Forskerportræt: ”Hvis der er noget med trafik, så ringer vi til ham Per”

Share

Per Homann Jespersen, trafikforsker på RUC, udtaler sig gerne til pressen, men han vil hellere snakke med BT end TV-Avisen. Dette er første ud af fire portrætter om de RUC-forskere, der oftest udtaler sig til medierne.

Per Homann Jespersen udtaler sig lige så gerne til BT som til Politiken. Til gengæld skal han tvinge sig selv til at læse sine egne citater. Foto: Anton Kjøller Alexandersen

Per Homann Jespersen udtaler sig lige så gerne til BT som til Politiken. Til gengæld skal han tvinge sig selv til at læse sine egne citater. Foto: Anton Kjøller Alexandersen

Af: Anton Kjøller Alexandersen

En del af en blå dør er dækket af en plakat. Der står ”Radfahrer haben nichts zu verlieren als ihre Ketten!” (“Cyklister har intet at miste udover deres kæder!”, red.) med sort skrift på en gul baggrund. Inde bag døren er et kontor. Ved siden af døren, på en opslagstavle, hænger en plakat fra Metroen. Der står ”Cityringen åbner i 2018”. På plakaten er et kort over København optegnet, og gul stipletlinje markerer den nye cityring, mens den hvide viser den eksisterende Metro. Over skrivebordet hænger tre plakater. Den ene af en motor. Skrivebordet er dækket af papirer. Ved skrivebordet sidder en mand på en sort kontorstol. Han er iført en grå trøje, blå cowboybukser og slippers.  

S-toge, trafikplanlægning og trafikpolitik

Per Homann Jespersen er født i 1953, og uddannet civilingeniør fra DTU 1979. Han har siden 1984 været ansat på RUC, hvor han forsker i trafikplanlægning og trafikpolitik.

Læs også: Prorektor: RUC bør have en formidlingspris

”Vi laver ikke trafikinfrastruktur, bare fordi vi synes, det er sjovt at køre med tog, men fordi det skal opfylde nogle krav i samfundet. Så prøver man på nogle forskellige måder at lave nogle beslutningsgrundlag, som politikerne kan bruge”, fortæller han.

”Berlingeren skrev en artikel om de store udfordringer inden for det transportpolitiske område. Det bliver man selvfølgeligt ekstra glad for, at der kommer nogen, der synes, man kan bidrage med at beskrive en helhed,”

Per Homann Jespersens forskning tager udgangspunkt i officielle målsætninger. Det kan være, at der skal køre dobbelt så mange passagerer med togene i 2030, som der gjorde i 2010. På baggrund af dette udarbejder han forslag til, hvad der skal gøres, hvis målsætningen skal opnås.

”Jeg har været med til at fremme et forslag, om, at man skal have S-tog til Roskilde. Det er meget kontroversielt inde i byen. Jeg har så været inde og sige, at hvis I får S-tog, så har I nogle muligheder, der kan være med til at udvikle byen,” fortæller han.

Trafikforskeren oplyser, at rød blok har en tendens til at lytte mere til hans udsagn om kollektiv trafik. Han understreger dog, at han forsøger at komme med faglige indspark, og at hans egen politiske holdning ikke er interessant.

Bred mediekontakt

Det er dog ikke kun politikere, Per Homann Jespersen taler med. Der er mange forskellige medier, der henvender sig for at få en udtale, både elektroniske, landsdækkende og lokale medier.

”Der er mange, der siger, at hvis der er noget med trafik, så ringer vi til ham Per,” fortæller han.

Læs også: Rektoratets blog: Stille forskere vs. støjende forskere

Per Homann Jespersen fortæller, at han er blevet mere målrettet end tidligere.  Han vil hellere medvirke i et interview, hvor han kan udtrykke, hvad han mener om en given sammenhæng. Medier som TV2-NEWS, Orientering og P1 Morgen, fremhæver han.

”Men jeg tager lige så tit telefonen, når det er BT, som når det er Politiken. MetroXpress har en god adgang til det publikum, som er interesseret i de ting, som jeg snakker om. Det kan godt spille ind på, om jeg får besvaret det opkald, ” lyder det fra sidstnævnte.

Svingende pressekontakt

I løbet af en normal uge bruger han cirka et par timer på pressen. Nogle gange er der mere end andre, og indimellem kan der gå en måned, inden telefonen bimler.

”Jeg tror måske, at jeg går ind i en tredjedel af de henvendelser, som jeg får,” lyder vurderingen.

”Jeg bryder mig som regel heller ikke om at læse så meget om, hvad jeg bliver citeret for. Det skal jeg tvinge mig selv til.”

Trafikforskeren fremhæver, at der blandt hans kollegaer er en tendens til, at de ikke er bange for at udtale sig. Selv har han delte meninger om samarbejdet med medierne.

Læs også: Lorteforsker fra RUC redder liv

”På den ene side er det meget fedt, at nogle synes, at man kan bruge de udsagn, som jeg kan komme med,” lyder det:

”Jeg bryder mig som regel heller ikke om at læse så meget om, hvad jeg bliver citeret for. Det skal jeg tvinge mig selv til.”

Han understreger dog, at langt de fleste henvendelser er overfladiske, hvor journalisten bare vil have et udsagn, hvilket ikke er særligt tilfredsstillende.

Gode og dårlige mediesamarbejder

Et godt mediesamarbejde udspillede sig for et halvt år siden.

”Berlingeren skrev en artikel om de store udfordringer inden for det transportpolitiske område. Det bliver man selvfølgeligt ekstra glad for, at der kommer nogen, der synes, man kan bidrage med at beskrive en helhed,” fortæller han.

TV-Avisen og TV2 Nyhederne er nogle af de dårligere mediesamarbejdspartnere, da de ifølge trafikforskeren både tager meget tid og giver et dårligt produkt.

”Man har meget lidt styr på, hvad, der bliver brugt af det, man siger, og det, man selv får lov til at sige, er tit ikke særligt dybsindigt, måske snarere det modsatte,” siger han.

Per Homann Jespersen understreger, at han tit har de bedste intentioner om at svare alle, der kontakter ham, men at jobbet også skal passes.

Speak Your Mind

*