Ph.d.-blog: Forsøger at holde fokus i en ufokuserbar tid

Share

Mie Frid nærmer sig slutningen på ph.d.-en. Her tæt på enden, har hun bl.a. fået løsnet op for skriveriet.

Mie Frid Jensen og phd.-makkeren Mies "slagmark". Det er her ordene, der bliver til afhandlingen, smedes. Foto: Privat.

Mie Frid Jensen og phd.-makkeren Mies “slagmark”. Det er her ordene, der bliver til afhandlingen, smedes. Foto: Privat.

Jeg er nået til et sted i min ph.d. hvor folk begynder at spørge ”hvad skal du så bagefter?”. Det er jo både befriende og en masse øvrige tillægsord (hvis ”befriende” altså er et tillægsord?) at være nået så langt, at der rent faktisk kan ses et lys for enden af tunnelen. Men samtidig flytter det også fokus fra det jeg er i gang med nu og her, nemlig at gå igennem tunnelen og forhåbentlig nå ud på den anden side. Og som et ordsprog lyder; skal man ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, så det vil jeg lade være med.

Generelt kan det være vanskeligt at holde fokus på lige netop det, jeg laver lige nu, og udsigten til at skulle formulere en hel lang afhandling virker angstprovokerende og er med til at flytte mit fokus, bl.a. Det kan virke lammende at vide, mastodonten ligger der og venter på mig, uha. Jeg forsøger at finde min indre kriger frem (ja det lyder ret plat, I know), men altså min vilje, stædighed og mod, og samtidig bevare roen og det kølige overblik. Men af uransaglige årsager forsvinder min opmærksomhed. Og det synes enormt navlebeskuende at have så meget fokus på sin egen lille bitte verden, når verden omkring en har uendeligt langt større og vigtigere formål. Se, nu gjorde jeg det igen, fortabte mig i tankespind i stedet for at blive lige her.

Læs også Mie Frids seneste indlæg om at drikke finsprit

Skriv bare

På fokuseringens slagmark har jeg været så heldig at møde Marie Kolmos fra PAES (tror nok det er den rigtige forkortelse), og side om side kæmper vi nu slaget mod ph.d.-ens uendelige faldgruber og udfordringer. Sejt ikk’? Vi har altså ikke sværd eller noget, bare computere, kaffe og sån.

De magiske ord "Jensen et al." Mie Frid Jensen har publiceret sin første første-forfatter-artikel.

De magiske ord “Jensen et al.” Mie Frid Jensen har publiceret sin første første-forfatter-artikel.

Marie, som er pædagogisk/psykologisk funderet i sin forskning, har dog et helt særligt våben: fysik. Hun bruger partikelfysik, fx dokumentarfilm om CERN og Higgs-partiklen og den slags som inspiration til at anskue tingene fra andre vinkler, funderet i en helt anden videnskabeligtankegang som naturfag jo er. Og det synes jeg er ret interessant! Præmis og perspektiv. Vi mødtes på et super ”Writing retreat” for ph.d.-studerende her på RUC og mødes nu og skriver i skrive-sessioner og holder hinanden op på vores skrivemål. Jeg kan kun anbefale kurset! I korte træk handler det om at anskue skrivningen som den proces det er og hvilke måder man kan gribe det an på, og når man går i stå, hvordan man så kommer videre. Det har været enormt givende.

Skal jeg nævne bare én ting fra kurset, der har ændret skrivningen for mig så er det bevidstheden om at jeg ikke kan skrive og redigere samtidig, hvilket tidligere, og til dels stadig, har været en hæmsko for mig. Jeg ville have at hvert ord, hver sætning var perfekt første gang jeg skrev det, hvilket betød at jeg kunne sidde i timer og nørkle med én sætning og ikke komme videre fordi den ikke var perfekt. Dumt, jeg ved det. Men nu skriver jeg bare. Og således udkom min første første-forfatter artikel; min nr. to blev submittet og jeg sidder og reviderer re-submission nu; jeg fik skrevet og accepteret abstract til international kongres (kan aldrig kende forskel på konference og kongres) i foråret og jeg skriver på min tredje artikel, med nr. fire lige om hjørnet. Det er da meget godt. Og det giver noget selvtillid.

Mie Frid er ikke den eneste, der har fået løsnet op for skriveriet

RUC-sammenhold

Jeg er også heldig at have en Mia på Statens Serum Institut der er min bremse og afslutter, det hjælper meget. Jeg er opsigtsvækkende dårlig til at lave ”cuts”, for og imod, for og imod, så træf dog den skide beslutning, det er så dér Mia kommer ind i billedet, smart ikk’. Det handler om at finde de personer og skabe de rum og tankestrømme, der fordrer man når derhen hvor man gerne vil. Det er tilvalg og fravalg i en fin balance, der nemt tipper, fordi jeg også er ivrig og gerne vil det hele. Men nogle gange er det NEJ-hatten der skal findes frem og ikke ja-hatten.

For man kan være 110 procent sikker på, at der til enhver tid vil være forstyrrende elementer, der hiver en i alle retninger både på arbejdet og i privaten. Men jeg forsøger som sagt at holde mit fokus helt klart og når det sner og slører mit blik bare kælke en tur i sneen med min søn, og komme tilbage igen og starte forfra. Op på hesten igen er der vist også et ordsprog der lyder. Men kræver det ikke man har en hest . . . Partikelfysik måske.

Således kom jeg udenom nytårsforsæt, nedskæringer og en masse andet jeg egentlig havde tænkt at bruge som afsæt og vil blot runde af med at sige, at det sammenhold jeg oplever på RUC er særegent. Både i det små og det store. Der er flere på PAES, der har givet mig hånden og spurgt, hvad jeg laver, end der hvor jeg har min daglige gang og har været i flere år. Det siger meget.

Og nemt nok kan jeg bare svare ”jeg forsker i lort”.

– Nåh, det er dig der er lorteforskeren, lyder svaret.

Og ja, det er det vist.

Læs også: Lorteforsker fra RUC redder liv

Speak Your Mind

*