Politivold: På udveksling i Athen

Share

Et semester som udvekslingsstuderende i Athen blev alvor mandag 17. november. Mere end 7000 politimænd samt kampberedte specialstyrker var til stede, da Athens borgere demonstrerede i gaden. RUC’eren Emil Stig Pedersen var der også.

Demonstrationen før den kom ud af kontrol. Foto:

Demonstrationen før den kom ud af kontrol. Foto: Robin Huurdeman.

Mine øjne svier, min hals har snøret sig sammen, og jeg har svært ved at trække vejret. Det føles som om, min næse står i flammer, og efter et kraftigt hosteanfald er jeg på grænsen til at kaste op.

Sammen med tre andre udvekslingsstuderende, to tyskere og en hollænder, har jeg bevæget mig ind på en sidegade, der støder op til det populære torv i studenterområdet Exarchia, Det er tusmørke, og lyset fra gadelamperne svækkes af den dis, der hænger i luften fra det græske politis brug af tåregas. Tåregassen er årsagen til, at vi alle fire har trukket vores trøjer op foran munden for at filtrere luften bedst muligt, men det hjælper ikke meget. Lettelsen er derfor stor, da en britisk pige kalder mit navn fra en nærliggende altan og tilbyder os dækning i den lejlighed, hun deler med to andre studerende, der ligesom os andre tilbringer enten et halvt eller helt år som Erasmus-studerende i Grækenlands hovedstad Athen. Oppe i lejligheden har de våde viskestykker og håndklæder klar, og vi får renset halsen med en tiltrængt tår vand. Klokken er lidt over otte om aftenen.

Læs også om en anden RUC’ers oplevelser i Cambridge

Et par timer inden vi bestemte os for at gå til Exarchia, overværede vi de store demonstrationer, som fandt sted i centrum af Athen tæt på det græske parlament. Her markerede Athens indbyggere årsdagen for oprøret mod militærdiktaturet, der blev afskaffet i 1974. Urolighederne kulminerede for alvor 17. november 1973, da militærstyret sendte en tank igennem porten til det Polytekniske Universitet i Athen, som studerende og arbejdere i fællesskab havde besat i protest mod det undertrykkende styre. Officielt blev 24 civile, inklusiv en 5-årig dreng, dræbt ved aktionen.

Aktuelle slagsange

Da klokken slår 18.00 marcherer demonstranterne væk fra parlamentet og videre gennem byen. Det er hårrejsende at se, hvordan unge såvel som gamle går arm i arm, mens de synger slagssange, der ikke kun mindes de heroiske begivenheder for 40 år siden, men også kritiserer grækernes nuværende ringe levevilkår og store arbejdsløshed. På trods af, at politiet er mødt talstærkt op og har omkredset demonstranterne samt barrikaderet de sidegader, der fører til det Polytekniske Universitet, fornemmer jeg ikke på nuværende tidspunkt, at der er optræk til sammenstød mellem politi og demonstranter. Politiet er godt nok i fuld udrustning, men ser ikke synderligt urolige ud, og flere betjente står og varmer sig med en kop varm kaffe. Næstsidste stop for folkemængden er den amerikanske ambassade, inden vejen går til Exarchia-torvet, som viser sig at blive sidste stop.

Så eskalerede aftenen, da nogle af de mere rabiate elementer i demonstrationen gjorde udfald mod politiet. Foto: Emil Petersen.

Så eskalerede aftenen, da nogle af de mere rabiate elementer i demonstrationen gjorde udfald mod politiet. Foto: Emil Stig Pedersen.

Tilbage i den britiske piges lejlighed i Exarchia beslutter vi, efter at have sundet os i et kvarters tid, at bevæge os ned på torvet for at finde ud af, hvad der helt præcist har fået politiet til at benytte sig af tåregas. Derudover vil vi se om den store folkemængde, der demonstrerede tidligere, er til stede.

Pladsen ligner en regulær krigszone. Der er stadig mennesker, men det er ikke længere kun almindelige borgere, som dem vi så demonstrere, der er her. Unge anarkister, klædt i sort fra top til tå og med elefanthuer trukket nedover ansigtet, dominerer nu gadebilledet. Med molotovcocktails i hænderne står de på gadehjørner og diskuterer intenst, mens de råber af politiet, der står et par hundrede meter væk på de omkringliggende sidegader – fuldt oprustet med skjolde, hjelme og knebler og tydeligvis parat til at rykke ind. Torvets barer og spisesteder har trukket skodderne ned, og alle pladsens skraldespande står i flammer. Vi føler os på ingen måde trygge her.

Brækket næse

Vi bevæger os derfor lidt væk fra pladsen, hvor vi støder ind i to andre udvekslingsstuderende fra henholdsvis Tyskland og Portugal, som kommer gående nedad en sidegade tæt på torvet. De ser rystede ud og forklarer, at de sammen med andre studerende var en del af den folkemængde, der gik fra den amerikanske ambassade til Exarchia-torvet. Da de ankom til torvet, var de på udkig efter et spisested, men pludselig angreb politiets specialstyrker i ly af flashgranater og tåregas. De fortæller, hvordan de så politiet tæve løs på alle, der var indenfor rækkevidde af kneblerne og ikke nåede at flygte væk. De forklarer desuden, hvordan de i al kaosset selv formåede at søge dækning hos en restaurant og derfor ikke kom noget til. Mens de beskriver hændelsesforløbet, kigger de sig konstant over skulderen i frygt for, at politiet er i nærheden.

I stedet for at løbe væk, valgte han at stille sig over i et hjørne med hænderne i vejret for at markere, at han ikke udgjorde nogen form for trussel. To politimænd havde fået øje på ham og uden videre slået ham omkuld.

Politiets angreb indtraf små 20 minutter før, jeg sammen med mine tre kammerater gik ind i en tåge af tåregas på en sidegade til Exarchia-torvet og måtte søge ly i den britiske piges lejlighed. Vi undgik således med nød og næppe at havne i centrum af de voldsomme begivenheder.

Under vores samtale med tyskeren og portugiseren, modtager vi et opkald fra en græsk veninde. Hun fortæller os, at en af vores andre kammerater, en tysk studerende ved navn Nils, også befandt sig på Exarchia-torvet, da politiet angreb. Han havde ikke været en del af demonstrationen, men var der blot med nogle venner for at få en bid mad til den meget studievenlige pris, som Exarchia blandt andet er berømt for. I sin beskrivelse har Nils forklaret, at han, da politiet stormede, blev væk fra sine venner under al virvaret, og i stedet for at løbe væk, valgte at stille sig over i et hjørne med hænderne i vejret for at markere, at han ikke udgjorde nogen form for trussel. To politimænd havde fået øje på ham og uden videre slået ham omkuld. Kort efter var flere politimænd trådt til, og i fællesskab havde de fem-seks uniformerede mænd tæsket løs på Nils med deres knebler, selvom han lå i fosterstilling og skreg af smerte. Da politiet langt om længe lod ham ligge, hjalp en græsk mand ham op i sin lejlighed og fragtede ham til et nærliggende hospital.

Tyske Nils og hans brækkede næse umiddelbart efter hans episode med den græske ordensmagt. Foto: Emil Petersen.

Tyske Nils og hans brækkede næse umiddelbart efter hans episode med den græske ordensmagt. Foto: Privat..

Nils brækkede næsen, og er her en uges tid senere stadig i en tilstand af chok og har problemer med at sove om natten. Han lider også af en kraftig hovedpine. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty har siden udsendt en pressemeddelelse, hvor de fordømmer det græske politis uretmæssige brug af vold mod demonstranter og forbipasserende den 17. november og kræver, at gerningsmændene bliver ført til regnskab.

Selv blev jeg i Exarchia-bydelen indtil midnat, hvor politiet yderligere to gange stormede torvet med flashgranater, tåregas og kneblerne trukket. Denne gang var der dog i højere grad tale om et sammenstød mellem politi og anarkister, uden uskyldige demonstranter og forbipasserende studerende var indblandet.

Om skribenten

* Læser på humbach med fagene Historie og Journalistik.

* Er på udveksling som Erasmus-studerende på fjerde semester på RUC, hvor han læser forskellige fag indenfor moderne europæisk historie og historisk metode på Athens Universitet i Grækenland (National & Kapodistrian University of Athens for at være helt præcis). Han har befundet sig i Grækenland siden midten af september.
* Skal læse sit femte semester på bachelorfagmodulet på Journalistik, der begynder 2. februar 2015.
* I Danmark arbejder han ved siden af studiet som studentermedhjælper på Ekstra-Bladets sportsredaktion på Rådhuspladsen
* 24 år og fra Søborg, bosat på Nørrebro i København

Speak Your Mind

*