ISG-ansatte: Rektoratet har ikke strakt sig så langt, som de lovede

Share

De bebudede nedskæringer og fyringer på RUC rammer især to institutter: CUID og ISG. Begge steder føler medarbejderne, at rektoratet handler for hårdt på en ekstraordinær situation.

Det er hårde tider på Institut for Samfund og Globalisering, bedre kendt som ISG. Foto: Google.

Det er hårde tider på Institut for Samfund og Globalisering, bedre kendt som ISG. Foto: Google.

I november var der, med lektor Allan Dreyer Hansen ord, ”fred og ingen fare” på ISG. Han og andre i medarbejdergruppen havde godt nok undret sig over omfanget af nyansættelser, men den daværende institutleder signalerede, at alt var fint.

Og så, i slutningen af måneden, kom beskeden fra rektoratet om, at RUC’s budget stod til at gå i rødt, og at det kom til at betyde fyringer på henholdsvis CUID og ISG. Det blev bekræftet efter RUC-bestyrelsens møde den 17. december.

”Vi tænkte ”Hold da op!” Og de første tal bebudede, at vi skulle spare ti millioner kroner hernede. Det er radikalt”, fortæller Allan Dreyer Hansen.

RUC-ansatte anklager ledelsen for panik-løsninger

På efterfølgende personalemøder var der dog beroligende toner fra universitetsledelsen.

”Rektor, prorektor og universitetsdirektøren var hernede. Der blev ikke taget referat, men jeg har en meget klar erindring om, at de sagde, at de ville strække sig så langt som overhovedet muligt for at undgå fyringer  –  det var ordene”, husker lektoren videre.

Og det er heri problemet består og kontinuerligt hænger som en frustration på ISG-gangene:

”Det føler vi ikke, de har gjort.”

Hvad gør man så? Løser man det hårdt her og nu, eller går man efter en løsning over længere tid for at sikre en så blød landing som muligt?

– Lektor Allan Dreyer Hansen

Rektor Hanne Leth Andersen er lodret uenig:

”Vi har strakt os langt og søgt løsninger på tværs af RUC, og vi forsøger naturligvis at begrænse antallet af afskedigelser, så meget vi kan”, understreger hun og gentager en pointe og i forhold til omfanget af nyansættelser på ISG:

”Situationen giver helt oplagt anledning til at overveje, hvor grænsen bør gå for institutternes handlefrihed. Princippet i RUC’s budgetmodel har været at lægge beslutninger ud til de faglige eksperter på institutterne, men det gør til gengæld, at vi nogle gange bliver overraskede i rektoratet.”

Ingen helhedsløsning

Mere konkret føler Allan Dreyer Hansen og hans kolleger, at rektoratet for det første handler alt for hurtigt og hårdt på en ekstraordinær situation, hvor de røde tal er opstået meget sent.

Det er den samme kritik som medarbejderne på CUID tidligere har luftet her på RUSK.

Lektor Allan Dreyer Hansen kritiserer på vegne af sine ISG-kolleger rektoratet for at handle for hårdt og hurtigt. Foto: Privat.

Lektor Allan Dreyer Hansen kritiserer på vegne af sine ISG-kolleger rektoratet for at handle for hårdt og hurtigt. Foto: Privat.

Og for det andet føler ISG-medarbejderne, at ledelsen har undladt at handle proaktivt i forhold til at gennemføre en helhedsløsning for universitetet. Det kunne den f.eks. have gjort i forbindelse med den første fyringsfase, hvor man skulle afsøge mulighederne for frivillige aftrædelser. På ISG var man i anden omgang landet på en besparelse svarende til 7-8 ansatte. Den nyansatte institutleder meldte ud, at han fundet fire på ISG. ISG-medarbejderne erfarede nogenlunde samtidig, at der havde været 6-7 ansøgninger om frivillige fratrædelser på CEBIT, som alle var blevet afslået.

”Det skyldes det, Kasper Riisberg Eskildsen fra CUID kaldte territorialkampe mellem institutterne, og det er i sådan nogle situationer, at der er brug for rektoratet”, lyder kritikken fra Allan Dreyer Hansen:

”Der er ingen, der har gjort noget forkert, men det virker ikke, som om rektoratet har gjort alt hvad ”de overhovedet kunne” for at finde en bred løsning for hele universitetet, så de her to institutter ikke bliver så hårdt ramt”.

RUC skal fyre medarbejdere i 2015

Rektor påpeger igen, at ISG faktisk er blevet skånet i forhold til instituttets underskud, og forklarer videre, at alle ansøgninger om frivillig fratrædelse faktisk har været vendt i rektoratet i tæt dialog med institutterne. Når ansøgningen er blevet afvist  –  og afvisningerne er primært kommet fra institutterne men også i enkelte tilfælde fra rektoratet  –  har det skyldtes konkrete forhold, f.eks. at stillingen, ansøgeren besidder, ikke kan undværes:

”Den pågældende stilling må jo ikke genbesættes hvis der skal gives støtte til frivillig fratrædelse.”

Hård eller blød landing?

Han anerkender og takker for, at rektoratet lavede omfordelinger for fem mio. kroner på hele universitet, hvilket har bragt fyringstallet på ISG ned på 5-6 stillinger, men han fastholder, at man burde undlade at handle så hurtigt, som man gør, på en så pludselig opstået situation:

”Når man den 20. november finder ud af, at man har nogle voldsomme problemer, hvad gør man så? Løser man det hårdt her og nu, eller går man efter en løsning over længere tid for at sikre en så blød landing som muligt?”

Allan Dreyer Hansen og kollegerne på ISG og CUID havde håbet på det sidste, primært via en mindre tæring på egenkapitalen  –  og gør det fortsat:

”Man kan altid gøre noget. Bestyrelsen har bedt om endnu en ekstraordinær samling netop for at følge processen, og jeg håber selvfølgelig, at de vil ændre deres beslutning”.

Hans største frygt er, at man netop handler overilet på bekostning af mennesker af kød og blod.

”Jeg kan næsten ikke bære den tanke, at det viser sig, at økonomien retter sig efter et par år, og man så har fyret ti mennesker unødigt”, konstaterer han.

Hanne Leth Andersen mener, at rektorat og bestyrelse lige præcis har gjort hvad de kan for at undgå en lignende situationen. Det er årsagen til at den såkaldte personaletilpasning ikke blev iværksat så hurtigt som muligt, men sker over to runder i 2015.

Faktum er bare, at der skal ske noget i år. RUC har ikke råd til at vente.

”Så sætter vi hele egenkapitalen over styr, og det kan vi ikke, når vi har en så taxameterfølsom økonomi. Det vil ikke være ansvarlig ledelse”, lyder der fra rektor.

Rektor Hanne Leth Andersen har fået det tunge hverv at stå i spidsen for en fyringsrunde. Foto: Uffe weng.

Rektor Hanne Leth Andersen har fået det tunge hverv at stå i spidsen for en fyringsrunde. Foto: Uffe weng.

Situationens alvor bliver understreget at den helt nye STÅ-prognose, som deadline for første runde. Den lyder på 6,2 mio. kroner mindre end i det budget bestyrelsen vedtog og forholdte sig til i december.

”Det bliver vi nødt til at tage alvorligt. Situationen er ikke forbipasserende, når vi står foran både dimensionering og fortsat faldende taxametre,” siger Hanne Leth Andersen, der også oplyser at besparelserne på yderligere 6,2 mio. kroner vil blive fordelt mellem alle institutter, fællesadministration og biblioteket:

”Så jo, vi tænker i brede løsninger.”

Om der sker ændringer i de bebudede fyringer på ISG er altså meget usandsynligt. Efter planen skal første fyringsrunde gennemføres her i marts. Det sætter sit præg på ISG, fortæller lektoren, der taler på ISG-medarbejdernes vegne:

”Stemningen er mildest talt i kulkælderen. Den er bare dårlig. Alle går rundt og tænker, ”Hvordan står jeg?””.

Speak Your Mind

*