Skal vi til udlandet for Danmarks skyld? Replik til Morten Østergaard

Share

I kølvandet på Morten Østergaards opfordring til de studerende om i højere grad at tage til udlandet, spørger RUSKs udvekslingsblogger sig selv og ministeren om, hvilken historie der skal fortælles om den internationaliserede uddannelsesverden.

Udlandsrejse340Kære Morten Østergaard,

Først og fremmest vil jeg gerne takke dig for i dit indlæg her på siden at have gjort opmærksom på betydningen af at supplere de hjemlige studier med et ophold i udlandet. Og for at lette de bureaukratiske hindringer for at komme afsted, selvom Gud skal vide, at processen ikke er enkel. Jeg tror, at vi deler opfattelsen af, at vi lever i et samfund, hvor det ikke kan betale sig at lukke sig om sin egen lille andedam, fordi verden omkring os trænger sig på, lige meget om vi vil det eller ej.

Det er imidlertid også med baggrund i den opfattelse, at jeg her fra Paris, hvor jeg for tiden er på udveksling, læser dit indlæg med en vis skepsis. For hvorfor er det egentlig, at vi skal rejse ud? Du fremlægger dit svar på dette spørgsmål, når du skriver, at:

”Det er afgørende, at danske dimittender kommer ud med indsigt og kompetencer, der kan hjælpe både dem og Danmark i en globaliseret verden. For at Danmark kan drage fuld nytte af globaliseringens muligheder for at skabe vækst og job, kræver det medarbejdere med et globalt udsyn og højt fagligt niveau med internationale kompetencer.”

Det er i dag ”vigtigere end nogensinde”, skriver du, at vi studerende medtænker et internationalt perspektiv i vores uddannelse, antagelig fordi globaliseringens tiltagende allestedsnærvær gør sig gældende i disse år. Så langt kan jeg godt være med.

Men hvordan skal vi reagere på globaliseringen? Din holdning synes i den sammenhæng at være, at vi skal forsvare Danmarks interesser. At vi skal sørge for, at Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence. At de danske virksomheder har brug for vores internationale erfaringer. Denne lille tretrinsraket har jeg hentet inspiration til i citatet ovenfor, hvor variationer over ”Danmark” indgår tre steder. Hele indlægget igennem nævner du Danmark omtrent lige så hyppigt, som du refererer til udlandet.

Udlandet for udlandets skyld

Jeg er i Paris på et Erasmusophold. Idégrundlaget bag dette program adskiller sig en smule fra det, du har skitseret i dit indlæg. Erasmusprogrammet er skabt for at gøre det muligt for europæiske borgere at opholde sig over en længere periode i et andet EU-land og på den måde skabe forbindelser overalt på kontinentet. Således bidrager Erasmusprogrammet til den europæiske integration på et reelt, mellemmenneskeligt plan, hvor jeg som dansker bliver stillet ansigt til ansigt med folk fra blandt andet Rumænien, Spanien og Skotland og lærer at se mig selv i en større sammenhæng end den danske. Eller den europæiske for den sags skyld.

Jeg tager ikke på udveksling for Danmarks skyld.

Jeg er sikker på, at du kender alt til dette. Det er bare ikke den historie, du har valgt at fortælle. Var det ikke værd at gøre opmærksom på et af de områder, hvor EU faktisk er meget mere end en økonomisk union, men et internationalt projekt med enormt potentiale, i stedet for at synge den samme sang om globaliseringens økonomiske nødvendighed, der er ved at reducere EU til et overstatsligt formynderi?

Jeg tager ikke på udveksling for Danmarks skyld. Du må ikke misforstå mig; det er fantastisk, hvis danske (eller udenlandske) virksomheder kan drage fordel af vores erfaringer i udlandet. Og jeg skylder Danmark utroligt meget, fordi vi har nogle af de bedste uddannelsesforudsætninger i verden. Det er én af de ting, man lærer at værdsætte på udveksling. Men jeg nægter at tale med om globaliseringen som hverken en udfordring eller en mulighed for Danmark alene. Jeg ser den som en mulighed for at realisere et globalt fællesskab. Et fællesskab, der er så meget desto mere uomgængeligt, eftersom de problemer, vi står overfor i dag, hvis vi skuer længere end til konkurrenceevnen, kun i meget lille grad er danske problemer.

Naturligvis skal vore erfaringer i udlandet komme virksomheder til gode, også i Danmark. Men jeg savner, at du, Morten Østergaard, som universiteternes talsmand, tør fortælle en større historie. En historie om, at universitetet er mere end en garant for landets fremtidige produktivitet. En historie om at uddanne mennesker, der kan bidrage til at imødegå de udfordringer hele verden står overfor i disse år, og hvor konkurrencementalitet ikke nytter noget. En historie om, præcis hvorfor en international bevidsthed er mere tvingende nødvendig end nogensinde før.

Læs Eskils tidligere indlæg

Om bloggeren

Eskil Elling er 20 år og fra København. Han læser på den humanistiske bacheloruddannelse og planlægger at læse filosofi og socialvidenskab fra næste semester.

I efteråret 2013 læser han fransk sprog og litteratur samt filosofi på Université Paris Ouest Nanterre La Défense.

Speak Your Mind

*