Kommentar: Når Journalistik møder RUC-logik

Share

For halvdelen af RUC’s journaliststuderende bliver praktikopholdet fremover fulgt op af halvandet års skolegang. Mange frygter derfor at ende i redaktionernes glemmekasser, før de er færdiguddannede, fortæller en studerende på Journalistik.

Studerende Kasper Vainø Baatrup mener, at tiden imellem endt praktikforløb og studiets afslutning bør afkortes. Foto: Kasper Vainø Baatrup.

Studerende Kasper Vainø Baatrup mener, at tiden imellem endt praktikforløb og studiets afslutning bør afkortes på Journalistik. Foto: Kasper Vainø Baatrup.

Af Kasper Baatrup, kandidatstuderende på Journalistik

Efter et møde sidste uge står det klart, at vi - det kommende kuld af kandidatstuderende på Journalistik - slipper for at tage stilling til, hvornår vi starter på vores respektive fag efter sommer. Den klarer RUC.

Løsningen er et lotteri, hvor de heldige vinder halvandet års skolegang efter endt praktikophold. Flere studerende frygter, at det netværk af kilder og kolleger, de opbygger gennem et praktikophold, sander til, mens de afslutter deres andet fag, Modul 3 og specialet. Nogle mener endda, at der ikke er grund til at vende tilbage, skulle praktikken ende med et jobtilbud. Modul 3 kan derfor hurtigt blive en rasteplads for de stakler, ingen redaktion samlede op.

Mange er frustrerede. Få er overraskede. Sådan er det, når noget er ”typisk RUC…”

…hvilken redaktion kommer ikke til at spørge, hvornår i uddannelsesforløbet, vi performede for et træ?

Løbet er sikkert kørt for vores årgang, men vi har efterhånden også hørt udtrykket ”I er jo forsøgskaniner” så mange gange, så forventningerne kan være i et reagensglas. Derudover har basis-forløb og progressionskurser med mildest talt tvivlsom relevans modelleret en uddannelsesstruktur, Kafka ville have svært ved at finde hoved og hale i.

Læs også: Utilfredse medarbejdere og studerende gav mundtlige lussinger til bestyrelsen

Hvis det fremover skal være attraktivt for journaliststuderende at vende tilbage - og hvis RUC har interesse i at levere færdiguddannede journalister til arbejdsmarkedet - burde tiden fra praktikkens til uddannelsens afslutning reduceres eller i det mindste bibeholdes.

Desværre får et retrospektivt run-down af mine egne første 6 semestre i moder RUC’s redekasse beslutningen om at øge afstanden til at virke for naturlig til at anfægte.

Den akademiske støbeske

Som så mange andre reagensglasrotter startede jeg på RUC i det lyksalige år 2012. Året som bragte os den nye studievejledning - et system så vidunderligt, at ingen vinder ved at prøve at forstå det. Og hvor journalisternes muligheder for at finde et job altså endelig tilføjes lidt hårdt trængt suspence.

De dage sidst i august lagde de dommedagsdrikkende rusvejledere sig i selen for at mixe den lunkne cocktail af viden på Hum., Sam. og Tech. med lidt af Marbjerg Marks berusende Campus-ritalin: Med tanke på fællesskabet havde de købt en endeløs mængde vodka og hindbærbrus og lagt sig på lur i det mørkelagte Hus 7.1. Det forestående blitz-angreb af 80’er hits og glowsticks skulle dulme flossede nerver og rystede os sammen. Vi blev hurtigt en større enhed.

Blog: Er gruppearbejde stadig det nye sort på RUC?

Med de sociale kompetencer af vejen fulgte en række opmuntrende velkommen-til-de-voksnes-rækker-oplæg om det tyngende ansvar ved at være akademiker på RUC. Enkelte vejledere og undervisere vovede sig endda ud i den komiske genre, som var den nye studieordning. Og selvom vi måtte undvære direkte svar på vores spørgsmål herom, så var vi, da introforløbet sluttede, alligevel overbeviste om, at dét, de svageste af os ville knække nakken på, nok blev de faglige krav.

Selv havde jeg forhåndsgodkendt merit til at læse Journalistik og en forventning om, at jeg skulle kombinere det med Historie. Så skråsikker på min uddannelse var jeg, at det føltes forkert. I hvert fald langt fra i overensstemmelse med den nye studieordning, hvor de fleste af mine medstuderende krydsede det frodige administrative vildnis, som åbenbarer sig efter basisforløbet, inden de fik lov til at forbinde to fag til en midlertidig fremtid.

Basis og Berlin

Med tanke på en journalistisk fremtid mejslet i granit, fandt jeg især basisforløbet brugbart. Halvandet år er ikke lang tid at bruge på viden, der ikke nødvendigvis flugter med det, der venter forude. Derfor kunne jeg også med sindsro korte forløbet ned til to semestre og tage på udveksling i Berlin. Som det blev prædiket, kunne et ophold i udlandet jo vise sig at blive selve dannelsen i ordet uddannelse.

Debat: Skal RUC have et samlet institut for de konstruktivt-skabende fag?

Semestret inden afgang husker jeg især for den kærtegnende krydsild af mails, telefonopkald og ansøgningsprocedurer, det lærerige bombardement af auto-reply’s og en tysk sprogprofil, som i første omgang sikrede mig en plads i Barcelona. På den måde slap jeg for at bekymre mig om russerkulden, som snart ville indtage Berlin.

Undervisere og studerende morer sig højlydt, når vi i fællesskab får lov til at bruge undervisningstimer på at lede efter eksamensdatoer, der ikke kolliderer med projektafleveringer eller Faglig Formidling.

Siden blev det ændret, og jeg endte på Universität Potsdam. Det var koldt! Men en efter en måned nåede en varm hilsen fra Matriklen mig. I brevet blev min øjeblikkelige udmeldelse af RUC bekræftet. Der var endda vedlagt lidt information om, at min SU også blev stoppet. Det var jo logisk nok. Man kan sgu ikke forvente danske ydelser, når man pludselig kun er tilknyttet et tysk universitet.

Men en solid uddannelse gøres ikke op i penge, og rent held samt 200 kroner på min Skype konto var et ringe offer for at sikre, at jeg havde journalistisk-historisk venstre-højre kombination at se frem til, når jeg vendte hjem.

Blog: Tid til et eftersyn af metodeundervisningen

Men da jeg i begyndelsen af februar 2014 atter meldte mig under fanerne i Trekroners førerbunker, var min plads på Historie på mystisk vis forsvundet ind i bureaukratiets blindgyder. Heldigvis var der ikke andre at bebrejde end mig selv.

Midt i fortvivlelsen viste systemet sig fra sin mest effektive side, og jeg blev placeret på et andet fag, inden jeg kunne nå at sige; fuck det! Hvilket fag er ikke vigtigt her. Men jeg kan fortælle, at sammenholdet er sublimt.

Undervisere og studerende morer sig højlydt, når vi i fællesskab får lov til at bruge undervisningstimer på at lede efter eksamensdatoer, der ikke kolliderer med projektafleveringer eller Faglig Formidling.

Bachelorens finpudsning

Netop Faglig Formidling og den finurligt konstruerede kombination af Journalistik og Performance-design bliver et uundværligt værktøj fremadrettet. For hvilken redaktion kommer ikke til at spørge, hvornår i uddannelsesforløbet, vi performede for et træ?

Og midt i udvekslingen af grankogler, indhyllet i tonerne fra lidt jødeharpe, tegner omridset af en journalistisk bachelor sig i horisonten - kun et par måneder væk.

Læs også: Rektor inviterede til debat om tværfaglighed

Først efter sommerferien venter panikdag og praktik. Måske… Men går alt vel, så er det hele hurtigt overstået, og de følgende halvandet år er næsten for kort forberedelsestid til at slå det helt rigtige hul igennem til den virkelige verden. Jeg ville være fristet til at plædere for et ekstra progressionskursus, hvis ikke jeg frygtede, at ironien ville gå tabt og blive til en ny studieordning.

Speak Your Mind

*