“RUC var både åbenbarende og kaotisk”

Share

Alumne Lars Frelle-Petersen er direktør i Digitaliseringsstyrelsen og ansvarlig for blandt andet NemID. Det var på RUC, han dykkede ned i sin store interesse for tandhjulene, der bevæger sig i samfundets maskinrum.

Lars Frelle-Petersen står som direktør i Digitaliseringsstyrelsen bl.a. bag projekter som NemID og borger.dk. Foto: Agnete Schlichtkrull

Lars Frelle-Petersen står som direktør i Digitaliseringsstyrelsen bl.a. bag projekter som NemID og borger.dk. Foto: Agnete Schlichtkrull

RUSK’s Alumne-serie sætter fokus på tidligere RUC-studerende, der på markant vis sætter deres præg på Danmark og spørger ind til deres tid på universitetet. Denne gang er det Lars Frelle-Petersen. På trods af, at du sandsynligvis ikke kender ham, så har han en markant indflydelse på din digitale hverdag. NemID, Udbetaling Danmark og borger.dk er nogle af de store skruer, Lars Frelle-Petersen som direktør i Digitaliseringsstyrelsen har drejet på de sidste 15 år.

Han troede egentlig, han skulle være læge. Dernæst at han skulle læse Kommunikation på RUC. Det blev RUC af to årsager: Gruppearbejde var en progressiv arbejdsform, og muligheden for at kombinere flere fag var tiltalende. Men da han så var flyttet fra barndomsbyen Aabenraa til København og startet på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse i 1991, hev en anden interesse i ham. Organisation og ledelse var det, der fascinerede ham.

”Hvordan styrer man samfundet? Hvad er det for nogle mekanismer? Det fascinerede mig rigtig meget, uden at jeg havde et klart billede af, hvor jeg nødvendigvis skulle arbejde henne,” fortæller Lars Frelle-Petersen.

Tandhjulsinteressen

Frelle-Petersen valgte derfor etfagskandidaten i Forvaltning:

”På basis fandt jeg ud af, at fordybelsen var det, der var vigtigst for mig. Det stred nok med den tænkning, der var på RUC på det tidspunkt med fagkombinationen. Men min oplevelse var, at man godt kunne komme igennem uddannelsen og kun have læst introduktioner til videnskabelige tekster og ikke selve teksterne.”

»Jeg var meget interesseret i den politiske del uden nogensinde at have været interesseret i at være politiker«

Frelle-Petersens behov for at gå i dybden med tandhjulene, der bevæger sig i samfundets maskinrum, udmøntede sig i massiv teorilæsning om politik, organisationsdannelse og -udvikling. Og han var måske også prædisponeret, siger han: I Folkeskolen var han aktiv i Folkeskoleelevernes Landsorganisation (FLO) og til dels i Gymnasieelevernes Landsorganisation, da han gik på HF.

Læs også: Johanne Schmidt-Nielsen: Det handler ikke kun om et CV. Det handler om at lære.

”Der er nogen, der altid bliver elevrådsformand og medlem af studienævnet på universitetet. Sådan en har jeg været. Jeg var meget interesseret i den politiske del – uden nogensinde at have været interesseret i at være politiker. Jeg har altid været nysgerrig på tandhjulene, der bevæger sig bagved og ville gerne være en del af den mekanisme,” fortæller han og tilføjer: ”Det er vel også derfor, jeg er endt her.”

Kaosset efter ’89

”Det var en åbenbaring”, siger Frelle-Petersen om at begynde på RUC. Han oplevede viden, inspirerende forskningsmiljøer og muligheden for at blive klogere. I 1991 var RUC præget af murens fald, og postmodernismen var det store samtaleemne.

”Mange af de teorier, underviserne brugte, stod til fals, og den socialistisk-kommunistisk inspirerede dogmatisme, som havde præget dele af universitetet, var under opbrud. Det prægede undervisningen, hvad vi studerende talte om, og nye forskningsretninger kom frem.”

RUC var i en slags identitetskrise, oplevede han, som også var tilstede i samfundet generelt.

»Det var også kaotisk. Jeg oplevede, at det var meget overladt til de studerende selv at finde hoved og hale i det, de skulle«

Det var en spændende tid for ham og hans medstuderende, der konstant spurgte sig selv, hvilken tidsalder de bevægede sig ind i. Men det kunne også være kaotisk, fordi rammerne var meget løse. Basisuddannelsen havde ikke struktur som i dag: Undervisningen var præget af tilfældigheder, og det første år afleverede de studerende kun et projekt per semester og intet andet.

Læs også: Jesper Tynell: Kunsten at lære uden andres ledelse

”Dengang var RUC et relativt anarkistisk sted, som jeg nok var en af de sidste til at se reminiscenserne af. Det var også var kaotisk. Jeg oplevede, at det var meget overladt til de studerende selv at finde hoved og hale i det, de skulle.”

Især gruppedannelsen brugte Frelle-Petersen og hans medstuderende lang tid på:

”Der var et stort kollektivt pres i gruppedannelsen, for det var også et socialt betinget udskilningsløb. Jeg kan huske, vi havde holdt et flere timer langt møde, hvor der så sad to-tre studerende tilbage, der ikke havde fået en gruppe, og hvor diskussionen gik på ”hvem der ville tage dem”. Det var meget ubehageligt.”

De første år var ikke betinget af, at man som studerende var fagligt dygtig, fortæller Frelle-Petersen videre. Det var først på overbygningen, hvor der var mere struktur i uddannelsen. Det oplevedes som grænsende til det uforsvarlige i en periode, men samtidig styrkede de frie rammer også de studerende:

”Hvis man kom igennem den proces, så styrkede det en som person. Når man selv skal søge viden, finder man også sin identitet i den proces og skal træffe valg. Det er jo også en del af at komme på universitetet.”

Lars Frelle-Petersen er Foto: Anders Hviid-Haglund

Lars Frelle-Petersen husker især RUC’s gruppearbejde som kaotisk, men karaktergivende. Foto: Anders Hviid-Haglund

Gruppearbejde som sindbillede

Når Frelle-Petersen tænker tilbage i dag, har han forladt RUC med en meget positiv oplevelse. Særligt har erfaringen og tænkningen fra projektarbejdet meget tydeligt været en kvalifikation, som han har gjort brug af i sit arbejdsliv. Også selvom han synes, det havde nogle slagsider på RUC. Han lærte at kende sine egne begrænsninger og at anerkende, at andre kan være dygtigere til andet, end en selv.

”I dag er det et sindbillede på, hvordan vi arbejder. Her i styrelsen arbejder vi i hvert fald meget projektorienteret og blander fagligheder. Vi forventer, at folk kan samarbejde, og det er en super kvalifikation at kunne bringe sin faglighed i spil med andres,” uddyber han.

Det er nemlig vigtigt at lære at dele sin viden med andre og betragte sine kollegaer som nogen, der kan hjælpe en frem for som en konkurrent. Det sidste kommer man ikke langt med, påpeger han.

»Det er noget, folk kan forholde sig til. Hvis jeg sidder til en middag og siger, jeg er ansvarlig for NemID, så har folk mange meninger om det«

Den digitale direktør

Omkring afleveringen af sit speciale fik Frelle-Petersen sin første stilling i 1998 hos Teknologirådet. Allerede her sporede han sig ind på den digitale vej, som førte til, at han siden 2012 har været direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Her stødte han på det, der i dag er kendt som Bonnerup-rapporten, som drejede sig om, hvorfor store, offentlige IT-projekter altid gik galt:

”Der var en herskende desillusionering, da der var nogle store IT-skandaler i slutningen af 90’erne, samtidig med at internettet eksploderede. Jeg fik rapporten i hænderne ved en tilfældighed i virkeligheden, men jeg blev meget optaget af den diskussion, der blev rejst om, hvilken betydning digitaliseringen ville få i vores samfund som styringsredskab. Det blev en skæbne for min professionelle karriere.”

Frelle-Petersen betragtes som en nøgleperson i den digitale transformering af det offentlige, og hans karriere har da også inkluderet fem store, offentlige digitaliseringsstrategier. Og han synes, det er et privilegium at arbejde i det politiske klima med komplekse problemstillinger, hvor man samtidig skal holde fokus på bolden og skubbe den fremad:

”Det er noget, folk kan forholde sig til. Hvis jeg sidder til en middag og siger, jeg er ansvarlig for NemID, så har folk mange meninger om det. Og selvom der sker fejl, og der bliver taget forkerte beslutninger, så er det fantastisk sjovt at være med til at skubbe på udviklingen og se ting lykkedes.”

Da Lars Frelle-Petersen i slutningen af 90’erne var færdig på RUC, havde han et stærkt ønske om at forandre verden og bidrage aktivt til den. At dreje på skruerne og sætte tandhjulene i gang i det store maskinrum. Og det er stadig det, der driver ham den dag i dag.


Faktaboks

  • Direktør i Digitaliseringsstyrelsen, der hører under Finansministeriet, siden 2012.
  • 46 år og opvokset i Aabenraa.
  • Begyndte på RUC i 1991.
  • Blev etfagskandidat i Forvaltning i 1999. Skrev speciale om dansk narkotikapolitik.
  • Vandt i 2012 IT-branchens pris for ”at have været med til at sikre Danmark og den danske it-branche et forspring i den globale konkurrence”.
  • Bor med sin kone (som han mødte på 1. semester på RUC) og sine tre børn.

Speak Your Mind

*