Rektoratets blog: Ny finanslov er både godt og skidt nyt for universiteterne

Share

Den kommende finanslov skaber en ny økonomisk usikkerhed for universiteterne. Det kan betyde, at RUC er nødt til at lade egenkapitalen vokse for at sikre en sund økonomi, skriver universitetsdirektør Peter Lauritzen.

Rektorat680-direktørDe politiske forhandlinger om finansloven for 2014 går snart ind i den afgørende fase. Vi kender allerede regeringens finanslovsforslag fra august, og på universitetsområdet er der i år ikke nogen stor risiko for, at den endelige finanslov kommer til at se meget anderledes ud end selve finanslovsforslaget. Og som sektor er universiteterne ganske godt tilfreds med det.

Træerne vokser ikke ind i himlen  –  og slet ikke i Finansministeriet. Universiteternes økonomier indeholder nemlig også nogle udfordringer og nogle nye, store usikkerheder de næste år.

I forhold til den øvrige statslige sektor behandles universiteterne ganske pænt i regeringens finanslovsudspil. Regeringen har sikret finansiering af en ekstra milliard kroner i perioden 2014-2017 til den samlede universitetssektor, som samlet får ca. 26 mia. kr. på finansloven. Milliarden skal finansiere de ekstra studerende, universiteterne har optaget de sidste år. Det er glædeligt.

Samlet betyder regeringens finanslovsudspil, at RUC i 2014 har ca. de samme penge til rådighed som i 2013  –  måske! Træerne vokser ikke ind i himlen  –  og slet ikke i Finansministeriet. Universiteternes økonomier indeholder nemlig også nogle udfordringer og nogle nye, store usikkerheder de næste år.

Færre penge pr. studerende

Den ekstra milliard finansierer nemlig ”kun” de mange ekstra studerende, vi har optaget de seneste år. Universiteterne får ikke flere forskningsbevillinger (de såkaldte basisbevillinger) som følge af de flere studerende, og da både taxametrene, som udbetales på baggrund af antal beståede eksaminer og basisbevillingerne er underlagt en årlig besparelse på 2%, giver regeringen med den ene hånd og tager lidt igen med den anden hånd.

Læs prorektors kritiske blogindlæg om universitetslovsændringerne

Øget usikkerhed om taxameterindtægter

Derudover indeholder universiteternes budgetter for 2014 en ny og hidtil uprøvet budgetusikkerhed netop på vores taxameterindtægter fra de studerende.

Indtil nu har taxametertaksten pr. bestået eksamen været kendt ved vedtagelsen af årets finanslov. Universiteternes budgetusikkerhed har derfor udelukkende bestået i hvor mange studerende, der så rent faktisk gik op og bestod deres eksaminer. De sidste år har universiteterne været ret gode til at budgettere dette.

Men som følge af finanskrisen har regeringen nu forpligtet sig til at leve op til EU’s budgetkrav. Det har i Danmark ført til, at Folketinget har vedtaget en såkaldt budgetlov. Den indebærer, at de enkelte ministerier forpligtes til at overholde de budgetrammer, de får på  finansloven og ikke kan justere dem, som året skrider frem.  Dette har medført, at Regeringen har sikret sig retten til at justere på taxametertaksterne -altså det beløb, de betaler universiteterne pr. studerende  –  hvis mængden af studerende pludselig stiger.  Dette skaber en reel økonomisk risiko for universiteterne, hvis mange flere studerende end budgetteret består deres eksamen.

Det virker paradoksalt, at Regeringen på den ene side ønsker, at flere af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, mens de på den anden side skaber større usikkerhed for universiteterne om finansieringen af det øgede optag.

Vi kan altså ikke længere være sikre på, hvad taxametrene ender med at blive i det enkelte finansår. Indtægterne fra taxametrene spiller en væsentlig rolle  –  især for RUC. Fx har DTU langt større indtægter fra basisbevillingen til forskning mm. Basisbevillingen udgør ca. 36% af RUC’s indtægter, mens indtægter fra taxametre, bonus mm udgør ca. 50% af vores indtægter. Man kan altså groft sagt sige, at RUC med regeringens forslag til finanslov har fået sikkerhed for ca. 36% procent af vores indtægter og en ny øget usikkerhed på ca. 50% af vores indtægter.

Derudover kommer så den usikkerhed, vi har på de næste 14% af vores forventede indtægter, som gerne skal komme fra eksterne forskningsindtægter fra forskningsrådene og private fonde mm.

Det virker paradoksalt, at Regeringen på den ene side ønsker, at flere af en ungdomsårgang tager en videregående uddannelse, mens de på den anden side skaber større usikkerhed for universiteterne om finansieringen af det øgede optag.

Læs rektors åbningsblog til RUSK

Nødvendig ”buffer”

Hvad er så min konklusion?

Jo, hvis alt går som planlagt ser økonomien i de kommende år fornuftig ud for RUC og resten af universiteterne. Vi kan fortsætte den positive økonomiske udvikling, RUC har gennemgået de seneste år.  Men universiteterne har fået en meget væsentlig udfordring på økonomistyringen som følge af budgetloven. Når vi ser, hvordan den vil blive udmøntet i praksis, kan det føre til, at vi fremover må indarbejde en større ”buffer” i vores budgetter end det hidtil har været nødvendigt. Dette kan resultere i en øget egenkapital  –  altså penge som, når året er omme, ganske enkelt ikke er blevet brugt.

Dette er ikke RUC’s ønske; alle universiteter har en ambition om at sætte flest mulige  indtægter direkte i spil til uddannelse og forskning  –  og den nødvendige administration. Vi ønsker først og fremmest at styrke uddannelseskvaliteten, forskningskvaliteten og den administrative kvalitet. Men en økonomisk sikkerhed og sikker styring er også en nødvendighed for at kunne styrke RUC som universitet.

Rektoratets blog er på skift skrevet af rektor Ib Poulsen, prorektor Hanne Leth Andersen og universitetsdirektør Peter Lauritzen.

Speak Your Mind

*