På jagt efter sandheden bag Marbjerg Mark Show

Share

Hvert år bliver utallige nye RUC studerende budt velkommen til universitetet gennem en bizar og traditionsrig forestilling ved navn Marbjerg Mark Show. Men hvor stammer denne tradition egentlig fra? RUSK jagter sandheden.

De morderiske hestelæger var en del af dette års Marbjerg Mark Show. Foto: Simon Freiesleben

De morderiske hestelæger var en del af dette års Marbjerg Mark Show. Foto: Simon Freiesleben

I mandags blev omtrent 1700 nye RUC-studerende budt velkommen til deres første dag på universitetet. Det skete traditionen tro ved, at de blev hentet på stationen af deres rusvejledere, der introducerede dem til deres basishuse, hvorefter holdene et af gangen marcherede i samlet flok fra Trekroner Station til campus, for at blive vist rundt.

Men denne første gåtur til campus er altid ganske ulig de utallige gåture der vil følge i løbet af de kommende års studier på RUC. Undervejs møder de nemlig rusvejledere klædt ud i progressivt mere bizarre og fjollede kostumer mens de udfører grænsesøgende sketches. Forestillingen går under navnet Marbjerg Mark Show.

Såfremt man færdedes på campus denne dag kunne man opleve følgende:

  • Årsfestens elg-maskotter der tog selfies og ”dansede” med de nye studerende
  • En technofest der blevet til et sexet cykelvaskeshow
  • Civile anholdelser af Pokémon Go spillere udført af Pokémons
  • Hestemennesker der tog livet af en sagesløs person
  • En menneskelig panering
  • Måbende ruslinge der udbrød, at de aldrig ville kunne finde vej tilbage til stationen fra det fjerne hjørne af campus, hvor de var blevet ledt hen for at se føromtalte menneskelige panering

Og det var blot et mindre udsnit af de gakkede optrin der fandt sted denne dag. Men hvorfor er det egentlig, at de nye studerendes første møde med den læringsinstitution de skal bruge de næste minimum tre år på, skal være sådan en bizar forestilling? Og hvornår er denne tradition opstået? Efter undrende at have observeret denne bizarre tradition finde sted hvert år, siden jeg selv startede på universitetet tilbage i 2012, så kunne jeg ikke længere holde mig tilbage. Det gik op for mig, at jeg måtte finde sandheden bag Marbjerg Mark Show.

Veteranerne må kaldes ind

Jeg startede selvfølgelig det oplagte sted: blandt rusvejlederne, der arrangerer Marbjerg Mark Showet hvert år. Men her oplevede jeg desværre hurtigt at løbe panden mod en mur. Ingen jeg snakkede med havde den nærmeste anelse om hvornår traditionen var startet, eller hvem der kunne vide det. Ikke engang de to fyre, der delte nudler ud til de nye studerende fra en kæmpe balje med vand, som den ene af dem sad I, vidste det.

Rusvejledere er generelt nogle af de mennesker jeg kender, der ved allermest om deres specifikke universitets mærkværdige traditioner og er samtidig nogle af de mennesker jeg kender, der er allerbedst til at studieforlænge. Når så selv de ældste rusvejledere ikke ved hvornår en tradition er startet, blev det klart, at jeg måtte søge hjælp fra nogen med større indsigt i RUCs antediluvianske aner.

Jeg ringede derfor til Jørgen Rafn, lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi. Jørgen Rafn er måske en af de undervisere, der har været længst tid på RUC, så derfor satte jeg min lid til, at han måtte vide noget om denne pudsige traditions oprindelse:

”Altså jeg har jo været på RUC i en helvedes mange år, men jeg kom først på basisdelen omkring år 2000, og der var traditionen der i hvert fald. Den var der også før, men præcis hvornår den starter… Jeg har næsten lyst til at sige, at den startede i 1972, da RUC startede. Men der passer jo ikke, for der var ikke nogle gamle studerende til at tage imod de nye. Ved du hvad, hæng lige på et halvt sekund!”

I 2014 blev de studerende blandt andet budt velkommen af en mand i svøb. Foto: Rasmus Thirup Beck.

I 2014 blev de studerende blandt andet budt velkommen af en mand i svøb. Foto: Rasmus Thirup Beck.

Det viser sig, at Jørgen Rafn er så venlig at hente Henning Salling Olesen ind som assisterende RUC-ekspert. Henning Salling Olesen er endnu en af de mest erfarne undervisere vi har på RUC, og han kunne i 2012 fejre sit 40-års jubilæum. Tilsammen bliver de enige om, at traditionen må have eksisteret i den ene eller anden form så længe universitetet har eksisteret. Men de foreslår mig alligevel at ringe til Henrik Toft Jensen, der var rektor for RUC i perioden 1989 til 2006 og som nu forsker i geografi og byudvikling.

Da jeg får fat i Henrik Toft Jensen, viser det sig dog, at han er til konference i Kina. Han indvilliger dog allernådigst på at give mig tre minutters telefonaudiens, hvorefter jeg speedtalkende får forklaret mit ærinde for ham. Det viser sig, at Henrik Toft Jensen godt kender til Marbjerg Mark Show:

“Jeg tiltrådte jo som rektor tilbage i 1989, og der havde det allerede kørt en del år. Jeg vil sige, at det startede tilbage i begyndelsen af 80’erne,” lyder det fra ham.

Er Marbjerg Mark Show et udtryk for kulturel appropriation?

Jeg er dog ikke helt tilfreds med dette svar, og graver derfor videre i sagen. Der sker det, at jeg på dette tidspunkt bliver peget i retning af en ny vinkel i historien om sandheden bag Marbjerg Mark Show af en medstuderende. Er det overhovedet retvisende, at kalde området omkring RUC for Marbjerg Mark? Studerer man et landkort, så vil man hurtigt observere, at byen Marbjerg ligger et stykke væk fra RUC og faktisk ligger i Høje-Taastrup Kommune. Er traditionen ved navn Marbjerg Mark Showet i virkeligheden et udtryk for en kulturel appropriation af lokalbefolkningens kultur og stednavne udført af bedrevidende, privilegerede universitetsstuderende?

Det viste sig imidlertid at være en falsk ledetråd. Af omveje fik jeg fat i den tidligere RUC-studerende Per Steenholdt. Per Steenholdt er livslang roskildenser, og anses som en af dem, der ved mest om Roskilde omegn. I dag skriver han historiske artikler for lokalavisen Paperboy. Med Per Steenholdts grundige hjælp får jeg fat i et gammelt sognekort fra Himmelev Sogn 1893, der viser, at det der i dag er den østlige ende af RUCs campus, faktisk er bygget på marker, der har tilhørt byen Marbjerg. Navnet Marbjerg Mark Show må derfor anses som værende stuerent at bruge.

Sognekortet fra 1893 viser, at den østlige ende af RUCs campus er bygget på marker, der har tilhørt byen Marbjerg.

Sognekortet fra 1893 viser, at den østlige ende af RUCs campus er bygget på marker, der har tilhørt byen Marbjerg.

Da Per Steenholdt selv er gammel RUCer, så spørger jeg ham selvsagt om han kender til Marbjerg Mark traditionen. Han fortæller, at han startede på universitetet i 1975 og blev færdig til normeret tid. Han erindrer intet om at denne tradition skulle have fundet sted imens han havde sin gang på universitetet.

På basis af disse vidneudsagn vil jeg dermed mene, at man kan datere traditionens spæde oprindelse tilbage til et sted imellem de sene 1970’ere og begyndelsen af 1980’erne.

Men det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at stoppe jagten der. For hvad er det i grunden for en universitetshistorisk kontekst, at dette bizarre initiationsritual er opstået i? Hvem fik den gode ide, at man bør klæde sig ud og te sig gakket i forbindelsen med starten på ens længere videregående uddannelse. Det viser sig, at vi skal meget, meget langt tilbage i historien, for at finde spiren til de allerførste rødder, der i dag har vokset sig til at hedde Marbjerg Mark Showet. Og det er ingen køn historie.

Marbjerg Mark Showets mørke forgænger

Til dette kapitel har jeg interviewet videnskabshistoriker og lektor i filosofi, Kasper Risbjerg Eskildsen. På baggrund af hans akademiske felt ved han naturligvis meget om disse universitetsritualer, og derudover har han i en årrække som basisunderviser været blandt de første til at byde de nye humaniorastuderende velkomne på RUC. Jeg spørger Kasper ind til forhistorien til Marbjerg Mark Showet. Hvad gik forud? Har vi altid haft sådanne ritualer?:

”Det går tilbage til middelalderens første universiteter, at man har haft forskellige initiationsritualer. Det mest kendte ritual i Nordeuropa kaldtes for depositio cornuum, eller aflægning af hornene. Det blev brugt fra vi fik universiteter i Skandinavien i slutningen af 1400-tallet og frem til et godt stykke ind i 1700-tallet. Da blev det egentlig gjort forbudt, men det har dog overlevet i forskellige varianter,” falder svaret prompte.

Ordet rusling har faktisk rødder fra dengang og kommer af ordet rusticus, der betyder at man er bondsk eller landlig

Jeg spørger Kasper Risbjerg Eskildsen, hvad dette depositio cornuum ritual konkret gik ud på:

”Ved de nye studerendes start blev de samlet inde på Vor Frue Plads i København. I modsætning til RUC, hvor det er rusvejlederne der klæder sig ud, så var det de nye studerende der skulle klædes ud som dyr med pukler, store tænder, snavs og horn. Det vigtigste var det med hornene. Her skulle de så gå rundt og grynte eller sige dyrelyde. Ideen var jo, at de var kommet fra landet af. Ordet rusling har faktisk rødder fra dengang og kommer af ordet rusticus, der betyder at man er bondsk eller landlig. Derfor er det pudsigt, at det har holdt ved og at I stadig bruger det i dag,” siger Kasper og griner entusiastisk imens.

Herefter forklarer Kasper mig, hvordan at de ældre studerende kom ind på pladsen dækket til med masker, for så at slå de nye studerende sammen og jage dem ind i et auditorium. Her skulle de nye studerende gennemgå en rensningsceremoni, hvor de med drabelige instrumenter fik hugget neglene af, blev vasket og fik tæv på forskellig vis. Herefter skulle de så løbe hornene af. Det foregik som regel – meget bogstaveligt – ved at de skulle løbe ind af en dør, og i den proces løb hornene af i dørkarmen.

I det næste lokale ventede dekanen for det filosofiske fakultet, hvis rolle det var at døbe de nye studerende med salt og vin for derefter at erklære dem for akademiske borgere. Der har været en lang tradition for at dekanen i denne forbindelse har holdt en tale, og derfor har vi faktisk mange velbevarede taler fra tidens løb. Kasper Risbjerg Eskildsen forklarer, at man i disse taler har kunnet se mange argumenter for hvorfor de nye studerende skulle tugtes:

”En af de mere kendte talere var Martin Luther, der selv personligt stod i spidsen for tæveritualer ved universitetet i Wittenberg. Hans forklaring på hvorfor man skulle have tæv, det var, at man lige så godt kunne vænne sig til at, man alligevel ville få tæv hele livet. Den mere gængse forklaring var dog, at det repræsenterede overgangen fra dyriske til dydige mennesker.”

”Alle uddannelser har jo sine traditioner”

Oven på denne lange forklaring om historien bag initiationsritualer på danske uddannelsessteder, så virker Marbjerg Mark Showet pludselig knap så bizart og helt harmløs i sin komplette mangel på overgreb på af nye studerende.

Kasper Risbjerg Eskildsen mener godt, at man kan se trække en tråd fra Marbjerg Mark Showet tilbage til middelalderens ritualer. Han mener dog også, at traditionen på RUC har fået et sjovt og positivt twist:

”I mange organisationer findes der jo ritualer, der signalerer, at nu bliver man en del af et nyt fællesskab. Dem må vi alle gå igennem. Men det betyder jo stadig meget, hvordan det gøres og hvilken mening man ligger i det. Jeg finder det ikke synderligt sympatisk, at man ydmyger folk, når de starter, hvilket stadig finder sted mange steder. Noget af det sjove ved RUC, det er jo, at det er tutorerne, der klæder sig ud i stedet for de nye studerende.”

Læs også:Marbjerg Mark Show i hyppige nedslag

Jørgen Rafn er ligeledes glad for RUCs særprægede måde at byde nye velkomne til universitetet på:

“Jeg har altid holdt af det. Når man nu skal gå den der mærkelige første tur til campus, så er det jo smart at blive hentet og få det hele afdramatiseret. Og så hygger jeg mig med, at det jo bare er RUC! Du ved, at lave de der skøre og alternative ting. Det er starten på en identitetsdannelse til at blive RUCer. Alle uddannelser laver jo hver deres tradtioner,” fortæller han.

I modsætning til eksempelvis KU, så mener Jørgen Rafn, at Marbjerg Mark Showet vidner om at man på RUC er bevidste om at give de nye studerende en samlet rusfortælling. Han fortæller, at der før i tiden var tradition for, at de studerende blev hentet på Københavns Hovedbanegård af deres rusvejledere og at der var musik og dans i toget. Men RUC er nu blevet så stort, at traditionen måtte ændre sig.

”Det er jo en gedigen RUC tradition. Jeg vil i hvert fald være ærgerlig den dag, at fremdriftsreformen og lignende får taget livet af alle traditionerne og det, der gør hvert eneste universitet til noget særligt,” erklærer Jørgen Rafn til slut.

Læs også: Bacon varmer ikke

Speak Your Mind

*