Nedskæringer: Her er de tre scenarier, RUb står overfor

Share

De kommende nedskæringer på RUC betyder bl.a. besparelser for universitetsbiblioteket. En arbejdsgruppe er nedsat til at arbejde på et beslutningsoplæg med tre scenarier for bibliotekets fremtid.

Universitetsbiblioteket er et populært sted. I 2012 viste en undersøgelse, at det gennemsnitlige besøg på RUb varede 53 minutter. Foto: Roskilde Universitetsbibliotek Facebook.

Universitetsbiblioteket er et populært sted. I 2012 viste en undersøgelse, at det gennemsnitlige besøg på RUb varede 53 minutter. Foto: Roskilde Universitetsbibliotek Facebook.

Som RUSK tidligere har skrevet om, har konsulentvirksomheden Struensee udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan universitet kan finde de varslede besparelser frem mod 2019. Universitetsledelsen har besluttet, at der skal spares ca. 110 mio. kr., og 3,5 mio. af dem skal findes i universitetsbibliotekets budget. I en indstilling på baggrund af Struensees rapport opridses tre scenarier, som en arbejdsgruppe netop nu videreudvikler på, og som RUC’s bestyrelse skal tage stilling til i næste måned.

Læs hele ledelsens indstilling her

Første scenarie for universitetsbiblioteket er en driftsbesparelse på de 3,5 mio. ud fra, hvordan biblioteket er organiseret nu. Andet scenarie er en virksomhedsoverdragelse af driften til Det Kongelige Bibliotek, dvs. en ordning der minder om den, Københavns Universitet har. Tredje scenarie drejer sig om muligheden for et virtuelt bibliotek.

Institutleder for IKH og medlem af universitetsledelsen, Hanne Løngreen, fortæller, at arbejdet med universitetsbibliotekets fremtid er i sin spæde opstartsfase. Hun er med i den arbejdsgruppe, der er nedsat til at arbejde videre med de tre scenarier:

”Vi har i arbejdsgruppen ikke lagt os fast på noget, for vi er først nu ved at afsøge, hvordan vi kan finde de 3,5 mio. kr. på den bedst mulige måde. Det betyder, at vi vil undersøge de her tre scenarier, hvor vi vil opveje fordele og ulemper,” siger hun.

Ifølge Hanne Løngreen er det dog sikkert, at man vil fastholde et fysisk bibliotek på RUC, og hun understreger, at der på ingen måde er tale om at biblioteket skal nedlægges: ”Der vil være et bibliotek på RUC, som faciliterer, at man som studerende og forsker kan sidde på biblioteket og læse de materialer, der er,” siger hun.

Når forslaget ligger færdigt som endelig indstilling, skal RUC’s bestyrelse i marts tage stilling til, hvordan bibliotekets fremtid skal se ud.

Første scenarie: Driftsbesparelser

Ifølge RUb’s overbibliotekar, Claus Vesterager Pedersen, er første scenarie med besparelser inden for de rammer, biblioteket har nu, det mest realistiske på nuværende tidspunkt. Han er en del af arbejdsgruppen, der skal arbejde med de tre scenarier, men udtaler sig her udelukkende som bibliotekschef.

”Det vil kunne komme til at berøre antallet af personaler, men jeg regner ikke med, at driftsbesparelserne i så fald kun vil komme til at omhandle færre medarbejdere. Vi opererer også her med mulighed for at lave serviceaftaler, hvor vi vil kunne spare penge. Det skal undersøges, hvorvidt vi vil kunne indgå fællesskaber med andre biblioteker, hvor man løser opgaver for hinanden, ”siger han og nævner som eksempel fælles løsninger på bibliotekssystemer og digitale undervisningsforløb.

Andet scenarie: Det Kongelige Bibliotek

Det andet scenarie, der skal undersøges, er beskrevet i indstillingen som: “Virksomhedsoverdragelse af biblioteksdriften på RUC til Det Kongelige Bibliotek”.

Claus Vesterager Pedersen siger, at han ikke kan udtale sig om dette scenarie, da han ikke kender præmisserne herfor på nuværende tidspunkt. Han forstår dog scenariet som, at RUC i så fald ikke længere vil have et selvstændigt bibliotek.

Hanne Løngreen siger, at virksomhedsoverdragelse skal forstås som et samarbejde:

”Vi skal afsøge, om der kan indgås et tættere samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, så man kan høste stordriftsfordele. Det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret om et evt. samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Arbejdsgruppen afsøger også andre muligheder for samarbejder med andre biblioteker,” siger Løngreen.

Betyder ”virksomhedsoverdragelse” ikke, at biblioteket vil være selvstændigt fra RUC?

”Jeg kan allerede nu sige, at der ikke bliver tale om en virksomhedsoverdragelse. De spæde kontakter, vi har haft med andre biblioteker, har vist, at det ikke er en mulighed,” svarer Hanne Løngreen.

Tredje scenarie: Det virtuelle bibliotek

Et virtuelt bibliotek betyder, at bibliotekets materialer udelukkende vil være digitale. ”Der er vi allerede på vej hen, men det går ikke så hurtigt,” fortæller Vesterager Pedersen og siger, at der er mange fordele ved digitalt materiale, fx at flere kan bruge det samtidig: ”Vi indfører fx e-bøger og har kompendier på Moodle.”

Dette scenarie kan, ifølge Vesterager Pedersen, ikke effektueres allerede inden 2019, hvis det er 100 procent digitalt bibliotek, der er tale om: ”Det fuldstændigt digitale bibliotek, betyder, at der ikke er behandling af fysisk materiale, og det bibliotek, vi kender i dag, vil ikke være der. Men det er urealistisk, at scenariet leves fuldt ud, da der stadig er mange bøger, vi kun kan fremskaffe i papirformat.”

Det er klart, at vi på nogle områder ikke kan opretholde samme niveau som hidtil

Hanne Løngreen fortæller, at de med dette scenarie skal undersøge, om besparelser kan findes ved at biblioteket går endnu mere over til digitalt materiale end i dag, og om der er yderligere muligheder, når det kommer til licenser på bøger og tidsskrifter.

”Der vil stadig være en bygning som er bibliotek, men spørgsmålet er, hvor meget fysisk materiale, der vil være. Hvis man ser på universitetsbibliotekers udvikling i andre lande, så bliver de i overvejende grad til steder, hvor de studerende og forskere arbejder frem for steder, hvor der er står mange fysiske bøger,” uddyber hun.

De to sidste scenarier vil Claus Vesterager Pedersen beskrive som en del mere radikale end det første. ”De to scenarier i sig selv vil være radikale løsninger, som vil give konsekvenser for de studerendes og forskernes biblioteksoplevelser,” siger han. I stedet vil Vesterager Pedersen helst arbejde med et løsningsforslag, der bygger på første scenarie med elementer af de to andre. ”Det vil være besparelser inden for den nuværende ramme, men med outsourcing af visse dele af biblioteket og en udvikling mod det fuldt digitale bibliotek,” siger han.

Et ringere RUb?

Uanset hvordan det endelige forslag vil se ud, så får besparelserne konsekvenser for biblioteket.

”Jeg kan ikke sige nærmere om, hvor store konsekvenserne er på nuværende tidspunkt, men det er klart, at vi på nogle områder ikke kan opretholde samme niveau som hidtil,” siger Vesterager Pedersen og nævner, at der vil blive indkøbt færre fysiske bøger, at man vil kunne mærke det på antallet af personale, som er til rådighed for at hjælpe, vejlede og undervise, og der vil være mindre bemanding i informationsskranken:

”Man kan ikke forvente, at biblioteket kan yde det samme med færre antal hoveder. Fx vil vi ikke kunne fremskaffe materiale lige så hurtigt, og der vil ganske givet ikke være ressourcer til at deltage i udviklingsprojekter og særlig forskersupport.” siger Vesterager Pedersen og tilføjer: ”I forhold til at øge samarbejdet med andre biblioteker om fælles løsninger på visse områder, så er det slet ikke sikkert, at løsningerne vil være dårligere. Men det vil betyde, at bibliotekets medarbejdere er afhængige af andre og har mindre styring,” siger han.

Betyder besparelser ikke et mindre bibliotek?

”Det er ikke sikkert, for man kan jo godt omlægge driften på andre måder. Hvis man fx kommer ind i et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek med en anderledes arbejdsdeling, og det betyder ikke nødvendigvis, at biblioteket bliver mindre”, siger Hanne Løngreen.

Speak Your Mind

*