Blog: Kulturchok i Cambridge II

Share

Louise Akselsen beskrev i sin første udvekslingsblog de to første faser af kulturchokket, som studievejledningen på RUC introducerede hende for. Her beskriver hun de to sidste.

Det ser både smukt og tilforladeligt ud. Men ak, Cambridge kan godt være overvældende for en dansker. Foto: Louise Akselsen.

Det ser både smukt og tilforladeligt ud. Men ak, Cambridge kan godt være overvældende for en dansker. Foto: Louise Akselsen.

”Everything just becomes better when you’re about to leave,” sagde en af de andre udvekslingsstuderende, efter vi havde haft vores sidste omgang squash med 8 andre gutter. Vi havde en ret så morsom snak over de øl, som vores træner gav os, om, hvad man absolut ikke skal gøre og sige i England. På den måde kom vi endnu tættere på at blive integreret i den britiske kultur, hvilket er lige præcis, hvad de sidste to faser af kulturchokket handler om. 

Læs første kulturchoksblog her

Tilpasningsfasen

Som navnet antyder, vil den udrejsende i tredje fase begynde at tilpasse sig den fremmede kultur og opnå større forståelse for og kendskab til den. Jeg er begyndt at tilpasse mig den britiske kultur nu. Jeg har vænnet mig til mange ting og tænker ikke så meget over kulturforskellene længere, og jeg kender nu også meget bedre til kulturen.

For eksempel at de konsekvent altid undskylder i stedet for at sige ”det gør ikke noget”. At de spiser chips, pommes frites eller baked beans til alt. At de har bordbomber og tager sjove hatte på til julemiddage, som vi i Danmark er vant til at gøre til nytår. At de sjældent kommer til tiden og ikke er vant til gruppearbejde (og lige glemmer at melde, hvis de ikke kommer alligevel). Jeg har også lært, at man absolut ikke må signalere ”to minutter” med hænderne, for det er værre end at række en fuck-finger. Jeg har vænnet mig til at gå på gulvtæpper alle steder, også på diskoteker, og altid at have og se på nedrullede gardiner. Jeg har også vænnet mig til at tjekke vejret hver dag, før jeg går udenfor, fordi der kan være frostgrader den ene dag, 14 grader den anden dag og voldsomt meget regn den tredje. Og jeg har vænnet mig til at cykle og gå i venstre side, gå venstre om folk og orientere mig helt omvendt.

Nogle gange blander jeg det hele sammen og snakker pludselig dansk til folk, der ikke forstår sproget. Især hvis jeg er lidt tipsy.

Jeg har endda tilpasset mig så meget, at jeg nu er begyndt at tænke på engelsk i stedet for dansk. Det gik op for mig en dag, da jeg på engelsk tænke på, hvad jeg skulle huske at fortælle en dansk veninde. Det var mærkeligt! Men det er også forvirrende. For nogle gange blander jeg det hele sammen og snakker pludselig dansk til folk, der ikke forstår sproget. Især hvis jeg er lidt tipsy.

Integrationsfasen

I sidste fase begynder den udrejsende at handle i overensstemmelse med de gængse normer og identificere sig med værtskulturen. Det punkt tror jeg nu ikke, at jeg nogensinde når til. Jeg føler stadig ikke helt, at jeg kender 100 procent til den britiske kultur. Og det har nok noget at gøre med, at jeg har brugt rigtig meget tid med andre udvekslingsstuderende fra alle andre lande end England og kom samtidig ikke rigtig så tæt på englænderne. Så jeg har lært en masse om andre kulturer verden over, og det er også vildt interessant! Nu ved jeg, hvad der skal på bordet til en svensk julefrokost, hvilke drukspil man spiller i Tyskland, hvordan man opfatter sabbatår i Brasilien, og at de har pebernødder i Holland som det eneste andet sted end Danmark.

Fire universiteter i tre forskellige lande på fem år

Louise340

Det er vor blogger ved stagen, der bevæger båden fremad. Det hedder at ‘punte’. Privatfoto.

Og selvom jeg ikke har rejst vanvittigt meget rundt i England, men kun set Stonehenge, været et par gange i London og overnattet i York, har jeg oplevet en masse andet af Storbritannien: Dublin, Cardiff og Edinburgh. Og det var fedt!

Som en af de andre udvekslingsstuderende sagde, bliver alting bedre, lige før man tager hjem. Det havde hun ret i. Tre-fire måneder er lige netop den tid, hvor man begynder at komme rigtig tæt på folk, få et fedt sammenhold på sportsholdene, få et godt forhold til sin housemate og så videre. Og så slutter det. Lige nu føler jeg mig ikke rigtig klar til at tage hjem, og det er en meget underligt følelse, at jeg aldrig kan komme tilbage, og det hele vil være som før.

Men København er nu også meget rar. Og der vil jeg være tilbage igen om knap to uger, når jeg har afsluttet mine eksaminer og sagt farvel til Cambridge.

Speak Your Mind

*