Valgblog: Skal RUC skæres med en ottendedel?

Share

RUC skal skære 100 millioner kroner frem til 2019. Nu er det op til de studerende at kæmpe imod nedskæringerne, mener Studenterrådets Therese Cederberg Nielsen.

Af: Therese Cederberg Nielsen, Studenterrådet

Therese Cederberg Nielsen sidder i Akademisk Råd og er kandidat til Universitetetsbestyrelsen. Privatfoto.

Therese Cederberg Nielsen sidder i Akademisk Råd og er kandidat til Universitetetsbestyrelsen. Foto: Philip Davali / Studenterrådet.

På RUC skal vi skære ned. Voldsomt. Det skal vi fordi, vi har et Folketing og nogle ansvarlige ministre, der er uhyggelig uambitiøse på uddannelsesområdet.

Det betyder, at RUC skal skære over 100 millioner kroner frem til 2019. 1/8 af RUC’s samlede budget. Den lader vi lige stå et øjeblik. En ottendedel af RUC forsvinder.

Hvis hele denne nedskæring skal klares alene ved at fyre vores undervisere, vil det svare til at fyre hver fjerde underviser. 205 lektorer-lønninger ud af RUC’s cirka 800 undervisere[1].

RUC har alene i år sagt farvel til 23 undervisere, fordi vores økonomi er ramt af den tidligere regerings dimensionering. Det kan vi mærke meget konkret ude på uddannelserne.

Universitetet sparer på vejledertimer

På HumBach er man i mange huse tvunget til at være 6-8 studerende i hver gruppe, fordi der ikke er vejledere nok til mindre grupper. Det frie projektvalg og indflydelsen på ens egen uddannelse er dermed begrænset markant. Om noget en forringelse af uddannelseskvaliteten.

Hvis ikke vi handler imod nedskæringerne, så er der ingen der gør det.

På ISG har man indført klyngevejledning på bekostning af individuel gruppevejledning til projektet. Det bliver solgt som “nytænkende pædagogik”, og det kunne det da godt være, hvis man havde gennemtænkt det for eksempel som supplement til den almindelige vejledning. Problemet er, at klyngevejledningen ikke er et pædagogisk tilvalg men et økonomisk fravalg af individuel gruppevejledning.

Læs også: Blog: En stille sejr for de studerende

Men som det ser ud nu, er begge tiltag tydeligt en måde at spare vejledertimer på. Det resulterer i markant mindre projektnær vejledning og en meget “uRUCsk” detailstyring af de studerendes projektskrivning og kontrol med vores egen skriveproces. Det er om noget en forringelse af uddannelseskvaliteten.

Uddannelseskvalitet koster penge

Efter mange års pres fra Studenterrådet skulle de studerende i barakkerne P10 og P11 endelig flyttes ud til rigtige huse. Derfor er P10 og P11 blevet opsagt pr. 1. januar.

Men de huse, de studerende skulle være flyttet til, er nu også blevet opsagt på grund af nedskæringerne. Derfor har RUC fra næste semester cirka 250 hjemløse bachelorstuderende. Det er om noget en forringelse af uddannelseskvaliteten.

Og fordi det kommer til at se endnu værre ud fra næste år har universitetsbestyrelsen besluttet, at der skal nedsættes en “task-force”, der skal finde ud af, hvordan vi bedst kan spare.

Her lægges op til lukninger og sammenlægninger af “uøkonomiske” fag, fyring af endnu flere undervisere, “effektivisering” af undervisningen og opsigelse af lejemålene af endnu flere bygninger. Det er ekstremt kortsigtet at skære på uddannelserne og på kvaliteten af dem.

Og vi skal slet ikke lade uvidende overlæger slippe afsted med at svine vores universitet til.

Uddannelseskvalitet koster penge. Men må jeg minde hele universitetet om, at det faktisk også er uddannelseskvalitet, der skaffer RUC indtægter. Når kvaliteten af vores uddannelser falder, og der skæres ned, hvordan skal vi så tiltrække nye studerende og beholde os, der er her nu? Det er i sidste ende antallet af studerende, der afgør, hvor mange penge RUC tildeles.

Og endnu vigtigere: Hvis der ikke er kvalitet i vores uddannelser og særligt i vores projektarbejde RUC’s særkende hvorfor skal vi så overhovedet have et RUC? Hvad er så vores eksistensberettigelse?

Det kan vi gøre

Som studerende, som RUC’s eksistensberettigelse som uddannelsesinstitution, hvad kan vi så gøre?

  1. Blande os i debatten! Vi skal ikke anerkende præmissen om, at universiteterne “også skal holde for”. Uddannelse er en investering i fremtiden. Og vi skal slet ikke lade uvidende overlæger slippe afsted med at svine vores universitet til.
  2. Stemme til universitetsvalget! Den 21. til 28. oktober stiller Studenterrådet og jeg op til Akademisk Råd og Universitetsbestyrelsen. Det gør vi for at sikre, at nedskæringerne ødelægger vores uddannelser så lidt så muligt og finde kreative løsninger på de problemer, besparelserne giver os. Hver enkelt studenterstemme tæller!
  3. Komme til demonstration d. 29. oktober kl. 16 på Rådhuspladsen. Man skal ikke undervurdere effekten. Hvis ikke vi handler imod nedskæringerne, så er der ingen der gør det.

Læs også: Debat: Steffen Jacobsens forfejlede kritik af RUC

Der vil ikke være andre end os til at råbe hverken politikerne eller RUC’s bestyrelse op. Men de skal simpelthen overtales til ikke at stemme nedskæringerne igennem. For vores egen og for RUC’s skyld.

[1] I følge DJØF’s udregnede gennemsnit for lektorlønninger.

Speak Your Mind

*