RUC’ernes skrivekompetencer er for dårlige

Share

Et fyraftensmøde omhandlende de studerendes skrivekompetencer bragte et opsigtsvækkende tal på banen: Op mod 40 procent af de studerende har store vanskeligheder med at skrive. Prorektor Hanne Leth Andersen og Professor Ellen Krogh tog problematikken op med hver deres oplæg under mødet. 

Den bærbare computer er for alvor rykket ind i universitetets auditorier  -  og de studerende sværger tydeligvis til Apple. Foto:Alfred Birkegaard Hansted.

De studerende skal som en del af deres studier skrive en hel masse. De er desværre bare dårlige til det. Foto: Alfred
Birkegaard Hansted.

 

”Det her er der langt, langt større problemer med, end jeg førhen har troet. Der er dels problemer med at skrue enkelte sætninger sammen og så at kunne lave tekst. Det er op mod 40 procent af de studerende, der har ret store problemer med det. De bliver aldrig mødt med nogen krav. Hvis de fik kravet om, at der skal sættes korrekte kommaer, så vil mange ret hurtigt kunne lære at sætte et komma.”

Udtalelsen kom fra en mandlig lektor, der mødte op til det fyraftensmøde, der blev afholdt på RUC mandag den 6. januar med RUC’ernes skrivekompetencer som fokus. Den mandlige lektor, der har undervist i faget Tekst & Tegn på basisuddannelserne på RUC, hvorigennem han har rettet utallige individuelle opgaver, oftest altså af lav kvalitet, tog ordet i den afsluttende diskussion. Han blev suppleret af en kvindelig underviser og vejleder, der fortalte om sine  erfaringer med, at de studerende virkelig skriver dårligt helt frem til specialet:

”Der er konsekvent ikke ret meget fokus på skrivekompetencer fra vejledernes side. Det er jo at svigte de studerende, hvis de får et indtryk af, at de gør det godt. Og det er ikke fordi, de er dumme eller dovne studerende. De er ambitiøse og dygtige på alle mulige andre områder, og jeg tror virkelig gerne, at de vil have hjælp. De forventes at kunne skrive, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, og derfor synes jeg, at det er et rigtig stort problem.”

Det her er der langt, langt større problemer med, end jeg førhen har troet. Der er dels problemer med at skrue enkelte sætninger sammen og så at kunne lave tekst. Det er op mod 40 procent af de studerende, der har ret store problemer med det.

Fyraftensmøde om skrivekompetencer

Den ivrige diskussion, hvor de to nævnte langt fra var de eneste af de tyve fremmødte med noget at sige, efterfulgte to oplæg af henholdsvis Prorektor Hanne Leth Andersen og Professor i fagdidaktik Ellen Krog fra Syddansk Universitet. Mødet blev afholdt i kølvandet af, at RUC’s Uddannelsesvalg, UDDU, havde nedsat en ”Taskforce om skrivning på RUC”. Det omhandlede de studerendes skrivekompetencer i forlængelse af de skriveerfaringer, de har med i rygsækken fra gymnasiet.

Læs også: RUC’erne dumper i RUSK’s sprogtest

Prorektor Hanne Leth Andersen problematiserede under sit oplæg, at de studerendes skriftlige afleveringer ikke altid evalueres, og at der bør være større fokus på det skriftlige i projektarbejdet, i Ph.d.-afhandlinger og i forskernes skrivning. Målet er, at de studerende skal blive bedre til formidlende og akademisk skrivning.

Herefter overtog Ellen Krogh og lagde ud med informationer om, at der for hvert år skrives mere og mere. Hun fokuserede på gymnasieelevers skriveerfaringer og fortalte, at gymnasieeleverne skriver for få længere, selvkomponerede tekster i skolen. Det betyder, at mange universitetsstuderende ikke har nok erfaring med lange skriveprocesser.

Professoren rejste tilmed en kritik mod gymnasielærernes rettelser af opgaverne:

”Der er måske en streg og står skrevet, ”Det går ikke”, eller bare ”Fint”. Men ikke hvorfor, det var fint. Der mangler simpelthen et begrebsapparat til at forklare, hvorfor noget er rigtigt, og hvorfor noget er forkert, og hvordan man kan komme fra det forkerte til det rigtige. Lærere har en meget stor opgave i at undervise og vejlede elever i at skrive tekster.”

Kritikken vendes indad

Mødet sluttede med en opfordring til diskussion med sidemakkeren om, hvad deres oplevelse af de studerendes skrivekompetencer er, og hvad der kan gøres for at forbedre dem.

En kvindelig studievejleder pointerede, at vejledere og undervisere skal blive bedre til at give de studerende feedback:

”Det sætter et stort spørgsmålstegn til os som undervisere. Hvad er det for nogle krav, vi stiller til de studerende, hvor meget ekspliciterer vi over for dem, og hvor meget lader vi dem selv finde ud af, hvilke krav, der stilles til dem? De vil rigtigt gerne, men de ved ikke, hvor de skal gå hen, så de famler lidt i blinde. Jeg synes, vi skal give dem mange flere redskaber, end vi gør nu.”

Det lod til, at størstedelen af mødedeltagerne var enige i dette udsagn, men det kan være svært at efterleve, fordi det kræver meget tid, lod en mandlig vejleder forstå:

”Det handler også om, hvor meget tid man har til vejledningen. Det sproglige bliver valgt fra, fordi der simpelthen ikke er tid til det, og så prioriteres indholdet,” fortæller han.

De studerende, som mødet omhandlede, var også repræsenteret blandt publikum, og en af dem påpegede, at hun ønsker meget mere undervisning og flere tilbud til dem, der gerne vil. En mandlig underviser tænkte højt over, om et flertal af de studerende kan være ordblinde. Derefter understregede en kvindelig underviser, at det ikke nødvendigvis er de studerende, men universitet, der gør noget forkert og er for dårlige.

Der bliver altså rejst lige så meget kritik af RUC som af de studerende selv.

Ellen Krog knyttede en sidste kommentar til debatten  –  specifikt rettet mod de studerende:

”Skriv hele tiden, og skriv inden for genreformater. Gør sprog til noget, der er sjovt! Få lidt lyst, sjov og leg ind. Ellers kan man jo ikke holde det ud!”

RUSK har i lille målestok testet et udsnit af RUC’ernes skriftlige kompetencer. Resultatet var ikke opløftende og bekræfter udtalelserne i denne artikel. Læs om testen her.

Speak Your Mind

*