonom. Med over 1100 tilmeldte på deres Facebook-begivenhed blev det nødvendigt at indføre E-mail registrering og at finde større lokaler til lejligheden.

De 456 deltagere der var så heldige at få plads til arrangementet, fik auditoriet til at summe af forventning, inden de tre økonomer indtog scenen.

Økonomi er et spørgsmål om fortolkning

Aftenens tre hovedpersoner  –  Piketty selv deltog ikke  –  kom fra vidt forskellige baggrunde. Der var dermed grundlag for, at publikum kunne få et nuanceret billede, af hvorvidt Piketty er berettiget i sin kritik af den moderne kapitalisme, og hvorvidt hans løsningsforslag overhovedet er realistiske.

Otto Brøns-Peterson ridsede kort op for dét, han selv døbte: ”Pikettys store fortælling”, som er central for hans teori. ”Kapital i det 21. århundrede” er i virkeligheden en misvisende titel, da værket i langt højere grad er fortællingen om kapitalismens udvikling i århundredet før. Hans data viser, at den andel af indkomsten som kom fra arv, faldt drastisk i starten af det 20. århundrede, hvilket faldt sammen med en markant demokratisk fremgang. Nu står vi i den situation, at den andel de store formuer og arve udgør af indkomsten stiger igen, og ifølge Piketty er det uundgåeligt, at det vil betyde problemer for demokratiet. Ifølge Otto Brøns-Petersen bør man dog stille fire kritiske spørgsmål, før vi tager hans ord for gode varer:

”Er hans data pålidelige? Kan vi stole på hans fremskrivninger? Hvis vi antager, at de passer, giver det så reelt nogle demokratiske problemer? Og er hans skatteforslag overhovedet rimelige? ”

Ifølge Otto Brøns-Peterson, så antager Piketty flere ting, som ikke nødvendigvis behøver at passe overalt. Han forudser, at forskellen mellem renten og gælden vil blive ved med at stige, samt at vi vil efterlade os mere og mere arv til vor efterkommere, fremfor at bruge eller investere vores penge. Men i Danmark oplever vi jo faktisk den modsatte effekt. Her spares der op igennem hele livet, for at man kan nyde livet som pensionist ud fra filosofien om: ”Hvis er der noget tilbage, når jeg dør, så har jeg regnet forkert”.

Han indfører hård fakta i kritikken af kapitalisme igen.

–  David Freyer Lassen, KU

Derudover anfægter Otto Brøns-Peterson også ideen om, at det vil give demokratiske problemer, hvis udviklingen fortsætter som Piketty forudser. Det er simpelthen et levn fra Karl Marx’ tid at anskue kapitalismen som en grundlæggende kamp mellem forskellige samfundsklasser. For at benytte et klassisk økonomisk metafor: Hvis bare kagen bliver større for alle, så gør det ikke så meget, at man får en procentvis mindre bid af omtalte kage. Desværre har bekæmpelsen af ulighed ofte den uheldige bivirkning, at det sænker velstanden, da man glemmer den økonomiske vækst.

Der er dog utroligt mange forskellige tilgangsvinkler til at forstå økonomi, når man bevæger sig ud på så stor skala, som Piketty opererer på.

Nye tal, gamle argumenter

Hvis arrangørerne havde forventet et helt ukritisk positivt syn på Pikettys teori, så havde de dog valgt den forkerte debattør i Jesper Jespersen – på trods af hans joke om at være inviteret med denne bagtanke. Han tog straks fat i det oprindelige spørgsmål, der lå til grund for debatten  –  ”Repræsenterer Piketty et paradigmeskift inden for socialvidenskab, eller er det bare et anti-kapitalistisk modefænomen, båret frem af de dugfriske minder om finanskrisen? ” Svaret lød:

”Begge fortolkninger er helt vildt overdrevne. Dét som Piketty kan, er at han fremlægger ny data, som helt klart giver hans værk en blivende værdi. Men de samme argumenter ses grundlæggende hos så forskellige økonomiske teoretikere som Marx, Ricardo og Keynes. Der er altså hverken tale om et modefænomen eller en revolutionerende ny teori.”

Det er en misforståelse at Piketty er modstander af kapitalismen, da han ikke siger, at det kapitaliske system i sig selv nødvendigvis vil blive ustabilt – blot at ureguleret kapitalisme før eller siden vil ende i fare for at blive ustabil og derved en demokratisk trussel. Jo mere af samfundets kapital, der koncentreres hos pensionisterne og deres arvinger, jo mindre dynamisk et samfund vil vi få.

Det eneste decideret nyskabende i Pikettys teori er måden, hvorpå han benytter sine yderst detaljerede og møjsommeligt bearbejdede tal og tabeller til at vise, at man sagtens kan adskille fordelingspolitik og vækstpolitik. Det udleder han fra sine statistikker, der viser en kæmpe forskel i fordelingen af rigdom i Europa og USA, på trods af, at de har oplevet sammenlignelige vækstrater.

Hvad kan vi lære af Piketty?

David Dreyer Lassen var sidste mand, før der blev åbnet for spørgsmål fra salen. Han benyttede chancen for at istemme sig Jesper Jespersens ros af Thomas Pikettys omfattende data og talarbejde, som han også mener har bidraget til bogens popularitet:

”Den store interesse bunder jo i, at han rent faktisk giver adgang til de modeller og den data, han selv anvender, som folk så kan forholde sig til. […] Han indfører hård fakta i kritikken af kapitalisme igen.”

Modsat Otto Brøns-Peterson, så mener David Dreyer Lassen dog, at man bør tage Piketty alvorligt, når han advarer mod at finansiel og demokratisk ulighed går hånd i hånd. Der er ikke noget galt med det frie marked som sådan – men det er nemt at forestille sig topkapitalisterne forsøge at ændre på spillereglerne, til deres fordel. Det er ingen garanti for selvregulering i det kapitalistiske system.

Eller er der? For Thomas Piketty forholder sig ikke til, at der rent faktisk eksisterer funktionsdygtige alternativer – faktisk mener David Dreyer Lassen, at vi lever i et sådan alternativ:

”Danmark er jo et eksempel på, at det altså er muligt at lave en alternativ kapitalisme, som ikke er en fuldstændig ureguleret bananstat – eller en kommunistisk diktaturstat.”

Helt ude i hampen eller tiltrængt samfundskritik. Thomas Piketty deler vandene. Foto: Paris School of Economics.

Helt ude i hampen eller tiltrængt samfundskritik. Thomas Piketty deler vandene. Foto: Paris School of Economics.

En afgørende forskel på det danske system og eksempel det engelske er, at den danske stat ved, hvor store formuer vi har stående i bankerne. I England er det derimod en privat sag, og man står derfor helt selv for at opgive oplysninger om sin formue til staten. Det gør det besværligt for staten at danne sig nogen form for overblik, eller at regulere på området. David Dreyer Lassen kaldte dette for et eksempel på bevidst uvidenhed, som kommer den finansielle elite til gavn.

Da det halvanden time lange arrangement lakkede mod enden, fik de tre eksperter lov til at komme med konkluderende kommentarer på deres eget samt de andres oplæg. Der var tilslutning til Jesper Jespersens argument om at styrken ved Pikettys værk helt klart ligger i det enormt omfattende talarbejde, og måden hvorpå han tænker vækst og fordeling uafhængigt af hinanden på. De tre økonomer er dog enige om, at hans løsningsforslag bør modereres, da en så radikal hævning af skattetrykket på de rigeste, blot vil få dem til at flytte ud af landet. Et kompromis kunne være en mildere beskatning af de, der aktivt investerer og starter nye virksomheder for deres formuer, og ikke blot passivt hæver deres penge som ”kuponklippere”.

Men hvad havde vi lært om aftenens hovedperson? Hvordan vil eftertiden huske denne økonomiens enfant terrible?

Svaret må lyde, at Piketty hverken kan afskrives som et modefænomen, eller bør ophøjes som en ny revolutionerende teoretiker. Sandheden skal, som så ofte, findes et sted i midten.

Speak Your Mind

*