Bjælken i dit øje

Share

RUC måtte tidligere på måneden stå til mål for et kritisk blogindlæg i Berlingske. Denne gang var det chefredaktør Tom Jensen, der stod bag kritikken, og det har fået to RUC-forskere til tasterne i et modsvar. Hvad ville der ske, hvis man anvendte samme overfladiske analyse på Berlingske, som de bruger mod RUC?

Foto: Peter Brandt / Roskilde Universitet

Foto: Peter Brandt / Roskilde Universitet

Forfattet af Søren Blak Hjortshøj, phd-stipendiat, Historie, RUC
og Jakob Egholm Feldt, lektor, Historie, RUC

D. 8 maj forfattede chefredaktør Tom Jensen et blogindlæg, hvor han spandt videre på Berlingskes ofte sarkastiske retorik om RUC, og samtidigt fik han nedgjort en phd-studerendes medieoptræden. Okay, vi RUC’ere er lystige folk, som holder meget af vittigheder om RUC, men Tom Jensens indlæg var ikke sjovt. Det illustrerede et alvorligt problem, når kvalitet i uddannelse og forskning kritiseres. Der generaliseres alt for let på baggrund af enkelte eksempler, som endda kun er overfladisk undersøgt. En ting er, at Berlingskes faste blogtosser gør det, men chefredaktøren må have et ansvar overfor almindelig ordentlighed.

Læs Tom Jensens kommentar der gav anledning til dette indlæg: Nødvendigheden af at forske i pølsehorn

Hvis vi nu skulle forsøge at lægge samme journalistiske integritet for dagen, som Tom Jensen har gjort det, så kunne vi fx ved at gå ind på Berlingskes hjemmeside og på lignende tilfældig vis browse rundt se, om der opstår et eller andet tematisk mønster.

Vi starter vores tur rundt på Berlingskes hjemmeside. I Marie Høeghs kommentar ”Fjenden er i landet, smilende går han rundt iblandt os” fra den 14/4 kan man fx læse, at man nu skal være mistænksomme overfor alle muslimer hertil lands, og særligt de som udefra set virker allermest lovlydige, ”med veltrimmet skæg og nystrøget skjorte er han tilsyneladende velintegreret ”, men inden i lever i bedste velgående den farlige muslim forstås det. Svage sjæle kunne nok finde på at pege på ligheden mellem denne trope, der har fokus på ”den assimilerede muslim”, som den mest truende indre fjende, og så en af de mest udbredte antisemitiske troper i perioden fra cirka 1850-1945, hvor det i stigende grad bliver den, på det rent ydre, u-udpegelige kosmopolitisk-orienterede ”assimilerede jøde”, der bliver tematiseret som de vesteuropæiske staters største (indre) fjende, læs fx Richard Wagners essay ”Das Judentum in der Musik” fra 1850 (ja, opera-manden) eller danske Konrad Simonsens ”Georg Brandes (Jødisk aand i Danmark)” fra 1913, hvor kosmopolitten og jøden Brandes stereotypiseres ud fra samme idé.

Vi browser videre inde på Berlingskes hjemmeside, klikker løs på nogle vilkårlige artikler, og i et blogindlæg fra Kasper Støvring fra den 3/10 2015 læser vi, at ”katastrofen ER sket”. Kasper Støvring finder inspiration til denne dom via Michel Houellebecqs seneste roman Underkastelse, hvor en muslimsk præsident bliver valgt til fransk præsident. Og Støvring eksemplificerer så hvordan, at 2 katastrofen allerede ER sket: ”(…) sharia i bestemte områder, halalkød i institutionerne, forbud mod Muhammedtegningerne (…)”.

Beslægtede idéer om en nært forestående katastrofe eller borgerkrig mellem danskere og muslimer finder vi i flere andre blogindlæg, se fx Henrik Day Poulsens og Sørine Gottfredsens spændende skriverier. Tom Jensen har naturligvis for nyligt blankt afvist kritik af denne type, som en mediejurist rejste. Klummer og blogs af denne slags kan ikke ses som værende udtryk for den redaktionelle linje, mener Tom Jensen. Dog er det interessant, at Tom Jensen selv i et blogindlæg fra den 25/11 ytrer, at kombinationen af forblændet ”utopisk idealistisk” kosmopolitisme og ”en religion, nogle gerne vil dræbe eller dø for” vil kaste os ud i kaos. Imidlertid, udtrykker han i artiklen, at det endnu er muligt at undvige katastrofen, men kun ved at følge en nationalistisk orienteret linje – og Tom Jensen er vel chefredaktør og på den måde udtryk for den redaktionelle linje?

Så altså: Som Tom Jensen kan vi også hurtigt opdyrke et, muligvist, løst argument vedrørende Berlingske, der kunne lyde noget i retning af, at ”de render vist alle sammen rundt med sølvpapirshat inde på Berlingske.” Men det gør I vel ikke, altså render rundt dagligt, journalister og redaktører, med en sølvpapirshat på, mens I paranoidt hidser hinanden op til, at Vesterlandets undergang er nært forestående, hvis ikke de kosmopolitisk indstillede tier? Skal vi fx alle sammen være bange, når nu der er blevet valgt en muslimsk borgmester i London? Er han i virkeligheden en af disse usynlige assimilerede muslimer, der er allerfarligst for ”os”, selvom han går med nystrøget skjorte og smiler? Kosmopolitisk orienteret er han i hvert fald. Forhåbentligt kommer der snart en række blogindlæg på Berlingske, der tager tematikken op, men som naturligvis ikke vil have noget at gøre med redaktionens journalistiske linje.

Vi kunne dog aldrig finde på at fremsætte sådan en letkøbt sammenligning som ovenstående er eksempel på. Vi er nemlig del af et forskningsrådsstøttet forskningsprojekt, der netop forsker i jødiskhedens historie fra 1789-1939, og vi ved, at man må lægge en langt grundigere analyse for dagen, før sådanne udokumenterede påstande kan slynges ud i det offentlige rum. Men måske er forskningsprojekter i jødisk historie og antisemitisme også i Berlingskes redaktions optik udtryk for løbsk projektkultur og spild af skatteydernes penge?

Tom Jensens negative RUC-fokus skal velsagtens ses i forlængelse af kritikken af RUC, som også blev ført af Overlæge Steffen Jacobsen i to indlæg fra den 27/9 og 11/9 2015. Det mest bemærkelsesværdige ved denne kritik var, at Steffen Jacobsens væsentligste personlige erfaring af RUC blev anført som en anekdote om, hvordan et humanistisk studie på Københavns Universitet var i 1970´erne. Ud fra hvad lægen har fået af munkemarxistiske traumer på dette studie konkluderer han – tilsyneladende uden nogensinde at have sat sine ben på RUC – at det er sådan, RUC er i dag. Samme standard for argumentatorisk integritet præger Tom Jensens blogindlæg fra den 8/5, og måske har Tom Jensen heller aldrig sat sine ben på RUC?

Læs eller genlæs Steffen Jacobsens indlæg om RUC: RUC I har fortsat et problem

Vi vil i hvert fald opfordre Tom Jensen til, at næste gang han får lyst til at kritisere et givent fænomen fra forskning i madkultur til projektmenageri i både den offentlige og den private sektor, så sætter han sig ind i sagen. Den kritiske samtale om forskningsrelevans er vigtig og nødvendig, men hvad skal vi tale med Berlingske om, når selv chefredaktøren kun kan se splinten i andres øjne, men ikke bjælken i sit eget?

Dette debatindlæg er oprindeligt skrevet til Berlingske, der dog ikke har svaret på hvorvidt de vil bringe det. Derfor bringer vi det her på RUSK, så I kan få glæden af at læse det alligevel (Redaktionen).

Speak Your Mind

*