Kvalitetsudvalget anbefaler endnu en universitetsreform

Share

De videregående uddannelser skal reformeres grundlæggende. Det anbefaler Kvalitetsudvalget i dets endelige rapport. Rektor er uenig.

Formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, mener man må gå drastisk til værks, hvis universiteterne skal sikres til det moderne arbejdsmarked.

Formanden for Kvalitetsudvalget, Jørgen Søndergaard, mener man må gå drastisk til værks, hvis universiteterne skal sikres til det moderne arbejdsmarked.

På et pressemøde torsdag formiddag lancerede Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser, i daglig tale Kvalitetsudvalget, de endelige anbefalinger for styrkelsen af universiteterne.

”Det er vores konklusion, at det ikke er en option, at køre videre uden at gøre noget. Der er behov for forskellige typer af reformer, ellers risikerer vi, at vi fejluddanner folk og mister vigtige samfundspotentialer,” udtalte udvalgets formand, Jørgen Søndergaard, til gårdsdagens præsentation af den ny rapport for pressen.

Det overordnede uddannelsessystem, fordelingen af uddannelsespladser, optagelsen af studerende og tilrettelæggelsen af uddannelserne skal reformeres, står der i rapporten, der bærer titlen Nye Veje og Høje Mål. Den er den tredje og sidste fra udvalgets hånd og kan læses i sin helhed her.

Kvalitetsudvalget: Mindst 10.000 studerende burde skifte studie

Kvalitetsudvalget begrunder især det udprægede reformbehov i, at den voldsomme stigning i antallet af universitetsstuderende de senere år ikke er proportionel med væksten i videnstunge stillinger på arbejdsmarkedet. Det misforhold nødvendiggør ifølge udvalget en erhvervsretning af bacheloruddannelserne, hvor retskravet for bachelorer til at læse videre afskaffes, så færre tager en overbygning på kandidatniveau.

Rektor: Strukturen er fin

De dugfriske anbefalinger vinder ikke gehør hos RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen:

”Jeg mener, vi har en fin struktur. Den har vi brugt mange kræfter på at indføre på alle universiteterne, og det er simpelthen ikke det, som vi skal spilde vores krudt på igen. Vi skal hellere diskutere, hvad vi fylder i strukturen,” siger hun.

Bachelor på fire og begrænset optag på kandidatuddannelser

Rektor Hanne Leth Andersen er ikke begejstret for Kvalitetsudvalgets forslag. Foto: Uffe weng.

Rektor Hanne Leth Andersen er ikke begejstret for Kvalitetsudvalgets forslag. Foto: Uffe weng.

Rektoren mener, at den nuværende bacheloruddannelse sagtens kan erhvervsrettes inden for den eksisterende universitetsstruktur. Projektmodellen på Roskilde Universitet er særligt velegnet til erhvervsretning, hvor projekter kan udarbejdes i samspil med virksomheder, som de studerende har studiejobs hos eller senere kommer i praktik i, forklarer hun.

”Jeg er også uenig i, at man skal afskære to tredjedele i at læse videre på kandidatniveau. Det mener jeg simpelthen ikke er klogt,” siger Hanne Leth Andersen.

Forslaget om at afskaffe retskravet harmonerer således heller ikke med rektorens overbevisning, i den form Kvalitetsudvalget fremlægger, men hun anderkender, at retskravet bør ses efter i sømmene og at optagelsessystemet bør være mere fleksibelt og kvalitativt funderet.

Fremdriftsreformens afløser

Man skal ikke grave dybt i hukommelsen efter den seneste reform af universiteterne. De fleste husker nok den omdiskuterede Fremdriftsreform, der endnu ikke er helt implementeret. Men nu er en ny reform altså på vej, hvis udvalgets forslag får politisk medvind, og de stikker i en noget anden retning:

”Det har hidtil været rigtig meget detailstyring af universiteterne. Det er Fremdriftsreformen et godt eksempel på: Meget detaljerede regler, der bliver transmitteret helt nede på de enkelte uddannelser,” fastslog Kvalitetsudvalgets formand, Jørgen Søndergaard, ved pressemødet.

Det er simpelthen ikke det, som vi skal spilde vores krudt på igen. Vi skal hellere diskutere, hvad vi fylder i strukturen.

– Rektor Hanne Leth Andersen

I stedet mener han og udvalget, at styrkelsen af de videregående uddannelser skal ske gennem mere rammestyring fra oven.

Reform i vente

Uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), hilser ikke uventet Kvalitetsudvalgets anvisninger velkomne. Til dagens pressemøde sagde hun:

”Jeg er rigtig glad for det arbejde, som Kvalitetsudvalget har leveret. Det er ingen tvivl om, at I tegner tydeligt op, at vi har en række udfordringer, og at vi ikke bare kan fortsætte og lade som ingenting.”

Ministeren vil først og fremmest fokusere på fire felter, der skal forbedres. Disse indbefatter en styrket undervisning og en bedre tilrettelæggelse af studiernes indhold, så det gennemsnitlige tidsforbrug reelt svarer til et fuldtidsstudie. Desuden vil hun se optagelsessystemet efter i sømmene og sikre en bedre kobling mellem uddannelser og arbejdsmarked gennem dialog.

”I de kommende måneder vil I se et udspil fra min hånd,” sluttede Sofie Carsten Nielsen af.

På trods af de lidt vage hensigtserklæringer åbner ministeren altså op for, hvad der i lyset af et nært forestående folketingsvalg kan blive et sidste politisk fingeraftryk på universiteterne i denne regeringsperiode.

Fakta

Om Kvalitetsudvalget

  • Nedsat af regeringen i oktober 2013
  • Består af syv uafhængige medlemmer med faglig indsigt i universiteterne
  • Skal anvise, hvordan de videregående uddannelser kan styrkes
  • Udgav den 29. Januar 2015 den sidste af i alt tre rapporter med anbefalinger til fremtidens universitetsstruktur

 Udvalgets 10 anbefalinger

  1. En ny struktur i de videregående uddannelser
  2. Dimensionering og udbudskonsolidering
  3. Et nyt optagelsessystem
  4. Klart ledelsesansvar for uddannelsernes kvalitet og relevans
  5. Ansvar for høj studieaktivitet
  6. Gode og alsidige undervisningskompetencer
  7. Deregulering af uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse
  8. Bevillingsmæssig tilskyndelse
  9. Sammenlignelige data på tværs af 
uddannelser
  10. Ny censorordning

Kilde: Nye Veje og Høje Mål, Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2015)

Comments

  1. Det syge i det her spil er jo, at det bunder i en samfundsmæssig fortrængningsproces. Effektiviseringen har kørt arbejderklassen ud på et sidespor med løntilskud og overførselsindkomster. Alt imens de ressourcestærke har haft held med at opfinde deres egne jobs, ofte noget med at kvantifisere, bedømme og reformere på den produktive arbejdskraft. Mange studerende vil også tilstræbe stillinger i denne kategori. De er bare så uheldige, at deres ældre “kollegaer” allerede har sikret sig magtfulde positioner. Og da disse har en klar forventning om at skulle bruge deres indflydelse og “bestille noget” har vi simpelthen en hel kaste af folk som med stor selvfølgelighed mener, at det er helt i orden at bundreformere alle fag og samfundsinstitutioner sådan ca. hvert andet år. For ellers ville man jo finde ud af, at de fleste af dem er ligeså overflødige som den fyrede lagerarbejder. De har bare en bedre deal – hvor arbejderklassen bytter modtagelse af hån og mistænkeliggørelse mod kontanthjælp, bytter Jørgen Søndergaard en støjende 60-timers arbejdsuge mod en fyrstelig ekspertløn. Men hvis hans stilling nedlagdes i morgen, ville man egentlig ligeså lidt savne hans input som lagerarbejderen. Tingene vil bare fortsætte med at fungere ret godt.

    Stort teater. Overalt.

Speak Your Mind

*