Kaffe som levebrød

Share

De fleste RUC-studerende frekventerer ’Trekroner Købmanden’ med jævne mellemrum. Men hvem er han egentlig, manden bag disken, der står for at holde universitetet forsynet med kodimagnyler, konserverede kødboller og frem for alt kaffe?

hasan680-3

Hasan Topçu har rødder i både Frankrig, Tyrkiet og Albertslund - og han arbejder i Trekroner, hvor hans primære indtægtkilde er kaffe. Foto: Frederik Sundby-Lebech

Mens morgendisen letter fra Trekronersøen vokser strømmen af studerende på hovedstien. Målbevidst styrer de over torvet og broen for at stille sig i kaffekøen, der hurtigt vokser ud af kioskens hoveddør. Bag disken bevæger en hånd sig hjemmevant og effektivt over dankortterminalens lysende knapper. Håndens ejermand ønsker hver en kunde “en fortsat god dag”, og det gør han hver dag.

Han hedder Hasan Topçu og har tyrkiske rødder. Men hans historie begynder hverken i Tyrkiet eller Danmark. Hasan blev født i Haguenau nær Strasbourg i 1974, men selvom Alsace-hovedstadens UNESCO-klassificerede maleriske bindingsværkskvarterer var inden for kort rækkevidde, så barndommens ramme noget anderledes ud:

”Det sted, hvor jeg boede og opvoksede, var en total ghetto. Det var en stor bygning, som de amerikanske soldater boede i under anden verdenskrig. Kælderen havde tykke jerndøre og har måske været brugt som fængsel. Der boede ikke mange franskmænd,” fortæller Hasan.

”Jeg ved ikke præcist, hvad jeg tænkte, men det var et spændende eventyr, og jeg tror jeg ville prøve noget nyt.”

Alligevel husker han tilværelsen i Frankrig som en god tid:

”I min barndom havde vi det godt. Mine forældre havde nogle madvenner med børn på min alder, som jeg ofte legede med.”

Hasan Topçu bryder sig ikke om at gå med ring. Derfor har han fået tatoveret sin kones navn på ringefingeren i stedet.

Hasan Topçu bryder sig ikke om at gå med ring. Derfor har han fået tatoveret sin kones navn på ringefingeren i stedet.

Hasans far forsørgede familien gennem sit arbejde i energivirksomheden Schneider Electric, hvor han bar rundt på store gul-orange gasflasker indtil ryggen sagde stop. Derfor blev de østfranske omgivelser udskiftet med Çorum-provinsen i hjertet af Tyrkiet, da den franske regering i midten af firserne iværksatte et hjemsendelsesinitiativ, der gav fremmedarbejdere et økonomisk incitament til at flytte tilbage til hjemlandet.

”Det var totalt stress at flytte til Tyrkiet i starten. For i Frankrig havde jeg kun haft to-tre timers tyrkisk om ugen, så jeg havde en dårlig accent, men min klasselærer hjalp mig rigtig meget,” beretter Hasan om den første tid i Çorum. Han faldt dog hurtigt til:

”Jeg havde mange glaskugler med fra Frankrig. Det var meget populært dengang, og det var en stor fordel til at få flere venner. Jeg blev gode venner med én, som havde få kugler, men som var rigtig god til at spille med dem så vi blev partnere,” fortæller Hasan.

”I vores tradition bliver der lagt et vis pres på én, hvis man ikke er forlovet eller gift som 23-årig.”

Som dreng i Tyrkiet drømte Hasan om en karriere som professionel fodboldspiller blandt ’løverne’ fra Istanbuls storhold Galatasaray, hvor serberen Xhevat Prekazi var den store stjerne. Drengedrømmen blev efterhånden parkeret, og da Hasan var 18 begyndte han at læse industrielt design på den tyrkiske pendant til teknisk skole. Uddannelsen færdiggjorde han dog aldrig, for et år senere sad han i et fly på vej til Danmark:

”Jeg ved ikke præcist, hvad jeg tænkte, men det var et spændende eventyr, og jeg tror jeg ville prøve noget nyt,” forklarer Hasan.

Det danske eventyr

I 1993 ankom den 19-årige Hasan i Kastrup lufthavn. Han fik arbejde i sin morbrors kombinerede kiosk og grillbar på Peter Bangs vej. Morbroren sørgede også for husly, indtil Hasan fandt sit eget sted. Det fik han hurtigt, men desværre ikke så længe adgangen:

”Jeg har boet i Rødovre, Karlslunde, Hundige, Allerød, Kastrup, Ishøj, Amager og nu i Albertslund. Det var svært at få andet end korte lejemål i starten,” beretter Hasan.

Den flygtige tilværelse til trods, husker han perioden med et smil på læben:

”90’erne var nogle dejlige år i mine tanker. Det hele var nyt for mig, og alting var som det skulle være.”

Men noget manglede der alligevel. Det mente Hasans mor i hvert fald:

”I vores tradition bliver der lagt et vis pres på én, hvis man ikke er forlovet eller gift som 23-årig,” fortæller Hasan.

Moderens tilskyndelser bar frugt i år 2000, da hun havde sat Hasan i stævne med venindens datter Ayla, som hun mente ’var lige noget for ham’. Og det var hun, for et år efter var Aylas navn tatoveret på Hasans ringefinger.

Parret bor i dag i Albertslund og har sønnerne Kaan på 12 år og Efe, der er 8 år.

Kaffe for en ti’er

Efter flere jobs som blandt andet lagermand og rengøringsassistent tog Hasan for fire og et halvt år siden en beslutning om, at han ville være sin egen chef. En annonce i den blå avis førte ham til Trekroner, hvor han efter kort betænkningstid købte købmandsbutikken. Den tidligere ejer måtte sælge på grund af smerter i ryggen. Men det var ikke den eneste plage for forgængeren:

”Han kunne ikke få det til at løbe rundt. Omsætningen var helt nede,” fortæller Hasan.

”Jeg troede på mig selv og på at jeg kunne skabe en omsætning, som jeg kunne leve af, og det har jeg også gjort nu.”

Den gamle ejer havde en kaffeautomat, der fungerede alt for langsomt i forhold til den store efterspørgsel efter frisk morgenkaffe blandt de travle studerende. Derfor fik Hasan den idé at investere i kaffemaskiner med kaffekolber, og det satte gang i kundestrømmen:

”I dag er det en god dag. Jeg har solgt 169 store og 42 små kopper. På en god dag sælger jeg 180 kopper,” beretter Hassan.

Hasan brygger kaffe af Rød Merrild. Han holder øje med kaffesalget ved at skele til papkrustårnets fald i højde i løbet af dagen. Over årene er det blevet til mange meter krus og flere tusinde liter kaffe på hans tre Bravilor Bonamat-maskiner. Personligt foretrækker han dog tyrkisk te, på trods af at kaffen i dag er blevet hans primære indtægtsgrundlag.

Hasan havde aldrig troet, at han skulle ende som købmand i Trekroner, da han voksede op i Frankrig og Tyrkiet. Alligevel er han glad for tilværelsen ved Trekronersøen og for at han tog chancen og blev selvstændig:

”Jeg troede på mig selv og på at jeg kunne skabe en omsætning, som jeg kunne leve af, og det har jeg også gjort nu.”

Selvom Hasans hovedindtægt er baseret på kaffesalg, drikker han det sjældent selv. Tyrkisk te er han dog storforbruger af.

Selvom Hasans hovedindtægt er baseret på kaffesalg, drikker han det sjældent selv. Tyrkisk te er han dog storforbruger af.

Comments

  1. August says:

    Hassan er en fantastisk købmand – ikke kun for de studerende, men også for de fastboende i Trekroner. Altid et godt sted for en kold sodavand på en varm dag. Højt humør og god betjening! Keep it up

Speak Your Mind

*