Glæden ved at have afleveret speciale daler hurtigt

Share

Champagneboblerne er for længst ude af kroppen. Det samme er afleveringseuforien lige efter, at specialet blev lagt på sekretærens bord. Nu er der mest for mange ledige timer og kedelig jobsøgning at fylde dagen med. Dette er tredje og sidste afsnit i vores serie om specialeaflevering.

Posituren er næsten den samme. Men det er ikke længere specialet, men jobansøgninger, Rasmus Hylleberg arbejder på. Og livet som jobsøgende kan godt være lidt tomt. Foto: Mie Jensen.

Posituren er næsten den samme. Men det er ikke længere specialet, men jobansøgninger, Rasmus Hylleberg arbejder på. Og livet som jobsøgende kan godt være lidt tomt. Foto: Mie Jensen.

Rasmus Hylleberg sidder i sin lejlighed på Amager og taster løs på tastaturet. Han skriver ansøgninger, masser af ansøgninger. For der er ikke så meget andet at lave når afleveringsrusen har lagt sig, og man pludselig er arbejdsløs.

”Den der glæde ved at have afleveret, den tror jeg forduftede ret hurtigt,” konstaterer han.

På selve dagen for afleveringen var humøret dog ganske rigtigt højt

Han afleverede speciale for lidt over en måned siden sammen med sin specialemakker Phillippa Maigaard. Men ikke hurtigt efter specialet var afleveret, lagde glæden sig og hverdagens grimme ansigt kom til syne. Endda en hverdag uden noget særligt at lave,

”Det er mærkeligt at gå fra at have rigtig meget at lave  –  fra den ene dag til den anden  –  til ikke at have noget at lave, overhovedet,” fortæller Rasmus Hylleberg og uddyber:

”Altså jeg står op hver eneste morgen og er skide irriteret over hvad jeg nu skal lave i dag. Jeg synes ikke, jeg får noget ud af dagen.”

Arbejde hænger ikke på træerne

Den nyudklækkede universitetsstuderende fortæller også om at være parat til skulle gå ledig i lang tid, før der dukker et arbejde op. Man bliver nødt til at indse, at der er stor risiko for, at man i hvert fald kommer til at være ledig i 3-4 måneder. Hvis man ikke har et arbejde, når man afleverer, skal man slå koldt vand i blodet og tænke over at få en hverdag til at køre, selvom man ikke har noget at stå op til, forklarer han:

”Det er rigtig svært hvis man er vant til at have tusind projekter på en gang. Så er det rigtigt, rigtigt underligt pludselig at sidde og ikke have noget som helst. Det er pisse nedern. Man sidder og bruger rigtig lang tid på at skrive ansøgninger, og når man ikke engang får svar eller bliver kaldt til samtale, så, det sgu ikke særlig sjovt. Det er hårdt. Det er rigtig hårdt.”

Tiden på RUC forbi

Afleveringen af specialet var afslutningen på 6 ½ års studietid på RUC  –  en tid med forelæsninger, gruppearbejde, fester, eksaminer og hvad der ellers hører til.

Specialeaflevering: Lettelse, glæde, fest og hvad så?

”Det er mærkeligt, at det ikke er mit længere, altså nu har jeg jo været væk derfra i halvandet år, først et års praktik og så et halvt års speciale hvor vi jo ikke rigtig har været der. Det er mærkeligt, at det ikke er mit universitet længere.” siger Rasmus Hylleberg.

Specialeaflevering: “Vi gider ikke mere, vi kan ikke mere. Vi er flade”

Omvendt synes han dog også, det er naturligt, at han ikke skal være der længere. Næsten alle hans venner er færdiguddannede, og det ville være mærkeligt, hvis han stadig skulle rende rundt i det vindblæste Trekroner.

Som uddannet kandidat er der ikke meget at lave udover at skrive ansøgninger. Men det at skrive ansøgninger, gøres ikke med en hånd og bind for øjnene.

”Jeg har lige været på et kursus nede på forbundet, og det var en kæmpe øjenåbner i forhold ti,l hvordan man skriver ansøgninger. Jeg tror, man er meget hurtigt til at sidde og uddybe sit CV i en ansøgning, og det skal man ikke.”

Men hvad skal man så?

Rasmus Hylleberg giver nogle gode råd:

”Man skal være kreativ, og man skal rose og vise, at man kender virksomheden, og så skal man helt konkret fortælle, hvad det er, man gerne vil bidrage med. Komme med eksempler på, hvad man gerne vil lave i den stilling og forklare hvorfor det kan lykkes. Man må gerne være kreativ, man må for Guds skyld lade være med at være sådan selvhøjtidelig, man skal tværtimod være sådan lidt flabet og fremme i skoene. Man skal jo skille sig ud, blandt 150-200 ansøgninger.”

Hvad så når man ikke får SU længere?

”Den værste stressfaktor det er penge. Det er simpelthen økonomien. Fordi SU er forudbetalt og dagpenge er bagudbetalt,” forklarer Rasmus Hylleberg, som udover at ville have et job for at komme i gang, bare gerne vil tjene nogle penge:

”Du kommer til at ramme et hul på et tidspunkt, hvor der ikke er nogen penge udbetalt. Det er svært, når man sidder med en husleje og skal få det til at løbe rundt, at man skal op og låne penge af banken eller af sine forældre eller et eller andet.”

Det er især det med de bagudbetalte dagpenge der gør forskellen,

”Det er bare et simpelthen så ufleksibelt system, jeg kan ikke forstå, man ikke også gør dagpenge forudbetalt. Det ville kun give mening. Og det er garanteret et eller andet bureaukratisk administrativt pis, at de lige skal nå at skrive ting i en computer på en database, før man kan, altså.. det er noget mærkeligt noget. Jeg kan ikke forstå det.”

Rasmus Hylleberg har blogget om sit specialelev på RUSK. Læs hans blog her

Speak Your Mind

*