Serie: Servicemindet performer med socialt gen

Share

For Pia Kloster er menneskene omkring hende det vigtigste. Hvad enten det gælder de studerende, hun hjælper i sit job som institutsekretær, kollegaerne på Performance Design, eller når hun spreder glæde som jazzsangerinde.

kloster340Det er en storsmilende Pia Kloster, der ivrigt vinker journalisten ind til sig på sit lille kontor, selvom hun er travlt optaget af et telefonopkald. Hun lader ikke til at have ænset de ti minutters forsinkelse og begynder straks at snakke på den mest naturlige måde, så snart telefonen er lagt på.

“Det er dejligt at gøre folk glade. Jeg tror, at jeg gør vores studerende glade i og med, at de er trygge ved mig og har en god fornemmelse, når de går herfra,” fortæller hun som noget af det første.

“De er ikke bange for at komme herind og sige, at de har glemt at eksamenstilmelde sig, selvom jeg har skrevet ud tre gange og annonceret det til deres forelæsning. Det er skide dejligt. Det holder jeg rigtig meget af,” forklarer hun videre.

Med sin store blomstrede skjorte og sit lange krøllede og let-pjuskede hår ligner Pia Kloster da også alt andet end en sur og skrap sekretær. Smilerynkerne i den sommerbrune hud vidner om, at der lige bag det lidt trætte ansigt er masser af smil og grin at hente.

Opdraget med et servicegen

Selvom Pia Kloster til tider ville ønske, at hun kunne gemme sig væk i et hemmeligt rum for at undgå konstant at blive forstyrret, ligger det hende fjernt at tænke, at det ikke skulle være hendes opgave at hjælpe dem, der kommer forbi, hvad enten det drejer sig om at ordne lærernes bilag eller køre en syg studerende på hospitalet.

“Det har noget at gøre med opdragelse. Man er opdraget med et servicegen, der gør, at man tænker, ’selvfølgelig står jeg til rådighed’. Jeg er ikke den, der stritter imod. Tingene skal jo glide,” forklarer hun, og kigger ud på sit fuglebræt, hvor hun har lagt foder ud til musvitterne.

Og når det kommer til at yde service overfor de studerende, må man virkelig sige, at Pia Kloster forsøger at gøre studiet så nemt for de unge som muligt.

Det ligger nok meget til mig, det der med at have social omgang med en masse mennesker

“Min vigtigste opgave er at få dem igennem så smertefrit som muligt,” som hun selv udtrykker det. Selvom det betyder, at hun nogle gange må gå på kompromis med tidsfrister for eksamenstilmeldinger og andre regler, så bøjer Pia Kloster hellere reglerne end at lade de studerende i stikken.

“Jeg er ikke her for at spænde ben for de studerende. Tværtimod. Det er min vigtigste opgave at hjælpe dem,” siger hun, også selvom det betyder, at hun selv får mere at lave.

Kollegaerne er alfa omega

Vi når kun at sidde et par minutter i Pia Klosters kontor, før en kollega dukker op i døren med kaffe og meddeler, at der er rundstykker og morgenbrød. Det lader til, at vores aftale er ramlet sammen med et morgenmadsarrangement blandt kollegaerne på kommunikation og Performance Design.

Læs: Institursekretærerne er uundværlige

“Det er ikke noget vi gør hver dag,” informerer Pia Kloster. På nabokontoret, hvor en flok damer, denne morgen, er samlet, falder snakken på alt fra børnefødselsdage og elever, der ikke er tilmeldt kurser til det nye computersystem mahara, der snart skal erstatte moodle.

“Det ligger nok meget til mig, det der med at have social omgang med en masse mennesker,” fortæller Pia Kloster bagefter og tilføjer, at når hun om tre år skal på pension, bliver kollegaskabet en af de ting hun kommer til at savne mest.

“Det giver noget liv. Jeg er ikke typen, der sidder derhjemme og strikker,” siger hun om omgangen med de mange mennesker på arbejdspladsen i Trekroner.

Pia Kloster kommer da også selv fra en søskendeflok på fem og er stadig meget tæt med de fire andre, der alle den dag i dag bor i Roskilde.

“Der er mange mennesker, der kalder os for den italienske familie, fordi vi alle fem holder rigtig meget sammen,” siger hun og fortæller, at anden juledag altid bliver fejret med et brag!

Performeren på performance design

Det er ikke bare i bygningerne på Performance Design, at Pia Kloster forsøger at gøre hverdagen sødere for menneskene omkring sig. Hun har også haft et jazzband i nu snart tredive år, hvor hun forsøger at røre eller bevæge folk med sin sang.

“Jeg er virkelig i mit es, når jeg er sammen med mit band,” fortæller hun glad og kigger op på endevæggen i kontoret, hvor der hænger et nærbillede af hendes ansigt med en mikrofon foran munden. Ud over at synge har hun desuden været formand for Roskilde jazzfestival i nu snart ti år, hvilket en plakat på døren vidner om.

“Performance design er mig. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle kunne sidde et andet sted. Jeg taler samme sprog som de studerende på instituttet,” siger hun og forklarer, at hun også selv har et projekt, hun står for, og derfor har beskæftiget sig med fundraising og nogle af de andre ting, de studerende lærer på performance design.

Da snakken til sidst falder på, hvad de studerende kunne gøre anderledes, hæfter Pia Kloster sig ved, at de studerende med fordel kunne undersøge Performance Designs hjemmeside, inden de dukker op på hendes kontor med problemer.

“De informationer de søger hos mig, kan de finde andre steder,” siger hun og smækker sine bare tæer op på kanten af skraldespanden for at strække benene. Men så snart sætningen er afsluttet, fortryder hun og tilføjer:

“i sidste ende er det jo lidt hyggeligt, at de kommer ind og spørger mig til råds.”

Faktisk skal de studerende slet ikke lave om på sig selv, konkluderer hun. I Pia Klosters verden “er det jo dejligt at kunne hjælpe”.

Læs andet portræt i serien, af Merete Breilev på Journalistik

Speak Your Mind

*