RUC-ansatte anklager ledelsen for panik-løsninger

Share

Da RUC’s bestyrelse i december vedtog et budget, der indebærer fyringer, skete det under protester fra medarbejdere, der både skrev breve om deres frustrationer og mødte op til selve mødet.

De studerende er ikke alene om at protestere på RUC. En gruppe ansatte har både gjort det med breve og personlig fremmøde til bestyrelsesmøde.

De studerende er ikke alene om at protestere på RUC. En gruppe ansatte har både gjort det med breve og personlig fremmøde til bestyrelsesmøde.

De annoncerede fyringer på især CUID og ISG vil ikke bare få konsekvenser for de enkelte medarbejdere, der skal forlade RUC, men for hele RUC’s interne sammenhold og universitetets forskningsfrihed. Og så er den bratte melding fra ledelsen i øvrigt en panikløsning funderet i manglende rettidig omhu.

Sådan lyder de alvorligste anklager fra medarbejderne på institutterne CUID og ISG, der kommer til at stå hårdest for, når RUC i løbet af 2015 skal fyre medarbejdere for at få budgettet til at gå op. Anklagerne blev fremsat i de to breve, en gruppe medarbejdere fra CUID sendte til bestyrelsen i dagene op til bestyrelsesmødet den 17. december, og nu uddyber en af skribenterne, Kasper Risbjerg Eskildsen fra CUID, overfor RUSK (læs brevene i deres helhed nedenfor artiklen. Red.).

RUC skal fyre medarbejdere i 2015

risbjerg340Og Kasper Risbjerg Eskildsen, der er lektor med europæisk videnskabshistorie som forskningsområde, kan stadig undre sig over, hvor markant og hurtigt meldingerne fra ledelsen ændrede sig.

”Vi sad jo på et møde på CUID i midten af november og diskuterede, hvad vi skulle bruge overskuddet til, og ugen efter var der annonceret fyringer på grund af underskud. Hvordan kan det ske? At budgettet er blevet ændret og vedtaget så hovedkulds er i sig selv bekymrende”, konstaterer han.

Rektor Hanne Leth Andersen oplyser, at rektoratet blev lige så overraskede som medarbejderne.

”Sådan en situation er delvist en konsekvens af, at vi har en decentral økonomistyring. Men vi tog fat på problemerne med det samme. Vi inviterede tillidsrepræsentanterne til møde på mit kontor 3 dage efter vi fik beskeden”, forklarer hun og understreger at åbenhed og medindragelse har lagt ledelsen meget på sinde.

Truet forskning

Det er dog konsekvenserne af den hovedkulds beslutning, der ligger Kasper Risbjerg Eskildsen og hans ligesindede mest på sinde. De er nemlig vidtrækkende, og den vigtigste på et overordnet plan er denne:

”Det er en trussel mod forskningsfriheden”.

Vi sad jo på et møde på CUID i midten af november og diskuterede, hvad vi skulle bruge overskuddet til, og ugen efter var der annonceret fyringer på grund af underskud. Hvordan kan det ske?

Når man truer videnskabelige medarbejdere med fyring, risikerer man nemlig, ifølge de bekymrede medarbejdere, der alle selv forsker, at de både bliver egenrådige og uproduktive. De bliver egenrådige, fordi deres fokus bliver på egen jobsikkerhed og karriere på bekostning af bidrag til universitetets samlede udvikling, herunder udviklingen af undervisningen og af de faglige miljøer. Forskerne vil med andre ord satse på forskning, de tror, ledelsen bifalder, i stedet for forskning, de selv finder vigtig. Og de bliver uproduktive, fordi ingen medarbejdere får mere energi af at have en fyringstrussel hængende over sig.

Alvoren i denne anklage blev bekræftet af RUC-bestyrelsens norske medlem, Inge Bostad, på mødet den 17. december. Hun anførte nemlig, at en tilsvarende fyringsrunde ville være ulovlig i Norge.

”Der var forståelse for vores argumenter, men desværre ikke lydhørighed”, konstaterer Kasper Risbjerg Eskildsen i dag.

Dimensioneringens konsekvenser ligger klar for RUC

På et mere RUC-specifikt plan vil det vedtagne budget med tilhørende fyringer ifølge de bekymrede medarbejdere resultere i en øget splittelse mellem de forskellige dele af universitetet, både institutter, bacheloruddannelser og fag.

Tænk helhed

”Det overordnede problem er, at man ikke tænker universitetet som en helhed. Man ender med territorialkampe mellem mellemledere. Vi foreslår, at man kigger på hele universitetscenteret. Som det er nu, er der interne magtkampe om interne midler”, lyder det fra Kasper Risbjerg Eskildsen, der f.eks. peger på det i hans øjne paradoksale i, at der skal fyres på CUID, samtidig med at der bliver slået stillinger op på CBIT:

”Kunne det ikke tænkes, at nogle af de medarbejdere, der skal fyres, er kvalificerede til de stillinger, der slås op? Lad os prøve at finde en løsning, hvor man tænker universitetscenteret som en helhed i stedet for at beskytte enkelte, arbitrære enheder efter del og hersk-princippet.”

Derudover foreslår medarbejdergruppen, at universitetet omfordeler allokeringen af ressourcer til basisuddannelser de næste to år, så der flyder flere penge til de underskudsramte institutter CUID og ISG.

Rektor Hanne Leth Andersen lytter til kritikken. Foto: Uffe weng.

Rektor Hanne Leth Andersen lytter til kritikken. Foto: Uffe weng.

Og Hanne Leth Andersen er modtagelig for alle forslag.

”Vi har bedt institutlederne tænke i alternative løsninger på alle niveauer, strukturelt, administrativt opgavemæssigt”, lyder det fra RUC’s rektor, der dog understreger, at der ikke er nogen vej uden om de mere drastiske tiltag som fyringer:

”Vi kan ikke trylle situationen væk. Vi kan ikke sætte RUC’s økonomiske fundament over styr”.

Åbne ører

Mens man gentænker strukturen, finder medarbejdergruppen det i orden, at der tæres på egenkapitalen. Det er bedre end at gennemføre forhastede fyringer, lyder argumentet.

”Og det argument blev der tilsyneladende i hvert fald lyttet lidt til. De venter i hvert fald med fyringer til marts, hvor de har bedre overblik over årsresultatet. Det er vi trods alt glade for”, siger Kasper Risbjerg Eskildsen – og det er en udlægning Hanne Leth Andersen bekræfter.

Glæden blegner dog i forhold til hans og kollegernes mange kritikpunkter i forhold til rektoratet. Det gælder også det forhold, at CUID og ISG overhovedet har fået lov at ende der, hvor de er.

”Institutlederne har magten til at ansætte, og noget tyder på, at CUID og ISG har ansat for mange. Men det er jo ikke noget, der er sket over natten. Hvorfor har ledelsen ikke for længe siden reageret på det? Kan der være foregået noget her, som ikke har være rettidig omhu? Det er muligt. Og så må ledelsen tage ansvar”, erklærer han.

Igen er Hanne Leth Andersen imødekommende over for kritikken. Hun medgiver at det er værd at diskutere den nuværende grad af decentraliseret magt på institutterne, og hun tilkendegiver også, at der er brug for en opstramning:

”Hvor går grænsen for institutternes handlefrihed i den model, vi har? Tanken er at lægge beslutninger ud til de faglige eksperter, men det gør til gengæld, at vi i rektoratet nogle gange bliver overraskede. Skal det undgås, kan det blive nødvendigt med mere styring og kontrol f.eks. i forhold til stillingsopslag. Det tror jeg vi får brug for, sådan at universitetsledelsen i højere grad lægger fælles retningslinjer.”

Kasper Risbjerg Eskildsen, man kunne jo anføre, at ledelsen netop tager ansvar ved at fremlægge et budget, der sikrer en sund økonomi for universitetet. Det er jo et faktum, at reduceringen STÅ-tilskuddet til universiteterne og dimensioneringen sætter budgettet under pres.

”Det er rigtigt, at tilskuddet falder, men det er jo relativt små udsving fra år til år, som man kunne have handlet på. Og det umiddelbare underskud har ikke noget med dimensioneringen at gøre. Det er et lille udsving i STÅ, og det burde ikke resultere i panikløsninger.”

Trykket stemning

Da de to breve ikke umiddelbart førte til ændrede holdninger i ledelsen, måtte både medarbejdere og studerende også talstærkt op til bestyrelsesmødet den 17. december. Kasper Risbjerg Eskildsen vurderer at der var et sted mellem 40 og 50 udover bestyrelsen i auditoriet, hvor det fandt sted. Brevskriverne fik et kvarters taletid – dog uden at måtte gentage noget af det, de havde skrevet – og så blev budgettet vedtaget. I en dårlig atmosfære.

”Der var en trykket stemning i lokalet. Det virkede også som om både rektor og bestyrelsen var trykkede. Men det ændrede desværre ikke noget.

Status på den annoncerede fyringsrunde er, at man nu skal i gang med at forhandle de ansøgninger om enten frivillig fratrædelse eller seniorordning, der var frist for den 23. januar. I begyndelsen af marts, når årsresultatet for 20145 samt STÅ-prognosen for 2014-2015 ligger mere klart, vil de første egentlige afskedigelsesbreve blive sendt af sted.

Hanne Leth Andersen får det sidste ord:

”Vi undgår aldrig den oplevelse, når der skæres, at nogen oplever det som uretfærdigt. Men det bliver et punkt i den nye strategi at udvikle en budgetmodel, der er mere gennemskuelig og tættere på kerneydelserne, uddannelse og forskning, og som sikrer minimumsundervisning og vejledning på tværs af hele universitetet.”

Fakta

Det første brev fra de ansatte på CUID

Til universitetsledelsen

Rektoratets nyhedsbrev 20.11.2014 bebudede en nedskæring på mellem 20-25 medarbejdere på grund af faldende STÅ-indtægter og den forestående fremtidige dimensioneringsplan. Denne udmelding har skabt stor bekymring blandt VIP-medarbejderne. Det er derfor med glæde, at vi har læst den fælles erklæring i Politiken af 6.12.14, hvor studenterrepræsentanter, Dansk Magisterforening og bestyrelserne for KU, AU, AAU, SDU og RUC i fælles front fremhæver, at de hilser oppositionens opblødning af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens dimensioneringsplan velkommen. Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at anmode universitetsledelsen om at handle klogt i forhold til budgettet anno 2015.

Den nuværende situation, hvor der bebudes nedskæring af VIP-personalet, er en lakmusprøve på hvordan RUC skal fungere som universitet fremover. Nedlæggelse af stillinger i de enkelte fagmiljøer, er ødelæggende for RUCs selvforståelse som universitet og for den videnskabelige medarbejders identifikation med institutionen. De umiddelbare resultater er

  • en øget splittelse imellem de forskellige dele af universitetet – både imellem de enkelte institutter og imellem bacheloruddannelserne og fagene;
  • at den enkelte forsker potentielt begrænser sin horisont til et snævert fokus på egen jobsikkerhed og karriere på bekostningen af lysten til at bidrage til universitetets samlede udvikling, herunder udviklingen af undervisningen og af de faglige miljøer;
  • en lang uproduktiv periode, hvor enkeltmedarbejdere frygter for deres stilling og deres faglige miljøer.

Kontinuitet i de videnskabelige miljøer og de videnskabelige medarbejderes sikkerhed i ansættelsen er den nødvendige ramme om forskningsfriheden, virkelysten og den kritiske tænkning. Uden denne sikkerhed står RUC tilbage med lønarbejdere uden kald og sætter sin berettigelse som universitet på spil. Det er desuden værd at understrege, at de videnskabelige medarbejdere sammen med de studerende i sidste instans udgør hele universitetets berettigelse. Hvis der skæres ned på videnskabelige stillinger, bliver der skåret ned på universitetets kerneydelser; uddannelse, forskning og formidling.

Vores opfordring er derfor at RUCs ledelse gentænker budgetudkastet for 2015 og forsøger at løse problemerne uden at skride til reduktion af VIP-personale – det kunne være ved at tage brug af egenkapital for at skabe et budget i balance for 2015 og dermed finde ro til at gennemtænke de faglige og personalemæssige konsekvenser af bachelorreformerne, STÅ-indtægter og fremtidige og på nuværende tidspunkt ukendte dimensioneringstiltag. Det er desuden stærk forstemmende, at enkelte institutter er blevet isoleret og udråbt til årsagen til den økonomiske krise uden at der er fremlagt et egentligt budgetmæssigt belæg herfor. Selv hvis enkelte institutter måtte have handlet økonomisk uansvarligt, så har de videnskabelige medarbejdere intet ansvar for dette, da vi ingen reel indflydelse har på økonomiske prioriteringer og valg. At straffe de videnskabelige medarbejdere for resultaterne af territoriekampe mellem forskellige mellemledere, eksempelvis i forbindelse med bachelorreformen, virker ligeledes uansvarligt og kontraproduktivt. Hvis fyringer af VIP-personale og nedbrydning af faglige miljøer kan undgås ved at bruge af egenkapitalen og i løbet af den nærmeste fremtid at genforhandle grænserne imellem institutterne, herunder institutternes allokering til bacheloruddannelserne, bør dette alvorligt overvejes.

Med venlig hilsen,

De videnskabelige medarbejdere på Institut for Kultur og Identitet, RUC

Det opfølgende brev ugen efter

Til bestyrelsen og rektoratet,

Sidste onsdag modtog rektoratet og bestyrelsen en fælles skrivelse fra de videnskabelige medarbejdere på CUID, der siden også har fået opbakning fra de videnskabelige medarbejdere på ISG, i anledning af de forestående besparelser. Vi ønsker at understregede alvoren og den principelle betydning af rektoratets og bestyrelsens valg og har derfor forfattet nedenstående uddybning:

Bestyrelsen og rektoratet står ved mødet den 17. december overfor en grundlæggende og principiel beslutning, der ikke kun vedrører budgetjusteringer, men hele universitetets fremtid. Det grundlæggende princip, der nu er sat spørgsmålstegn ved, er at fastansatte videnskabelige medarbejdere har sikkerhed i ansættelsen og ikke kan afskediges medmindre der er tungtvejende personlige årsager til dette. Der er flere årsager til hvorfor universiteter i hele den vestlige verden længe har forsvaret dette princip.

Sikkerheden i ansættelsen har sikret at universitetsforskere har kunnet tænke og forske frit og kritisk, at de har kunnet begynde forskningsprojekter med en lang tidshorisont, samt har kunnet beskæftige sig med emner der ikke i øjeblikket er populære eller politisk opportune. Denne sikkerhed er derfor en af grundstenene i den akademiske frihed.

Der er dog også andre, mere pragmatiske, årsager til dette princip.

Det akademisk arbejdsmarked er ulig de fleste andre arbejdsmarkeder. Indenfor nogle forskningsområder findes der kun få stillinger på verdensplan og ansættelsesprocessen er kompliceret og langvarig. Selv for de mest velkvalificerede forskere betyder dette at der kan gå år fra man begynder at søge arbejde til man finder fast beskæftigelse. Hvis der stilles spørgsmålstegn ved sikkerheden i ansættelsen er det derfor sandsynligt at kvalificerede medarbejdere vil søge bort fra universitetet eller i det mindste overveje mulighederne for ansættelse andetsteds.

Som resultat af dette må den enkelte videnskabelige medarbejders prioriteter også ændre sig. Den væsentligste faktor i forbindelse ansættelse er videnskabelige publikationer. Er man usikker på sikkerheden i ansættelsen må dette derfor blive det altovervejende fokus. Dette vil ske på bekostning af andre opgaver, såsom kvalitetsudvikling af undervisningen, opbygningen af faglige miljøer og samarbejdsrelationer med omverden, samt udviklingen af universitetet.

Universitetet er helt afhængig af at de videnskabelige medarbejdere ikke blot opfatter deres ansættelse som et midlertidigt trinbræt i karrieren, men som et kald. Skabes der usikkerhed om ansættelsen, som der nu lægges op til, står man tilbage med lønarbejdere uden kald og truer dermed universitetets livsnerve.

At bestyrelsen og rektoratet i dag står overfor en grundlæggende og principiel beslutning understreges yderligere ved at afskedigelserne ville kunne undgås.

Man kunne eksempelvis i en overgangsperiode omfordele resourser og medarbejdere indenfor universitet og på tværs af institutter og fag , og dermed give tid til omstilling og til en muligvis nødvendig personalereduktion på enkelte områder. RUCs tværfaglige basisuddannelser og tværfaglige tilgang til uddannelse i det hele taget giver særligt gode muligheder for dette.

Der er med budgetudkastet som behandles den 17. december lagt op til en helt anden måde at opfatte universitetet på. Frem for at tænke universitetet som helhed har man valgt en del og hersk politik, hvor enkelte arbitrære organisatoriske enheder bliver belønnet hvis de vinder territoriekampe over andre enheder og hvis studenterstrømningerne og de politiske vinde tilfældigvis i øjeblikket er i deres favør. Man ansætter medarbejdere på nogle institutter og fag, samtidigt med at man varsler afskedigelser andre steder. Dette selv når undervisningsopgaverne ville kunne løses af de videnskabelige medarbejdere, som universitetet allerede har ansat. På længere sigt vil denne del og hersk politik være ødelæggende for al tillid, kollegialitet og samarbejde på tværs af universitetet og dermed også for RUC som tværfagligt universitet. Vi opfordrer derfor bestyrelsen og rektoratet til at tage ansvar for en langsigtet planlægning der sætter universitetets fælles bedste på lang sigt over hensynet til kortsigtede økonomiske mål og til at tiltræde følgende princip:

Sikkerheden i ansættelsen for videnskabelige medarbejdere er forudsætningen for den akademiske frihed og for universitetets sammenhæng og udvikling. Afskedigelse af fastansatte videnskabelige medarbejdere bør derfor altid være den sidste udvej og kun overvejes hvis alle andre muligheder er udtømt, herunder omfordeling af resourser og medarbejdere internt på universitetet. 

På vegne af bekymrede medarbejdere,

Janus Mortensen, Esther Oluffa Pedersen, Søren Riis, Jakob Egholm Feldt og Kasper Risbjerg Eskildsen

Comments

  1. Unquestionably believe that which you stated. Your favorite reason appeared to be on the internet
    the easiest thing to be aware of. I say to you, I
    definitely get annoyed while people consider worries that
    they just don’t know about. You managed to hit the nail
    upon the top and also defined out the whole thing without having side-effects , people could take a signal.

    Will likely be back to get more. Thanks

  2. Hi, everything is going sound here and ofcourse every one is sharing data, that’s really fine, keep up
    writing.

  3. Nice post. I learn something totally new and challenging on blogs I stumbleupon everyday.
    It’s always helpful to read through content from other authors and practice something from other websites.

  4. Good day very cool site!! Guy .. Beautiful .. Amazing ..
    I will bookmark your blog and take the feeds additionally?
    I am satisfied to search out a lot of useful info here
    in the post, we’d like develop extra techniques
    in this regard, thank you for sharing. . . . .
    .

  5. Hey very nice blog!! Man .. Beautiful .. Wonderful ..
    І wіll bookmark your web site аnd take tthe feeds additionally?
    І am satisfied tߋ searchh out ɑ lot of
    սseful info right heгe ѡithin tһе post, we need develop more strategies in tnis regard, thank y᧐u
    for sharing. . . . . .

  6. What a information of un-ambiguity and preserveness of precious familiarity concerning
    unexpected feelings.
    http://34414183.student.gunadarma.ac.id/tugas.html http pengumuman snmptn 2014 ac id

Speak Your Mind

*