Prorektor: RUC bør have en formidlingspris

Share

RUC bør have sin egen formidlingspris, mener prorektor Peter Kjær. Det glæder forskerrepræsentant Kenneth Reinicke, der fortæller om forskernes slid med at formidle igennem et forjaget mediebillede.

Foto: Yang Jiang / Flickr.

RUC’s hårdtarbejdende forskere skal have anerkendelse i form af en formidlingspris, når de afsætter tid til at formidle, mener prorektor. Foto: Yang Jiang / Flickr.

Af Kaspar Barker Rasmussen & Oliver Nyberg

For både forskerne og universiteterne gælder det, at man har en formidlingsforpligtelse, en forpligtigelse til at dele sin forskning og sin viden både med de videnskabelige kredse og den brede offentlighed. Det mener Peter Kjær, prorektor på RUC og han mener af samme grund, at det er vigtigt, at man ikke kun fokuserer på de forskere, som er dygtige til at komme frem i de offentlige medier. Der er mange forskellige måder at formidle sin forskning på, og det forum, man henvender sig til, afhænger derfor af, hvor de enkelte forskere bedst gebærder sig, og hvad der er bedst for deres forskning.

“Det at komme ud og holde foredrag i en organisation eller deltage i et debatmøde kan være en lige så god måde at formidle sig på som det at blive interviewet i de trykte medier eller på tv,” siger han og påpeger:

“Der er jo også dem, der mener, at undervisning er den ypperste form for forskningsformidling, også selvom det ikke er sådan, at universitetsloven ville beskrive det.”

Læs også: Rektoratets blog: Stille forskere vs. støjende forskere

Pris til ’supergode formidlere’

Når det er sagt, så er det selvfølgelig vigtigt for universiteterne at få delt deres forskning med den brede offentlighed, og på RUC har man flere tiltag, der fremmer formidlingen. Man udgiver blandt andet magasinet Rubrik, som arbejder på at bringe fokus på igangværende forskning, der kunne vække interesse hos den bredere befolkning, og som medierne kunne tænke sig at tage op. Forskerne kan også få rådgivning til, hvordan de skal håndtere medierne og formidle deres forskning. Denne medietræning kunne Peter Kjær godt tænke sig at tilbyde alle RUC’s forskere, men det er der desværre ikke resurser til.

På Aalborg universitet belønner ledelsen de forskere, der optræder mest i medierne, økonomisk. Denne metode har også været diskuteret på RUC, men er aldrig taget i brug. Peter Kjær er heller ikke sikker på, at det er en god idé, men han synes, at det er værd at overveje at belønne de dygtige formidlere.

Læs også: Blog: Seks punkter om formidling af forskning indenfor politiserede felter

“Ligesom vi har andre priser såsom innovationsprisen, vejlederpris og så videre, så kunne jeg godt tænke mig, at vi arbejdede på at få en formidlingspris, der bliver givet til folk, der er supergode formidlere, på forskningen og på RUC’s vegne,” forklarer han.

Gulerodsmetoden er måske ikke nødvendig på RUC, for som Peter Kjær påpeger: “På den ene side har vi nogle forskere, der har noget på hjertet og noget at fortælle, og på den anden side er der selvfølgelig også en medieinteresse for nogen af de kompetencer, vi har.”

Formidling er hårdt arbejde

Det er ikke en helt tosset ide, hvis RUC belønner det gode formidlingsarbejde, mener forskerrepræsentant og lektor på ISG Kenneth Reinicke. Det er nemlig også et stort arbejde fra forskernes side, når de lader sig citere i medierne. Derfor kunne en formidlingspris være en god måde for universitet at vise sin anerkendelse til forskerne.

”Det ville jeg egentlig synes var meget fint, for det er da nogengange et kæmpe arbejde. Det med, at du nogle gange sidder en halv time og snakker, og så skal du også lige bekræfte citaterne. Hvis man deltager i tv-programmer, så ringer de op flere gange for at klargøre ens holding, og ofte aflyser de. Det kan være dybt frustrerende, hvis man har brugt lang tid,” fortæller Kenneth Reinicke.

Læs også: Jesper Ryberg har RUC’s største titelskab

Han understreger, at man som forsker skal berede sig på at få 90 procent af det, man siger, skåret fra i medierne. Han har selv oplevet at få en utilfredsstillende behandling af journalister, der efter 30 minutters samtale skar hans udtalelser ned til seks linjers citat, der ikke var særligt beskrivende for emnet. Han opfordrer også andre forskere til at sige fra, hvis de kan mærke, at journalisten er useriøs eller har en personlig agenda, der skal trumfes igennem.

“Der har du så muligheden for at tænke: ‘Jeg skal ikke bare bruges til at bekræfte den forestilling og teori, du havde, når du ringede op’, og det tror jeg, de fleste prøver,” siger Kenneth Reinicke.

Medier vil have ‘punchlines’

Kenneth Reinicke er fuldstændigt enig i, at forskerne har formidlingsforpligtelse, hvilket, som han også påpeger, er et krav i universitetsloven. Til gengæld er der også nogle, der er bedre til at formidle end andre. Det kan blandt andet skyldes, at nogle emner vækker en større interesse hos offentligheden, men det kan også afhænge af en forskers evne til at spille ‘formidlingsspillet’.

“Man skal jo ikke have for meget uld i munden, og man skal kunne lide at fyre den af. Man skal kunne være præcis, og ofte er det jo kortfattet. Man skal kunne koge sin store mangfoldige viden ned, nogengange til nogle punchlines. Det er jo det, de gerne vil høre,” fortæller Kenneth Reinicke.

Læs også: RUC’er i førerfeltet til Ph.d. Cup 2014

Han er heller ikke helt så hurtig som Peter Kjær til at afvise ideen om en økonomisk belønning til de forskere, der optræder mest i medierne.

”Det kunne være godt at have nogle incitamenter på den måde. Ligesom vi bliver belønnet for alt muligt andet. Det indgår jo også nogengange i lønforhandlingerne, men man kunne selvfølgelig godt have det formaliseret,” siger Kenneth Reinicke.

 RUSK lancerer i denne uge en serie på fem portrætter om de RUC-forskere, der er mest i medierne

 

Speak Your Mind

*