RUC­-studerende frygter for frivilligheden

Share

Mange studerende vælger at lave frivilligt arbejde for at gøre noget godt for deres universitet og dets studiemiljø. Men det kan fremdriftsreformen være med til at sætte en stopper for.

Studenterhuset er samlingssted for mange af de frivillige organisationer på RUC. Foto: RUSK

Studenterhuset er samlingssted for mange af de frivillige på RUC, bl.a. Martin Knuth, der har været en del af RUCbar i ca. 1,5 år. Foto: Louise Gram Søndergaard.

Af Louise Gram Søndergaard

Det er formiddag i RUC­baren på Roskilde Universitet. Solen skinner, og lokalet summer af liv. Studerende snakker i krogene, alt imens deres fingre hårdt og kontant rammer tasterne på deres computere. Det er torsdag, og der er forårsfornemmelser i luften. Duften af kaffe dominerer i lokalet – men om et par timer vil den være erstattet med dunsten af fadøl.

Opvarmningen til torsdagsbaren består af filterkaffe, chai latte og caffe latte. De ryger over disken hos den 24­årige frivillige RUC’er, Martin Knuth. Han læser Informatik og kommunikation på 6. semester og har i cirka halvandet år været frivillig i RUC­baren. For Martin Knuth handler dét at være frivillig om det sociale miljø.

”Jeg har valgt at være frivillig, fordi det er mega ­hyggeligt. Det bedste ved at være frivillig er, at man har det sjovt. Jeg ved, at der er mange, der laver mere politisk frivilligt arbejde, men det gider jeg ikke rigtig. Jeg vil hellere det her, så jeg kan hygge mig og have det fedt samtidig”, siger Martin Knuth.

23­årige Nanna Zmylon, der læser Kommunikation og datalogi, er også blandt de frivillige i RUC­baren.

”Ved at være frivillig får jeg et stort netværk, rigtig mange gode venner og nogle fede oplevelser. Det lyder helt vildt kliché, men sådan er det”, siger Nanna Zmylon grinende.

Fællesskab for din, min og vores skyld

Fællesskab er et ord, som også er i højsædet for Martin Knuth og Nanna Zmylon. De mener begge to, at det er vigtigt, at man som studerende engagerer sig i sit studiemiljø. Både for universitetets skyld, for sine medstuderende og for sin egen skyld.

”Dét at være frivillig har reddet min RUC­-tid på nogle tidspunkter, hvor studierne har været hårde. Så har jeg mit frivillige arbejde at falde tilbage på, hvor jeg også har en masse venner. Det er ligesom det, der holder dig til ilden, når alt, der hedder ’studie’, bare failer fuldstændigt”, lyder det fra Nanna Zmylon.

Både Nanna Zmylon og Martin Knuth deltager også i andet frivilligt arbejde rundt omkring på universitetet. Men med Folketingets fremdriftsreform fra 2013, der skal nedbringe studietiderne på de danske universiteter, har Martin Knuth været nødt til at skære ned.

”En af de ting, som fremdriftsreformen har gjort, er, at man ikke kan udskyde sit studie. Jeg føler stadig, at jeg har tid til at lave frivilligt arbejde, men jeg har været nødt til at skære lidt ned på det. Så sent som i går har jeg faktisk meldt mig ud af fagrådet for min basislinje, fordi jeg simpelthen ikke har mere tid”, siger Martin Knuth.

Også Nanna Zmylon udtrykker sin bekymring – både for sit eget frivillige arbejde men også for det frivillige miljø:

”Jeg er bange for, at det kommer til at påvirke mit frivillige arbejde, fordi der ikke er nogen fleksibilitet i fremdriftsreformen. Der er ikke mulighed for, at du kan vælge at prioritere tid til at gøre noget rigtig godt for universitetet. Ikke at jeg siger, at der skal være plads til, at man bare kan forlænge sit studie i det uendelige. Men det dræber det frivillige miljø, at der for eksempel ikke er mulighed for, at nogen påtager sig det kæmpe ansvar, det er at være formand for rusvejledningen eller lignende poster. Og det er der ikke plads til med fremdriftsreformen”.

Et godt socialt miljø gavner studerende med behov for støtte

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, der befinder sig mellem sin bachelor­ og kandidatuddannelse på RUC, håber, at fremdriftsreformen ikke kommer til at få en voldsom effekt på frivilligheden. Men hun er skeptisk:

”Jeg er da stærkt bekymret, når man har initiativer som fremdriftsreformen, der gør det sværere at tage aktivt del i sit studie. Og som gør det sværere at bruge al den tid, som jeg ved, at rigtig mange rundt omkring på universiteternes fredagsbarer og lignende initiativer, bruger på at være aktiv disse steder”.

Læs også: RUC’s studerende svigter studiemiljøet

Yasmin Davali understreger, at stærke sociale miljøer på universiteterne har en stor effekt i forhold til for eksempel fastholdelse og mønsterbryderi, når man begynder på et studie:

”Så det er faktisk nogle rigtig vigtige opgaver, der bliver løftet. Der er ingen tvivl om, at det er en ekstremt stor indsats, der bliver gjort. Og det er klart, at når man får sat nogle nye rammer i hovedet, som gør, at man ikke på samme måde kan sætte nogle fleksible rammer ned over sit studie, så har det en effekt”, vurderer hun.

Formiddagen i RUC­baren bliver langsomt til eftermiddag. Solen skinner, og askebægerne fyldes op til kanten. Kaffen skylles fortsat ned i store mængder, og lokalet summer af liv og glade dage. Om nogle timer sørger de frivillige hænder også for at lange øl ud til deres medstuderende.

Denne artikel er skrevet og bragt som en del af et samarbejde mellem RUSK og Vallekilde Højskole. 

Speak Your Mind

*