Specialeblog 7: Akademikeren

Share

Det kan være antiklimaktisk at bruge seks måneder på at fordybe sig i et emne, for så bare at aflevere det til ingenting  –  ingen læsere, ingen kommentarer, ingen deling. Den skæbne nægtede RUSK’s specialebloggere at acceptere.

specialeblog340To måneder efter vi havde afleveret, fik vi en mail fra et fagblad, der gerne ville trykke vores formidlingsartikel. Vi skulle udgives… på en måde. Og kort tid efter lå der et brev i postkassen med en karakter og en udtalelse. Begge dele gode. Det var faktisk helt vildt. Lige så glædeligt, lige så underligt var det. Verden havde jo fortsat sin gang uforstyrret siden vi havde afleveret, og trods fest med champagne og blomster, havde det store festfyrværkeri ligesom aldrig rigtig indfundet sig. Vi havde begge fået arbejde samme steder, vi havde haft studiejobs, og derfor virkede det lidt som om, der ikke rigtig var sket en forandring. Men det var der jo.

Vi var færdige akademikere, og ønsket om at dele vores viden med verden var intakt. Med tilsagnet fra fagbladet vidste vi, at det ikke kun var os, der havde interesse for det emne, vi havde arbejdet med. Vi fik derfor blod på tanden til at gå videre med formidlingen af vores speciale. Også på RUC lykkedes det os at få en artikel i universitetsavisen, men ellers var der ikke meget hjælp at hente. Her vil vi lige benytte taletiden til at ’ruske lidt’ i rette vedkommende derude, hvem end du er, der kan lave en ændring:

Hvorfor hjælper RUC ikke sine færdige kandidater til at formidle deres specialer? Viser dem, at de er noget særligt? At de nu er specialister på et særligt felt, som andre er interesserede i?

Specialeblog 6: Den (segne)færdige

Vi måtte ud i ’den virkelige verden’, og begyndte at braine på hvem, der kunne bruge vores viden, hvorfor og til hvad. Det var ikke noget, vi blev spurgt om til jobsamtaler som nyuddannede. De var interesserede i, at vi var færdige, at vi havde bevist, at vi var dygtige til at specialisere os, men ikke i, hvad vi havde specialiseret os i. Men vi gav ikke op. Vi nægtede at have brugt så lang tid på noget, der så bare skulle blive støvsamler og biblioteksfyld. Det skulle fandeme ud! Og helst, mens vi stadig var specialister på området.

Hvorfor hjælper RUC ikke sine færdige kandidater til at formidle deres specialer? Viser dem, at de er noget særligt? At de nu er specialister på et særligt felt, som andre er interesserede i?

De sidste mange måneder har vi haft denne tanke present, og arbejdet hårdt  –  i nogle perioder mere end andre  –  på forskellige fronter. Målgrupper er blevet undersøgt, forskellige fagblade og forlag kontaktet, faglige forums og andet endevendt. Og der sker ting og sager. Vi har holdt foredrag, skrevet artikler, og nu også været idémænd bag et helt nyt specialeformidlingskoncept, der starter op her i foråret 2014 hos Dansk Magisterforening. Hold øje med dm.dk sidst på foråret for så kan du måske være én af dem der formidler dit speciale til et bredere publikum både skriftligt og mundtligt.

Specialepeptalken

Efterhånden laver vi også masser af andre ting, selvfølgelig. Specialet fylder ikke i helt den samme grad, som da vi skrev det. Men det er der. Og vi er stolte af det. Vi googler stadig i ny og næ vores emne, læser nye artikler på området, og opdager at vi stadig er dem, der har lavet det mest omfattende projekt om emnet i Danmark (og måske sågar i hele den engelsktalende del af verden), og det er vi stolte af. Og uanset hvor meget ny viden, du selv synes du skaber  –  så er det helt sikkert nyt for rigtig mange, og det er super flot at komme igennem en specialeproces. Det er en fantastisk følelse, som er værd at huske sig selv på, når hverdagen i det nye akademikerliv trykker.

Peter Plys-citat: ‘For den ikke uddannede er et A bare 3 streger.’

Specialetiden skal velkommes og nydes. Den var helt fantastisk, så længe den varede. Specialet er et springbræt til alt det nye, der nu skal ske i livet. Selvfølgelig fordi man så får et bevis på at man ’kan’ noget, og at man har taget den akademiske ilddåb  –  specielt hvis man vil videre i den akademiske verden. Men det er også mere end et bevis og en adgangsbillet til fx et AC-job: Specialet i sig selv kan også bruges. Al den nye viden du har fået, alle de processer du har gennemgået og lært noget af. Evnen til at lave et projekt over 6 måneder, med planlægning, deadlines, udførsel og dokumentation kan også bruges. Husk det! Det er ikke nødvendigvis slut med specialet, bare fordi det er afleveret. Det er et udgangspunkt for dit nye liv, hvis du vil. Men uanset hvad: Velkommen som akademiker og specialist  –  du har fortjent det!

Rasmus Hylleberg blogger om det mere lavpraktiske specialeliv

Om forfatterne

Kirstine Fabricius,Cand.comm i kommunikation og psykologi, Roskilde Universitet 2012 og Katrine Bütow, Cand.comm i kommunikation og kultur & sprogmødestudier, Roskilde Universitet 2012.

Sammen har de skrevet specialet: Kommunikativt perspektiv på metakommunikation  –  en teoretisk og empirisk udforskning af et kommunikativt fænomen.

Specialet er tilgængeligt på rudar.ruc.dk.

Læs mere om specialets indhold i Kommunikatøren nr. 6, 2012.

Læs mere om arbejdet med metakommunikation i dette interview med Kirstine og Katrine.

Læs desuden om det at skrive projekt i Projektarbejdets kompleksitet  –  viden, værktøjer og læring, 2013, Samfundslitteratur (kap. 2 skrevet af Kirstine Fabricius).

Comments

  1. I Forbundet Kommunikation og Sprog er vi helt enige i at det er en synd og en skam at gode, relevante specialer går tabt i glemslen. Forfatterne til specialerne kan have glæde og fornøjelse af at fremlægge og fortælle om dem. Færdiguddannede kolleger og studerende kan blive opdateret på den seneste viden inden for deres fag. Derfor arbejder vi nu på at få etableret et system hvor vi kan formidle nye specialer på medlemsmøder, i vores medier m.v. Måske kan vi begynde med jer. Vi hører gerne fra jer.

    Med venlig hilsen
    Forbundet Kommunikation og Sprog
    Jørgen Chr. Wind Nielsen
    jcn@kommunikationogsprog.dk

  2. Sandra Bothmann says:

    Stort tillykke! Hvilken side i Kommunkatøren kan man læse om specialet? 🙂 Så vil jeg da læse det!
    Mvh
    Sandra

  3. Hej Sandra. Jeg spurgte dem lige, fik et link og har sat det ind i artiklen. Det er også her: http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Fagligt+nyt/Kommunikatøren/2012/Nr.+6+-+2012/Kommunikatør_6_12_24-25.pdf

Speak Your Mind

*