Debat: Drøm højere, Hanne

Share

Studenterdemokratiet er ikke nær så stærkt som bebudet. Desuden bør rektoratet skrotte planerne om at fyre personale på RUC, mener Et Andet Universitet, der her officielt svarer på sidste uges blog fra rektoratet.

placeholder. Foto: Oliver Nyberg

Rektoratet på RUC har nøjes med at implementere regeringens indgreb i stedet for at sige fra, mener Et Andet Universitet, der har blokeret rektoratet siden onsdag d. 15. april. Foto: Oliver Nyberg

Vi i Et andet universitet har siden i onsdags blokeret rektoratet på RUC, KU og AU i et forsøg på at komme til orde over for både regeringen og universiteternes interne ledelser. RUC’s rektor, Hanne Leth Andersen, skrev i en reaktion på vores blokade her på siden i torsdags, at hun ikke kan forstå, hvorfor vi ikke benytter universitetets demokratiske organisationer for at komme igennem med vores krav. Hun kan heller ikke se, hvorfor vi ønsker at ramme rektoratet som protest mod reformer, som regeringen er ansvarlig for, og som hun faktisk også selv er imod.

Det er rektors ansvar at forsvare universitetet, når det trues, ikke blot implementere regeringens indgreb i den frie forskning og uddannelse på den mest skånsomme måde.

I den forbindelse bemærker hun: “Jeg tror, der er behov for en diskussion af forståelsen af demokrati og legitimitet, hvis vi skal videre på en konstruktiv måde.” Det er vi fuldstændig enige i, og den diskussion vil vi meget gerne tage. Vi mener nemlig ikke, at der er nogen modsætning mellem blokade og dialog, og rektor har en stående invitation til at komme og tale med os. Blokadens formål er blot at udvide rammerne for samtalen, både nationalt og internationalt.

Læs også: Rektoratets blog: Lad os bruge kræfterne rigtigt

Stor enighed men ikke om alt

Vi anerkender rektors indsats, blandt andet sammen med rektor på KU, Ralf Hemmingsen, i forhold til at kritisere regeringens reformer. Og vi ser ingen grund til at benægte, at RUC sandsynligvis er “Danmarks mest demokratiske universitet,” sådan som hun foreslår det. Men når det er sagt, har vi måske været for hurtige til at nedtone vores kritik af RUCs ledelse til fordel for den kritik af regeringen, som alle blokaderne er fælles om. Vi er faktisk dybt uenige i beslutningen om at reagere på det nyligt opståede budgetunderskud ved at fyre personale, og vi protesterede hårdnakket imod den, da den blev taget. Vi ønsker, at denne beslutning bliver genovervejet, og derfor tager vi ikke blot rektoratet til gidsel for en national konflikt; vi ønsker at vise vores utilfredshed med ledelsens linie. Naturligvis må man drive universitetet forsvarligt. Men hvis denne udvikling fortsætter, vil der ikke i længden være et universitet at drive. Det er rektors ansvar at forsvare universitetet, når det trues, ikke blot implementere regeringens indgreb i den frie forskning og uddannelse på den mest skånsomme måde. Vi opfordrer hende derfor til at gøre som os, og nægte at spille med, når spillets regler bliver uacceptable.

Læs også: ISG-ansatte: Rektoratet har ikke strakt sig så langt, som de lovede

De gældende regler er ikke de eneste mulige, og det er her, vi føler, at rektor ikke går langt nok i sin kritik. En institutions strukturer afspejler dens idealer, og den nuværende universitetsstruktur med dens enstrengede ledelse og eksterne bestyrelse, afspejler organiseringen af det private erhvervsliv. Denne kan være nok så fornuftig der, hvor den hører hjemme, og naturligvis skal erhvervslivet have en stemme på universitetet. Men vi mener samtidig, at universitetet som højsæde for viden og tænkning kan tillade sig at stræbe efter andet og mere. Det er her, vores overensstemmelse med rektor ophører. Vi stiller højere krav til demokratiet og opfatter ikke det bestående system som legitimt. Rektor må beslutte sig til, om hun vil fortsætte med at rette ind, eller om hun vil leve op til sit ansvar. Det sidste kræver, at hun sætter handling bag ordene.

Demokrati er mere end legitimering

Demokrati i en hvilken som helst form er ikke tilstrækkeligt for at sikre et systems legitimitet. Hertil kræves, at samtlige parter føler, at de har reel medbestemmelse, og det har vi ikke i dag. Ganske vist har vi studerende repræsentanter i bestyrelsen, studienævnene, institutrådene og Akademisk Råd. Men der, hvor det tæller, er vi altid i undertal, og i det vigtigste organ, bestyrelsen, er RUCs interne repræsentanter permanent i undertal. Måske er det derfor, at de studerende tydeligvis ikke oplever systemet som legitimt. Et godt mål herfor, er stemmeprocenten ved universitetsvalgene. Ved sidste valg på RUC var den på 35,22 %. Det blev hyldet som en “imponerende stigning”, men ville have forårsaget et ramaskrig ved et hvilket som helst parlamentsvalg.

…selvom vi måske ikke rammer lige i bulls eye ved at blokere rektoratet, så lover vi, at regeringen i længden nok skal høre os, hvis vi råber højt nok, især hvis vi alle sammen råber i kor.

Denne situation er ikke naturgiven. Før Helge Sanders aflivning af universitetsdemokratiet i 2003 havde vi meget videre beføjelser, selvom stemmeprocenten heller ikke dengang var så høj. Men det tillader os at drømme om, at vi i fremtiden kan nå frem til en løsning, hvor vores indflydelse som studerende ikke begrænser sig til at legitimere vores udemokratiske bestyrelse en gang om året.

Læs også: RUC’erne leverer historisk høj valgdeltagelse

Derfor nægter vi at arbejde på de bestående præmisser, og derfor er det så sørgeligt, når rektor gang på gang svarer på vores krav ved at henvise til den begrænsede indflydelse, vi har i dag. Hvorfor er det så svært at indrømme, at situationen kunne være meget bedre? Vi værdsætter både Studenterrådets og rektors indsats for at udvide demokratiet, men stiller os ikke tilfredse, før det lever op til vore idealer. Lad os tale sammen om, hvad disse skal være.

Protester verden over nytter noget

Vi er ikke alene om vore protester på RUC, og heller ikke i Danmark. For tiden er studerende verden over ved at samle sig i protester imod den tiltagende erhvervsretning og topstyring af universiteterne. Især i Holland har de gjort sig bemærket, men også andre steder er protesterne ved at nå en kritisk masse. Vi har netop fået at vide, at studerende i Makedonien med omfattende blokade har haft held til at tvinge regeringen til at udforme en ny universitetslov, som de studerende skal være med til at skrive. Så selvom vi måske ikke rammer lige i bulls eye ved at blokere rektoratet, så lover vi, at regeringen i længden nok skal høre os, hvis vi råber højt nok, især hvis vi alle sammen råber i kor.

Læs også: Debat: Støttebrev til studerendes kamp for Et Andet Universitet på RUC

Der er noget foruroligende provinsielt ved at stille sig tilfreds med RUCs nuværende situation, endsige den danske model, selvom vi nok har det bedre end mange andre steder. Eksempelvis demonstrerer chilenske studerende i øjeblikket for overhovedet at opnå gratis uddannelse. Viden kender ingen grænser, og når den trues ét sted i verden, må vi stå sammen om at forsvare den. Men viden begrænses også af de magtforhold, den indgår i, og af den grund er det umuligt for alvor at tænke nyt, både forskningsmæssigt og universitetspolitisk, indenfor de rammer der er sat for os. Derfor sprænger vi rammerne.

Rektor afslutter sit indlæg med at sige, at dialog og gensidig respekt “kræver, at ingen tager patent på sandheden eller demokratiet.” Vi tager ikke patent på sandheden. Det mener vi tværtimod, at andre har gjort; gyldig viden er på forhånd begrænset til det erhvervsrelevante. Vi forbeholder os retten til ikke at have en sandhed. Det er selve forudsætningen for fri og kritisk tænkning. Dog mener vi heller ikke, at en demokratisk indstilling til demokrati bør betyde, at alle demokratiopfattelser er lige gode. Vores fordring på absolut demokrati er absolut, og selvom vi ikke i øjeblikket kan gøre krav på at repræsentere alle studerende, håber vi, at det kun er et spørgsmål om tid.

Speak Your Mind

*