Sådan blev RUSK til

Share

 Egentligt skulle netavisen havde heddet noget helt andet. Hør hvordan det alligevel endte med at blive RUSK.

Et skud af redaktørens rodede kontor. Bemærk den allersidste udgave af RUCnyt til højre. Foto: Rasmus Thirup Beck

Et skud af redaktørens rodede kontor. Bemærk den allersidste udgave af RUCnyt til højre. Foto: Rasmus Thirup Beck

Det hele startede for to år siden, da Hans Christian Nielsen overtog kommunikationsafdelingen på RUC. Der skulle laves en kommunikationsstrategi og herunder blev der kigget på RUCnyt.

”Vores konklusion var rimelig klar omkring RUCnyt: Vi syntes ikke, det fungerede særlig godt” siger Hans Christian Nielsen og fortæller videre:
”Kvaliteten var ikke i orden, og troværdigheden omkring bladet var utrolig lille, fordi det ikke var et uafhængigt medie.”

”Endelig synes vi også, at tiden var inde til at vores universitetsavis skulle være et elektronisk medie, for når man kun har råd til udkomme en gang om måneden cirka, så bliver det også meget uaktuelle nyheder.” siger kommunikationschefen og uddyber:
”Med et netmedie kan du tage noget op hele tiden  –  når der er noget nyt kan du dække det med det samme, det kan være oppe nogle timer efter, folk kan dele det på de sociale medier og det giver en hel anden kommunikationsplatform at være på et netmedie”.

RUSK er sgu da megafedt. Lad os få det i spil også. – Redaktør Rasmus Thirup Beck

Men RUC ville også gerne være grøn, fortæller Camilla Buchardt som er kommunikationsmedarbejder, og som var projektleder i opstartsfasen af RUSK:
”RUC har en ambition om at være et grønt universitet, så det går jo i fint i tråd med, at man sparer noget papir ved at gå online”

”Vi besluttede at tage kontakt med Hippocampus og sige, “hvordan har I det egentligt? Kunne I være interesserede i at lave noget sammen i stedet for at vi laver noget hver for sig, for det er jo lidt åndssvagt, at man skal have to universitetsaviser på det samme universitet”. Den ene som ikke har nogen penge, men som har høj troværdighed, og den anden som har penge, men som ikke har nogen troværdighed” fortæller Hans Christian Nielsen.

”Hippocampus-redaktionen var virkelig både konstruktive og innovative, synes jeg, og vi behøvede ikke mere end et par møder, før at vi var fuldstændigt enige om, hvad en universitetsavis skulle”, fortæller kommunikationschefen om skabelsen af RUSK.

Den 22. februar 2013 blev det besluttet at lægge de to aviser sammen.

Mange idéer til navnet

”Vi havde en hel masse, jeg tror vi havde, et slag på tasken, 30-35 mere eller mindre gode navne,” fortæller Rasmus Thirup Beck, der i dag er redaktør på RUSK.

Det blev afgrænset til otte navne, hvorefter redaktøren snakkede med både professorer, kantinedamer, studerende og sekretærer for at høre deres mening.

RUSK var slet ikke et af forslagene til at starte med, hvor der blev snakket meget om navnet RUCSK. Men navnet Rusk kom i spil, og det endte med at blive det endelige navn.

Og RUSK er en avis for alle på RUC,
”Vi forventer, at det skal være et medie, der henvender sig først og fremmest til alle på RUC, og som kan afløse de to medier vi har haft indtil nu  –  Hippocampus og RUCnyt; et medie, der er  troværdigt og som både kan sætte spotlys på problematiske forhold og på de succeser og ting, der er værd at fejre på RUC” fortæller Camilla Buchardt.

Redaktionen har vokset hurtigt siden avisen kom i gang,
”Vi er oppe på 24, mere eller mindre aktive mennesker” siger Rasmus Thirup Beck og tilføjer;

“Og der er plads til flere.

 Læs mere om RUSK her

 

 

Speak Your Mind

*