Udvekslingsblog: Hjemme igen

Share

RUSK’s hjemvendte udvekslingsblogger omgår den store udvekslingsreklamebrandtale og afslutter sine opdateringer med noget om følelser. Bonus: Et par råd til alle, der overvejer at tage af sted fremover.

Paris340Jeg ser udover byen. Himlen er stadig grå, træerne stadig nøgne. Men solen skinner over Bellahøj i horisonten. Derfra strækker de røde tegltage i Nordvest sig henimod mig. Baron Haussmanns zinkgrå parisertage er pludselig tusind kilometer væk. Jeg er med andre ord hjemme - tilbage på mit kollegieværelse i København, og på mandag skal jeg på RUC, hvor jeg allerede er ved at genfinde en vis rytme, en måneds tid inde i semestret. Hvis ikke det var for nogle flyttekasser og et Braque-tryk, som jeg købte på Grand Palais og har stående foran mig på mit skrivebord, på samme måde som det stod i Paris, kunne jeg have troet, at jeg aldrig havde været væk. For et halvt års tid sad jeg samme sted, så udover den samme horisont og gruede over alt det usikre, der lå foran mig. Hvordan skal jeg have det nu, hvor jeg er tilbage, og alt igen er lidt mere sikkert og trygt?

Ville jeg rejse ud igen med de erfaringer, jeg nu har fået? Uden tvivl, og det kan heller ikke udelukkes, at jeg gør det. Men det vil ikke længere være med en forventning om ubetinget grønnere græs. Man skal ikke tage til udlandet for Danmarks, men heller ikke for udlandets skyld.

Det er, som om et halvt år er blevet skåret ud af min tilværelse, og den følelse af usikkerhed, jeg havde, inden jeg tog afsted, ligger der endnu et sted og blander sig med den relativt afklarede følelse, jeg sidder tilbage med efter mit ophold. Inden jeg tog afsted, så jeg på mange måder frem til at kunne se tilbage på mit ophold. Til at kunne erklære det for en succes. Det kan jeg så nu - i det store og hele - og det er da rart. Men helt så simpelt er det alligevel ikke. For tiden inden afgangen var også præget af forventninger om alt det, der skulle ske, og dette ubestemte, alt hvad det kunne være blevet til, lever stadig i mig, side om side med den form, opholdet tog.

Dobbeltsyn

Så når jeg ser på de erfaringer, jeg har fået under mit ophold, og den måde, hvorpå de har forandret mit blik på hverdagen her i Danmark, er det med et vist dobbeltsyn. Lad mig illustrere det med nogle platte, kulturelle betragtninger.

Læs Eskils sidste blog fra Paris: Gråtoner, forårsblomster og eksamen

På den ene side lever de gamle klichéer om Paris og om Danmark stadig i mig. Det storladne ved Paris, det intellektuelle raffinement, som jeg så frem til at opleve - og også til en vis grad fandt - dernede. Og heroverfor det provinsielle ved Danmark; at vi er så langt fra dér, hvor det for alvor rykker, heroppe nordpå med vores bondementalitet og middelmådige oversættelser af alt, hvad der oprindeligt stod på fransk.

Men nu, når jeg ser tilbage på opholdet, melder nogle nye billeder sig. Billeder, der ikke nødvendigvis er mindre klichéfyldte: Paris er en utroligt mulighedsfyldt by, men samtidig, og måske derfor, er der noget undertrykkende ved den. I sådan en by er man som enkeltperson ingenting og bliver behandlet som sådan. Alle er på vej et sted hen, og det er ikke det samme sted; man fjerner sig fra hinanden, holdes kun sammen af et strengt bureaukrati, der gennemtvinger en overfladisk orden. Herhjemme, til gengæld, oplever jeg en helt anden form for afslappet frihed. Vi har ambitioner, men de er i det store og hele også på samfundets vegne. Jeg tror måske, at franskmændende har mistet troen på deres samfund. Individualismen og alles kamp mod alle følger.

Punktum

Ville jeg rejse ud igen med de erfaringer, jeg nu har fået? Uden tvivl, og det kan heller ikke udelukkes, at jeg gør det. Men det vil ikke længere være med en forventning om ubetinget grønnere græs. Man skal ikke tage til udlandet for Danmarks, men heller ikke for udlandets skyld.

Et sted imellem disse polære klichéer befinder mine faktiske oplevelser sig så, med alle deres ubegribelige nuancer og uvurderlige erfaringer. Men disse er allerede langt væk.

Lad det blive ved disse generalismer - dette er ikke stedet til at evaluere et helt semesters oplevelser i detaljen. Egentlig ville jeg bare benytte dette sidste indlæg til at sætte punktum for mine skriverier, takke eventuelle læsere og så slutte af med en række tips, der måske kan være nyttige for fremtidige udvekslingsstuderende. De følger herunder.

Hvis der skulle opstå spørgsmål, skal alle føle sig velkomne til at skrive til mig på ejuule@ruc.dk (eller på Facebook). Alternativt kan man prikke mig på skulderen i kantinen på RUC, hvor jeg nu igen har min mere eller mindre daglige gang.

Tak for nu.

Eskil Juul Elling slutter sig fremover til RUSKs redaktion, så I har ikke hørt det sidste fra ham.

Udvekslingstip

  • Gør dig det klart fra starten af: Det er bøvlet at tage på udveksling. Alt, der kan gå galt med administrationen, vil gå galt. Det sker for alle - også for dig. Forvent alle de komplikationer, du kan forestille dig, så du er parat til dem. Jeg døjer stadig med en del problemer en måned efter hjemkomsten. Når det så er sagt, må man også kunne sætte parentes om alle disse problemer. De er for så vidt uessentielle i forhold til det, et udvekslingsophold handler om. Så tag afsted alligevel og håb på det bedste.

  • Vær sikker på den specifikke aftales indhold. Hvis du vil læse litteratur, så undgå at ende på anglo-amerikanske studier (som jeg gjorde det). Spørg evt. på RUC om, hvad man kan få lov til at læse på de enkelte universiteter. Så har du i det mindste deres ord for det.

  • RUC anbefaler de fleste at tage afsted på tredje semester, fordi det er lettest at få sine aktiviteter godkendt. Så det gjorde jeg. Men overvej, om du er klar til det, og selvom du er det, er det ikke altid smart. De fleste andre universiteter sender folk meget senere afsted, og værtsuniversiteterne er ikke altid glade for at få folk fra tredje semester. Endvidere kan det være svært at finde legater o.l.

  • Afhængigt af, hvem du er, og hvor du skal hen (tjek evt. erfaringsrapporter), kan det være meget ensomt at rejse alene til en fremmed by. Overvej at tage afsted sammen med andre.

  • Begynd i god tid med at søge bolig. Hvis det ikke lykkes at finde noget på forhånd, så gå ikke i panik, men rejs til byen i god tid i forvejen  –  jeg tog afsted omkring en måned før tid. Det er lettere at søge, når man er der.

  • Når man tager til et fremmed land, ønsker man sig tit en så ”autentisk” oplevelse som muligt, altså med masser af samkvem med ”de indfødte”. Dette er imidlertid ikke så let - slet ikke i Frankrig (og jeg tvivler også på, at det er det i Danmark). De lokale har jo allerede deres netværk og faste rutiner, som man så skal til at forstyrre. Det har de andre udvekslingsstuderende ikke, så man skal ikke holde sig for god til at starte med dem. Så skal de lokale nok komme løbende senere - man er jo eksotisk!

Speak Your Mind

*