Forskerportræt: “Jeg taler mere med medierne end med mine børn”

Share

Kønsforsker og feminist Karen Sjørup er i dag en af Danmarks mest anerkendte eksperter på køn- og ligestillingsområdet. Hun er altid klar med en udtalelse til medierne, når de ringer. Dette er fjerde ud af fire portrætter om de RUC-forskere, der oftest udtaler sig til medierne.

Karen Sjørup Foto: Sara Fondo

Karen Sjørup blev mobbet ud af Femølejren i 1971. Det skræmte hende dog ikke væk fra at blive en af nutidens frontfigurer i køns- og ligestillingsdebatten. Foto: Sara Fondo

Af Sara Fondo

Solen står højt på den skyfri himmel. Bølgernes blide brus fra den nærliggende strand skyller ind over lejren. En række grønne militærtelte er rejst side om side i den smukke frie natur. Indimellem er der placeret primitive lokummer uden forhæng og spejle. I den ene ende af lejren skændes nogle kvinder højlydt, mens deres bare bryster dingler lystigt. I den anden ende ligger to i det nedtrådte græs og nusser hinandens kortklippede hår.

Karen skiller sig ud fra flokken. Ansigtet er sminket. Det lange mørke hår er pænt redt og glinser i solens stråler. Her står hun og ser kvindefrigørelsen udfolde sig.

”Jeg var meget optaget af min egen skønhed på det tidspunkt. Jeg blev mobbet ud af lejren,” fortæller Karen Sjørup om sit første møde med rødstrømpebevægelsen på Femølejren i 1971.

Når telefonen ringer, så ved jeg, det er en journalist

44 år efter er det lange mørke hår blevet erstattet af pagehår. Vipperne er stadig beklædt med lidt mascara, og neglene er malet røde med lak. På sit kontor i hus 24.1 på Roskilde Universitet sidder Karen Sjørup ved et lille træbord. Der står Nescafé og en elkedel på bordet. Hun er iført en lang mørkeblå trøje og bukser i samme kulør, og en guldhalskæde pryder hendes hals.

Mødet med feminismen

Karen Sjørup voksede op i et matriarkat i barndomshjemmet. Moderen og de to ældre søstre var feminister. Faderen forsørgede familien, men lavede også mad, vaskede op og hjalp børnene med lektierne, mens moderen røg smøger og læste avis i stuen.

Læs også: Forskerportræt: Det handler om at holde mange bolde i luften

”Min mor hadede den skæbne, der var blevet tildelt hende med at blive hjemmegående husmor. Hun sagde, at det vigtigste hun kunne gøre for sine døtre, var at sikre, at de fik en uddannelse,” beretter Karen Sjørup.

Det er først i 1970’erne, i forbindelse med sit sociologistudie og da rødstrømpebevægelsen bølger ind over Danmark, at hendes egen interesse for feminisme bliver vakt.

”Jeg begyndte at indarbejde et kønsperspektiv i alt, jeg lavede. På den måde kunne jeg komme med en kritik af de ting, jeg stødte på. Pludselig forstod jeg tingene bedre. Før det syntes jeg ikke, at jeg kunne forstå noget som helst,” forklarer Karen Sjørup.

Telefonen ringer tit

Karen Sjørup har i årenes løb engageret sig i en lang række politiske og kønsrelaterede aktiviteter. Hun har blandt andet været prorektor på RUC, medlem af Lønkommissionen og direktør ved Videnscenter for Ligestilling. I dag er hun en vigtig frontfigur, når den politiske debat falder på køn og ligestilling.  Derfor ringer medierne ofte, når de skal bruge en faglig kommentar.

”Det medfører et ansvar at stå frem i medierne. Hvis man overskrider de grænser, der er, så holder de op med at ringe. Så kan de ikke stole på ens udsagn længere,” påpeger hun.

Typisk forsvinder kvinder fra mediebilledet, når de bliver 40. Jeg ser en sejr i at modbevise det

Men der er også skyggesider ved at tage del i den offentlige debat og være en af de mest brugte ekspertkilder inden for køn og ligestilling i Danmark. Medierne regner nemlig med, at de altid kan få et automatsvar fra hende.

Læs også: Forskerportræt: En greve i mediernes søgelys

”Jeg har oplevet, at folk kalder mig for den automatiske telefonsvarer,” siger hun.

Overordnet set er hendes forhold til medierne dog positivt. Hun nyder at udhule idéer og udfordre kønsbegrebet med journalister over telefonen. Men samtidig er det yderst tidskrævende at komme rundt om alle mediernes henvendelser.

”Jeg taler mere med medierne end mine børn” siger hun leende og fortsætter,

”De unge vil hellere sende en SMS. Det er en forskudt måde at kommunikere på. Når telefonen ringer, så ved jeg, det er en journalist,” afslutter hun.

Stadig fremtrædende i mediebilledet

Karen Sjørup er 67 år og på seniorordning på RUC. Alligevel er hun stadig meget aktiv på den politiske scene. Man finder jævnligt en kommentar eller udtalelse fra hende, der taler ligestillingens sag i medierne. Og netop dét stopper hun nok aldrig med.

Læs også: Forskerportræt: Hvis der er noget med trafik, så ringer vi til ham Per

”Typisk forsvinder kvinder fra mediebilledet, når de bliver 40. Jeg ser en sejr i at modbevise det,” siger Karen Sjørup smilende.

Speak Your Mind

*