Utilfredse medarbejdere og studerende gav mundtlige lussinger til bestyrelsen

Share

RUC’s bestyrelse har valgt at afskedige en række ansatte på grund af RUC’s økonomi, hvilket mange studerende og ansatte viste deres utilfredshed med ved bestyrelsesmødet i fredags i Store Auditorium.

RUC's bestyrelse var omringet af aktivistiske studerende fra Et andet universitet, da det seneste bestyrelsesmøde blev afholdt.

RUC’s bestyrelse var omringet af aktivistiske studerende fra Et andet universitet, da det seneste bestyrelsesmøde blev afholdt.

Store Auditorium i bygning 01 summer af stemmer og forventning til det kommende møde. Klokken er lidt over fire, og folk venter tålmodigt på at bestyrelsesmødet om institutsammenlægning og varslende fyringer skal gå i gang. Flere borde er sat sammen til et rektangel, hvor der er plads til bestyrelsen. Resten af de fremmødte ansatte og studerende sidder på de turkise sæder ved forelæsningsrækkerne.

Pludselig åbnes de store døre ind til salen og tretten studerende går med faste skridt mod talerpulten. De fleste har sort gaffatape for munden. En fyr med lange mørke dreadlocks stiller sig kampberedt ved talerpulten, og holder en tale, som tydeligt viser Et andet universitets utilfredshed med de kommende fyringer.

”Det er direkte hyklerisk at blive ved med at fokusere på kvalitet i uddannelserne, samtidig med at man fyrer det personale, der er helt centralt i dette arbejde og forsætter med at forringe deres vilkår,” lyder det blandt andet.

Det er ikke første gang, Et andet universitet markerer sig på campus

Efter talen sætter de studerende fra Et andet universitet sig demonstrativt ned på gulvet rundt om bestyrelsen, mens der bliver klappet så højt i salen, at væggene næsten ryster.

Så tager bestyrelsens formand Erik Jacobsen ordet:

”Tak til alle jer der er kommet. Der er to punkter på dagsordenen, og vi havde tænkt os at komme med et indlæg, og så åbne for spørgsmål og kommentarer fra salen, og det vil vi prøve at gennemføre, men vi har altså lavet nogle spilleregler som siger, at dem der er tilhørere skal være deroppe, og det vil vi bede jer om at respektere.”

Her holder  formanden en kunstpause, men eftersom ingen af de gaffatapede studerende gør mine til at rykke sig, fortsætter han:

”Og hvis ikke I vil respektere det  –  så vil vi ikke følge den plan, vi har lagt, men så vil vi åbne for indlæg fra salen, mens vi er her, og så vil vi rykke mødet hen et andet sted.”

De studerende fra Et andet universitet ikke så meget som blinker, men bliver blot siddende på det hårde betongulv. En stilhed lægger sig over salen og luften sitrer af spænding. Flere af de fremmødte begynder at smågrine, mens der kastes nervøse blikke rundt. I næsten 30 sekunder er der ingen, der bevæger sig.

Utilfredse oplæg fra salen

”Men så vil jeg gå over til dagsordenen,” forsætter bestyrelsesformanden og giver ordet videre til salen. En orange, firkantet, plysset bold med indbygget mikrofon kastes til lektor Kasper Eskildsen.

”Jeg tror godt jeg kan tale et auditorium op uden denne her, det har jeg i hvert fald gjort før,” siger lektoren, hvilket skaber spredt latter, der er med til at lette den akavede stemning en smule.

Jeg er mindst ligeså venlig og kompromissøgende, som Allan er, men i dag er jeg vred.

–  CUID-lektor Janus Mortensen.

”De problemer, der er opstået i forbindelse med fyringerne her og i forbindelse med de økonomiske problemer, er jo i høj grad problemer, der er opstået på ledelsesniveau. Det har meget lidt at gøre med de medarbejdere, der sidder herinde i dag, og de berørte institutter,” mener lektoren fra CUID.

Igen bliver der klappet godt til, inden den næste får ordet.

Lektor Allan Dreyer Hansen fra ISG ønsker et kompromis, og mener, at man kan fyre i hvert fald én mindre.

”Det andet kompromisforslag, jeg har, er: Kunne vi ikke blive enige om, at de unge mennesker rykker sig to meter væk fra jer, og så holder vi mødet her, de gør altså ikke så stor skade, at vi ikke kan gennemføre mødet i et offentligt forum,” fortsætter han.

Imens tilhørerne klapper, til hænderne bliver røde, kigger de studerende fra Et andet universitet på hinanden og foretager en hurtig afstemning, hvorefter de kollektivt rykker et par meter væk.

Læs også en række VIP-ansattes støtte brev til Et andet universitet

Den flyvende mikrofon er nu landet hos lektor Janus Mortensen.

”Jeg er mindst ligeså venlig og kompromissøgende, som Allan er, men i dag er jeg vred,” begynder lektoren fra CUID, inden han fortsætter,

”Hvis en universitetsledelse tyr til fyringer af fastansatte videnskabelige medarbejdere for at lave kortsigtede løsninger, uanset at problemerne er selvforskyldte eller er kommet udefra, så har den universitetsledelse spillet fallit.”

Lektor Karen Sjørup fra ISG er enig med sine kollegaer og mener, at der har været en usolidarisk og pinlig retorik fra rektoratets side.

Studenterrådets formand Kristian Bruun var en mange tilhørere der tog ordet på det åbne bestyrelsesmøde.

Studenterrådets formand Kristian Bruun var en mange tilhørere der tog ordet på det åbne bestyrelsesmøde.

Den sidste kommentar fra salen kommer fra studerende og formand for studenterrådet Kristian Bruun. Han langer knap så skarpt ud efter bestyrelsen, men pointerer, at når tingene går stærkt, kommer man også nemt til at tage forhastede beslutninger. Han slutter af med at sige, at han også mener, at bestyrelsesmødet bør fortsætte her.

Bestyrelsen fortsætter det planlagte møde

Formanden for bestyrelsen tager ordet og vurderer, at mødet godt kan fortsætte, så længe der er ro og orden.
”Det handler først og fremmest om at vise respekt, også for jeres kollegaer i bestyrelsen.”

Fra rækkerne kommer der dog en klar tilbagemelding  –  ”respect is something that needs to be earned”  –  hvilket endnu engang udløser en øredøvende klapsalve.

For første gang tager rektor ordet.

”Jeg synes, det er en dybt ulykkelig situation, men det er også en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til,” siger Hanne Leth Andersen, der sidder med front mod tilskuerrækkerne og har sit lange, røde hår hængende løst.

”Der er ikke nogen af os, der ønsker at fyre medarbejdere. Vi må tage debatten, så vi anerkender, at der ikke er skurke og helte. Jeg kan godt forstå, at der er nogen, der kan føle, at de ikke har magt over situationen, og at der er sket nogle ting, som er rigtig beklagelige, men vi er nødt til at arbejde sammen. Ellers får vi i hvert fald ikke et universitet, som kan være stærkt fremadrettet,” slutter hun.

Dernæst bliver der redegjort for RUC’s nuværende økonomi og de tiltag, der er blevet taget siden bestyrelsesmødet i november, hvor mange af de samme diskussioner som i dag, blev taget.

Bestyrelsens tur

Heller ikke bestyrelsens medlemmer er glade for den situation, de skal tage beslutninger i. Det fremgår, da det er blevet tid til, at bestyrelsen får nogle ord indført.

”Det har ikke været sjovt, og det er heller ikke sjovt i dag. Det har ikke været sjovt at være medarbejder siden december,” siger f.eks. Charlotte Levin, der er studienævnssekretær ved Det Naturvidenskabelige Bachelorstudium.

”Det har været et alt for snublende forløb” siger Annette Toft, der er eksternt bestyrelsesmedlem og direktør for Danish Agriculture & Food Council, og fortsætter:

”Det er jo ikke så mange mennesker, der skal afskediges, men der er et eller andet ved forløbet, jeg ikke er helt tryg ved,”

Næste levende billede er Drude Rohde, studerende på Samfundsvidenskabelige Basisstudier / Kommunikation / Sundhedsfremme, studievejleder og med i bestyrelsen.

”Det er mit andet bestyrelsesmøde og her er virkelig mange mennesker. Det viser bare, hvor stor denne her sag er, og hvor meget det betyder for det her universitet.”

Rektor tager ordet igen.

”Det er jo en balance, hvor risikovillige vi vil være,” siger hun om de planlagte afskedigelser og fortsætter:

”Vi har ikke turdet gå længere i det her, fordi det fremadrettet er sådan, at det kunne gå rigtigt galt.”

Hanne Leth Andersen kigger både på bestyrelsen og resten af de fremmødte, mens hun prøver at forklare, hvorfor de har følt sig nødsaget til at handle, som de gør.

Lidt godt til ganen inden sidste halvleg

Så er der pause, hvor folk skynder sig hen til et bord med kaffe i kander, tørkager, lækker frugt og trekantede sandwich. Der snakkes i krogene om mødet, og nogle ser sit snit til liste hjem til aftensmad. De studerende fra Et andet universitet står i en rundkreds i hjørnet og debatterer. Da pausen er slut, tager de sort gaffetape for munden igen.

Der diskuteres videre om nedskæringer, fyringer, risici og balance, inden emnet drejes over på institutsammenlægning. Planen er, at de nuværende seks insitutter (CBIT, PAES, ENSPAC, ISG, NSM og CUID) skal lægges sammen til fire, hvor hver bachelorretning er knyttet til hvert institut.
Der er en generel positiv tilgang til institutsammenlægningen, men der er også en bekymring for hvordan det skal foregå i praksis, hvad det kommer til at koste, og hvordan det fagligt mellem fagene kommer til at hænge sammen.

Klokken kvart i syv, tre kvarter efter planen, siger formanden Erik Jacobsen med tydelig lettelse, at mødet er slut.

”Hvad med eventuelt?” er der en der spørger.

Ingen svarer. Alle skynder sig at pakke sammen og tage et sidste stykke jordbær eller en napoleonshat, inden folk drager hjemad i mørket.

Et andet universitet var også de første til at tage ordet. De bemægtigede sig talerstolen før mødet overhovedet var gået i gang.

Et andet universitet var også de første til at tage ordet. De bemægtigede sig talerstolen før mødet overhovedet var gået i gang.

Speak Your Mind

*