Overblik: RUC efter anden fyringsrunde

Share

Anden fyringsrunde på RUC endte med 19 selv-opsigelser og 5 ufrivillige afskedigelser.

Foto: Peter Brandt / Roskilde Universitet

I alt skal 24 medarbejdere forlade universitetet efter RUC’s anden fyringsrunde i 2015. Foto: Peter Brandt / Roskilde Universitet

Onsdag den 4. november, sendte ledelsen varslingsbreve ud til fem medarbejdere på RUC alle inden for gruppen ‘Teknisk-Administrativt Personale’ (TAP).

Trods 19 selv-opsigelser, seniorordninger og frivillige fratrædelser, er der stadig et besparelsesbehov på RUC. Det er på henholdsvis på institutterne NSM og CBIT, samt i Fællesadministrationen.

Læs også: RUC i ny fyringsrunde

“Parthøringsfristen finder sted den 18. november, hvorefter parthøringssvarende skal behandles. Den 26. november forventes det, at medarbejderne vil få endelig besked om afskedigelse”, fortæller Peter Lauritzen, Universitetsdirektør på RUC.

Alle tænker naturligvis: ‘Er det mig næste gang?’

Selvom ledelsen har meldt ud, at det udelukkende er TAP-medarbejdere, der får varslingsbreve i anden fyringsrunde, føles situationen stadig usikker for alle, da der er sket fyringer af både TAP’ere og VIP’ere (Videnskabeligt Personale) i 2015. Det fortæller Jody Shaw, uddannelsesleder på CBIT.

“Politikerne står i kø for at slanke os ‘kornfede’ på universiteterne, og vores fremtidsudsigt på RUC er, at vi, ud af et budget på 700 millioner kroner, skal spare 100 millioner kroner,” fortæller Jody Shaw.

På RUC går ingen fri

På grund af det tilbagevendende behov for at spare på universitetets budget, lever frygten for en fyring konstant hos de ansatte.

“Det er 2. fyringsrunde i år, og med de kommende nedskæringer i udsigt, så vil der komme flere fyringer i fremtiden. Alle tænker naturligvis: ‘Er det mig næste gang?’ ” siger Jody Shaw.

Læs også: Rektoratets blog: RUC skal fortsat være sejt og alternativt

For at vise sympati over for de, der fik varslingsbreve onsdag den 4. november, de, der tidligere er blevet fyret og de, der vil blive fyret i fremtiden, blev der afholdt et sympatimøde for omtrent 150 mennesker i RUC’s fælleskantine under sidste uges begivenheder.

Mødet blev afholdt i fælleskantinen, da de ansatte og studerende gerne ville synliggøre deres sympati i fællesskab, fortæller Jody Shaw.

Overblik

Ansatte og studerende arbejder på eget initiativ på følgende:

  • En gruppe arbejder på at indkalde til stormøde, hvor der kan udvikles ideer og nedsættes arbejdsgrupper.
  • En anden gruppe overvejer, om der på landsplan og på tværs af universiteterne kan aktioneres.
  • En tredje gruppe ønsker at visualisere alle de besparelser, universiteterne har været ramt af de sidste 13 år for at vise menigmand og politikere, at universiteterne ikke er så ‘kornfede’, som de siger.
  • En fjerde gruppe kom med det meget konkrete forslag, at man hver især skriver til sin respektive fagforening for at få dem til at støtte sagen økonomisk på RUC.

Speak Your Mind

*