RUC-eventcamps på Roskilde byder bl.a. på et RISK-spil om RUC-herredømmet og dansefrokost

Share

Studenterrådet har søgt penge af rektoratet til såkaldte eventcamps på årets Roskilde Festival. Tre lejre og et enkelt event har fået tildelt i alt 75.000 kroner til deres aktiviteter.

roskildeRUC680-1

Godt seks kilometer er der fra RUC’s hovedindgang, til der hvor Roskilde Festivals område begynder, når festivalen åbner søndag den 29. juni. Det er måske lidt af en tilsnigelse at kalde de to institutioner for naboer, men RUC har ikke desto mindre tænkt sig at komme endnu tættere på Roskilde festival i år end nogensinde før. Med Studenterrådet (SR) som drivkraft har universitetet således, via Rektors Udviklingspulje, afsat 75.000 kroner til såkaldte eventcamps, der på en eller anden måde bringer RUC i spil.

De tre eventcamps og det ene event, der har fået tildelt midler, er blevet udpeget af et udvalg bestående af både SR-repræsentanter og medarbejdere fra RUC Kommunikation, som også er indgået i samarbejdet. Kommunikationsafdelingen har smidt en ordentlig bunke merchandise, mest bemærkelsesværdigt omkring tyve, limegrønne såkaldte fatboy-sækkestole, efter eventcamps’ene med RUC-tema.

Selve koordineringen af eventcamp-aktiviteterne har dog primært været SR’s opgave. Mere konkret har Sally Elvekjær Jordahn, Astrid Jagtvard Schmidt og Anna Kirkegaard Vaarst lagt en masse energi i forberedelserne. RUSK fik de to førstnævnte til at fortælle lidt mere om, hvad der skal ske i disse eventcamps.

“Vi har gjort vores ypperste for at gøre det anderledes og friskt. Det er lidt støvet, det der med uddannelse, men DTU’s 3D-printer vakte genklang derude, så det kan lade sig gøre. Ideen er at i stedet for at fortælle om et studie, så viser vi hvad de studerende kan, forklarer, Sally Elvekjær Jordahn, der selv begynder på Kommunikation og Performance design efter sommerferien.

I alle eventcamps vil der også være integreret en studievejleder, hvilket er en potentielt problematisk størrelse midt i festivallivet.

“Det bliver en hårfin balance. Det går jo ikke, hvis de står og prøver at presse uddannelsessnak ned over folk der fester  –  men det er overhovedet heller ikke det, der er lagt op til. De skal netop ikke have en studiemessestand, men være en integreret del af aktiviteterne. I RISK-spillet skal de f.eks. måske stå for en test, når holdene skal dannes: ”Hvor passer man ind på RUC?”, fortæller Astrid Jagtvard Schmidt, der læser Internationale Studier og Pædagogik og uddannelsesstudier.

Golf-problemknusning og skraldebasket

Og så er der lukket op for snakken om, hvad der rent faktisk skal foregå.

Førnævnte RISK-spil er således en overdimensioneret udgave af det kendte brætspil med overdimensionerede brikker. I stedet for et verdenskort som bræt er det kort over RUC campus, som så skal erobres. Det går ned i RUC RISK-eventcampen.

På minigolfbanen i RUC Country Club-eventcampen vil du kunne opleve, hvordan det føles, at være “ligeså problemknusende og altovervindende, som RUC’ere er på vej mod målet!” Du vil skulle overvinde nogle af de samme udfordringer, som vil møde dig i løbet af din uddannelse på RUC og få et indblik i, hvordan RUC’ere ser sig selv som særligt dygtige indenfor netop denne disciplin. Desuden vil du få mulighed for at opleve hvor dygtige RUC’ere er til både at opfinde, men også til rent faktisk at føre disse idéer ud i livet.

Hvis folk begynder at sige noget i stil med, “Jeg står ved RUC-campen. Lad os mødes dér”, så har vi gjort det rigtigt.

I RUCamp vil du kunne opleve, hvad det betyder, at ”HUM TEK’e den”. Campen tager bogstaveligt talt festivalanlæg til helt nye højder. Fokus er på det bæredygtighed gennem bl.a. genbrugsmaterialer, solceller, en vindmølle og alternative måder at komme af med festival-skraldet på. Du kan f.eks. bytte din varme øl for en jordkølet en af slagsen mod en sæk skrald eller spille en omgang skraldebasket. Desuden vil du få mulighed for at stifte bekendtskab med RUC’s studiemiljø og lære både RUC og RUC’ere bedre at kende. 

Sidst men ikke mindst vil ‘RUC Lunch Beat’ byde alle festival gæster, uanset dansekompetancer, op til en anderledes, dansende og gratis frokost.

Det er den dansede frokost, som Sally Elvekjær Jordahn personligt glæder sig mest til. Astrid Jagtvard glæder sig blandt mange ting til at se universitetsdirektør Peter Lauritzen i ’smatten’. Han har været meget imødekommende i forhold til arbejdet med at gøre distancen mellem Roskilde Universitet og Roskilde festival endnu kortere.

“Men allermest glæder jeg mig nok bare til at se alt det vi nu har brugt så meget tid på at forberede ske i praksis”, konstaterer Astrid Jagtvard.

Sally Elvekjær Jordahn har også et bud på, hvad der skal til for at lejraktiviterne virkelig kan kaldes en succes:

“Hvis folk begynder at sige noget i stil med, “Jeg står ved RUC-campen. Lad os mødes dér”, så har vi gjort det rigtigt”.

Roskilde680-2

Fakta

Mød RUC på Roskilde

PROGRAM

LUNCH-BEAT:

Dansende og gratis frokost for alle torsdag d. 3. Juli 12-14.

RUC Risk:

Vi er altid friske på et spil RISK, men vi er allermest klar mandag og onsdag eftermiddag. Mandag spiller traditionelt Risk. Og afslutter dagen med naturvidenskabelig fest om aftenen, fordi NAT’erne på RUC er de bedste!
Onsdag udfordrer vi alle andre universiteter i øl-RSIK og i hvem, der er bedst egnede til at overtage verdensherredømmet!!! Hvis I tør!

RUCamp:

Events om formiddagen starter kl 10
Events ved middagen/eftermiddag starter kl 16
Fester starter tidligst kl 21
Mandag
Formiddag: Studiemiljømorgen – kom og få en snak om studiemiljøet på RUC over en øl + RUC-quiz)
Middag/eftermiddag: Studieliv på RUC (Ølbowling-konkurrence)
Aften/fest: Præ-Årsfest ved RUC (Elgen kommer tidligt i år)
Tirsdag
Formiddag: Hum-Tek tema (Kom og se hvad vi kan bygge på Hum-Tek)
Middag/eftermiddag: ABC-fest (Anything But Clothes – affald og almindelige hverdagsting kan sagtens være festtøj! Hvem sagde genbrug?)
Aften/fest: Vi fortsætter den gode stemning fra ABC-festen, evt. én stor fest med en nabocamp
Onsdag
Formiddag: RUC-Quiz (For hvert rigtig svar får deltageren et lille shot – dette kører hele dagen)
Middag/Eftermiddag: Skralde-basket (Bæredygtigt spil med fokus på indsamling af skrald med store gevinster for deltagere – fordi RUC har fokus på affald)
Aften/fest: Full moon party/Full Moon @ RUC (En masse fest og farver)
Musikdage (torsdag – søndag)
Der er ikke planlagt events for musikdagene, men alle er velkomne til at komme forbi til en snak om RUC over en øl.

RUC Country Club

Hvor: H38 i Dream City
Vi udlåner minigolfkøller, bolde og pointblokke hver dag fra kl. 10.00 og frem til kl. 18.00. Det er fuldstændig gratis, men der skal lægges et depositum (kørekort, studiekort eller lignende) for at låne bolde og køller. På pointblokkene kan I forevige, hvem der var minigolfbanens skræk og hvem der har potentiale til at blive den næste Rory McIlroy og score Caroline Wozniacki.
Events:
RUC Open – 30. juni, klokken 16.00
Er du den bedste golfspiller på Roskilde Festival?
Camp RUCountryClub inviterer på minigolfturnering under Roskilde Festival 2014.
Alle er velkomne til at komme forbi til et slag minigolf, der på kreativ vis præsenterer dig for en række udfordringer du kan møde på RUC og som du skal finde vej forbi i jagten på viden, succes, penge og en iskold gin&tonic.

Turneringen starter kl 16, og tilmelding foregår på dagen i vores lejr i H38. Der er maks 50 pladser i turneringen, og en flot præmie til vinderen!
RUCountryClub chillout – Hver dag fra 10-18 mens minigolfbanerne har åbent
På vores minigolfbaner har vi placeret forhindringer og udfordringer hentet med inspiration i vores daglige gang på Roskilde Universitet.
Er du ikke helt med på:
• Hvorfor det problemorienterede projektarbejde er den bedste måde at lære på?
• Hvordan praktik kan kickstarte din karriere allerede under studiet?
• Hvad en vejleder er, og hvorfor de kan være guld værd for dig?
… så kom på besøg i vores klubhus, lige bag minigolfbanerne, og få svar på dine spørgsmål, mens du slapper af og plejer dine tømmermænd i en af vores magelige RUC-fatboys.

Speak Your Mind

*